Berlingske Business

Mangel på kapital til små virksomhedshandler

Mange mindre virksomheder uden for de større byområder har svært ved at finde købere. Og fædrenes værk overtages ikke af børnene, der i stedet vælger noget mere internationalt.

Det er svært at få enderne mellem køber og sælger til at mødes i Danmarks titusinder af små virksomheder med nogle få ansatte op til 100 ansatte.

Mange af disse virksomheder er beliggende uden for de større byområder, og det gør det svært at finde købere og få solgt virksomheden.

Som Berlingske Tidende tidligere har beskrevet det i »hjerteblods-serien« står heller ikke børnene som tidligere klar til at overtage faderens værk. De ofte veluddannede, kosmopolitiske børn vil have noget større og noget mere internationalt.

Samtidig er det ikke så let at få finansieret de små virksomhedshandler, mens det går meget lettere med de mellemstore og helt store virksomhedshandler.

Her er der tværtimod kapital i overflod.

Købere af små virksomheder vil som oftest gerne have sælgeren med ind som medejer. I hvert fald i en overgangsperiode.

Men når sælgeren endelig har taget beslutningen om at forlade sit livsværk, vil han helt ud.

Flere ejere mellem 55-65 år
Det viser en undersøgelse af virksomhedskøbere til små virksomheder, som Carsten Birk Nielsen fra rådgivningsfirmaet CBN Finance & Consult har foretaget. Ejerne til de små virksomheder bliver stadigt ældre.

»Prognosen viser, at der i de kommende 10 år vil være 35-40 procent flere virksomhedsejere i aldersklassen mellem 55-65 år og 20-25 procent færre unge mellem 20-29 år end de seneste 10 år,« siger Carsten Birk Nielsen.

Køberundersøgelsen viser samtidig, at købers valg af virksomhed ligger geografisk nær deres bopæl, og det gør løsningen af generationsskifterne endnu mere kompliceret. Undersøgelsen baserer sig på 200 spørgeskemaer med en svarprocent på 60.

Ønske om med finansiering
Køberne har typisk udtalt ønske om, at sælgeren skal medfinansiere handelen og derved blive inde som ejer i en overgang.

Hele 95 procent af de adspurgte satser på et glidende generationsskifte.

Problemet er bare, at sælgerne har en anden holdning. Kun 36 procent af virksomhedsejerne var positive over for et glidende generationsskifte og blive i virksomheden i en periode, mens 32 procent decideret var negative.

»Mange sælgere ønsker ikke at medvirke til finansiering, og da køberne samtidig ikke har tilstrækkelig kapital, kan det blive svært at få gennemført generationsskifterne,« siger Carsten Birk Nielsen.

I undersøgelsen fremgår det, at hele 60 procent råder over en kapital på under en mio. kr. Mens kun 10 procent råder over mere end fem mio. kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen