Berlingske Business

Markant fremgang på Øresundsbroen

I løbet af fire år regner Øresundsbroen med at begynde at betale af på sine 20 milliarder i gæld. Trafikken øges for tiden og renteniveauet er gunstigt for økonomien.

Trafikken på Øresundsbroen var markant stigende i 2003 og væksten er fortsat i de første måneder i år.

Broforbindelsens ledelse ser udviklingen som positiv og et tegn på, at integrationen i regionen går i den rigtige retning.

Tallene for det seneste år viser, at biltrafikken er steget med 10 procent til mere end 10.000 køretøjer om dagen, og ligeledes er passagerer med Øresundstog gået frem.

Begge stigninger er markant højere end den generelle trafikudvikling og sammenlagt fik Øresundsbroen trafikindtægter fra biler og tog på over en milliard danske kroner i 2003.

»Det går den rigtige vej hvad angår trafikudvikling over broen og vi ser det som et tegn på, at integrationen er på vej frem. Den lave rente er positiv for os og hvis de fremtidsudsigter, vi har, holder stik, kan vi begynde at afdrage broens gæld senest i 2008 og være gældfri i 2035,« sagde den adm. direktør Svend Landelius på et pressemøde i går.

Trafikindtægterne oversteg en milliard danske kroner sidste år og resultatet blev et underskud på 340 mio. kr. Det er 219 millioner bedre end resultatet for 2001.

Resultatet for 2004 forventes at blive på niveau med sidste år.

På pressemødet gjorde Svend Landelius og andre repræsentanter fra ledelsen det klart, at man forventer sig meget af storcentret Fields.

Ikke mindst i lyset af, at Fields er den første aktivitet i regionen, hvor der konsekvent er blevet markedsført på henholdsvis den svenske og danske side.

I næste uge begynder Øresundsbroen en marketingkampagne for broen i Sverige og den er netop lagt i forbindelse med åbningen af Skandinaviens største indkøbscenter.

En mulighed for nye oplevelser, som Øresundsbroen vil bruge til at arbejde for at informere om, hvad den reelle pris for at benytte broen er, når man er såkaldt flerbruger. At prisen bliver godt og vel halveret fra de 230 danske kroner for at køre over i bilen, når man kommer op på fire passagerer eller mere, betragter ledelsen fortsat som et af de vigtige budskaber, der har vist sig svært at sprede.

Gælden for broen vil på sit maksimum være lidt mere end 20 milliarder, men hertil kommer de såkaldte landanlæg altså veje og skinner op til broen på begge sider. Alene på den danske side er gælden for disse cirka otte milliarder danske kroner og hos svenskerne er den næsten tre milliarder svenske.

Landanlæggene skal betales af udbyttet fra broselskabet og forventes først at være tilbagebetalt om 50 til 60 år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen