Berlingske Business

Manden bag Bodum

Manden i spidsen for Bodum ville ikke have børn, men er far til fire. Han lider af flyskræk - men flyver mere end de fleste piloter. Og så er han anden generation i virksomheden, der bærer hans efternavn. Men Jørgen Bodum er muligvis også den sidste. For hans børn skal finde deres egne talenter - og lære at penge ikke kommer af sig selv.

Hans efternavn er et kendt varemærke i store dele af verden, men Bodum er meget mere end blot stempelkander. Ganske som Jørgen Bodum er meget andet end prototypen på en adm. direktør med internationale ambitioner.

Tag nu blot hans fremtoning. Tøjet er nydeligt, men lidt anonymt og ikke specielt eksklusivt at se på. Han tager høfligt sin kop med sig, så andre ikke skal hænge på dén opgave. Alle medarbejdere kalder ham »Jørgen«, og han har ingen problemer med at indrømme, at der ikke er skyggen af en akademisk titel på hans visitkort. For han har ikke nogen.

I stedet er han uddannet isenkræmmer, ordblind, hamrende angst for at flyve, glad for håndmadder, i besiddelse af en nostalgisk svaghed for pinocchiokugler - og manden, som ikke kun er chef, men også ejer familievirksomheden med en årlig omsætning på mere end 700 millioner kr. Og så er han genert.

»Om jeg er genert lige nu? Ikke så længe vi taler om firmaet, ha-ha-ha. Men ja, jeg er stadig ekstremt genert, når det ikke er rent fagligt. Taler ved bryllupper og familiefester er ikke mig. Jeg kender et par blændende talere, men de kan tælles på én hånd, og de fleste mennesker burde holde deres kæft. Og jeg er lidt bange for, at jeg er en af dem, der ikke siger noget dybt begavet,« erkender Jørgen Bodum fra sin plads i baglokalet i butikken midt i København.

Uden for er bilen fyldt med dagfriske danske aviser, aktuelle ugeblade og favoritslik som »skolekridt« og pinocchiokugler. Og hvis han får tid, skal han også lige have lidt smørrebrød hos Gitte Kik i Slotskælderen tæt på Christiansborg. For der er ting, som en udlandsdansker savner selv efter et halvt liv med fast base i Schweiz.

Havet trækker

»Danmark for mig er hav, strande, søndagsaviser, rundstykker, smørrebrød og rejemadder om sommeren,« afslører manden, som flyttede til alpelandet på grund af dets strategiske placering midt i Europa - og ikke på grund af skattevenlige regler, for »dengang tjente jeg ikke nok til at få en fordel af det«.

Men havet trækker stadig, og derfor har Jørgen Bodum i flere år haft et sommerhus i Nordsjælland, hvor resten af familien - konen Helle og de fire børn mellem 14 og 21 år - tilbringer mindst en måned hvert år.

Selv kan han ikke holde ud at slappe af så længe, så han nøjes med at komme på besøg i weekenderne. Resten af tiden arbejder han. Med glæde. Hvilket de færreste nok ville have spået om den unge Jørgen, som allerede var skoletræt i 1. klasse.

Ordblind

»Det er rigtigt. Desværre har min søsters søn også hørt mig sige det, og det er hun jo lidt træt af, for nu bruger han det som et argument,« griner Jørgen Bodum, der ellers ikke havde det for morsomt i skolen. Han havde arvet sin fars ordblindhed, og den diagnose blev dengang først og fremmest forvekslet med dumhed.

»At blive taget ud af klassen i alle dansktimerne og sendt til specialundervisning fremmede jo ikke ligefrem selvtilliden,« lyder det tørt fra manden, der i dag stadig har svært ved at stave, men læser uden problemer - og i øvrigt glæder sig over, at ingen af hans børn har arvet hans handicap.

Selv blev han sendt på Tølløse Kostskole. Fordi hans far mente, at sønnen havde brug for noget disciplin. Det fik han også i form af tre måneder med daglige tæsk. Dem fik han, fordi han ikke ville indordne sig under systemet, hvor nye elever skulle underkaste sig de ældre. Til sidst gav plageånderne op. For den ordblinde knægt fra Charlottenlund gjorde det ikke. Og han endte med at blive glad for sine fire år på skolen.

Stædig er han stadig. Selv nævner han også ord som utålmodig, nysgerrig og livsnyder, når han skal beskrive sig selv. Ikke mindst det sidste kan overraske, når den 55-årige topchef samtidig indrømmer, at han kun kan slappe helt af, hvis han læser en bog eller løber på ski. For ellers tænker han på jobbet.

»Egentlig arbejder jeg hele tiden, for jeg skelner ikke mellem min fritid og mit arbejde. Firmaet er mit liv, simpelthen. Og faktisk synes jeg, at det bliver mere og mere fascinerende. Som min far altid sagde, så er det ikke en straf at have et godt arbejde,» konstaterer chefen, som rejser omkring 250 dage om året for at besøge producenter, kunder og leverandører. Af samme grund har hans kone i alle årene været hjemmegående og den, der holder styr på dagligdagen.

»Jeg har en ekstremt tålmodig familie. Men hvis du spørger min kone, er jeg da ikke ret meget hjemme. Hun vidste dog godt, hvad hun gik ind til, da vi blev gift. Selvom jeg et par gange har lovet for meget. Blandt andet lovede jeg hende, at når jeg blev 50, ville jeg ikke rejse så meget mere. Men reelt har jeg aldrig rejst så meget som nu.«

Dårlig samvittighed vil faren til fire alligevel ikke vedkende sig. Og han mener heller ikke, at prisen er for høj. For det kan ikke være anderledes, hvis man vil lede en virksomhed med mere end 60 butikker og eksport til det meste af verden. Og det vil han.

Sådan har han haft det, lige siden han blev stillet over for et afgørende valg: Gå ind i firmaet, ellers bliver det solgt.

»Hele mit liv har der ligget en forventning om, at jeg ville gå ind i firmaet. Men jeg har kun den ene gang følt et decideret pres, og samtidig var det jo også udtryk for tillid,« siger Jørgen Bodum om det ultimatum, hans mor stillede ham i 1974.

Hans far var død syv år tidligere, hun havde ikke længere kræfterne til at køre virksomheden videre - og en ansat direktør havde ikke klaret det godt nok.

Var ikke flittig nok

Med en uddannelse som isenkræmmer, et år i Frankrig, to år på en handelsskole og i en alder af 25 år blev Jørgen Bodum derfor chef for den virksomhed, hans far lagde grunden til med først givtige importlicenser og senere produktion af en populær kaffekolbe. Og resten er sådan set historie. Dog en historie med en enkelt, stor fortrydelse.

»Jeg har aldrig set det som et tveægget sværd at overtage virksomheden. Jeg synes, det har været en utrolig mulighed. Men både min far og jeg begik en afgørende fejl. Han fortalte mig tidligt, at jeg kunne komme ind i firmaet, hvis jeg havde lyst. Derfor sorterede jeg automatisk en masse ting fra, som jeg ikke troede, jeg nogensinde ville få brug for. Og jeg var ikke flittig. Senere i livethar jeg kunnet mærke, at jeg har cuttet noget af i modsætning til mennesker, som har meget bredere erfaringer end jeg har.«

Blandt de rigeste

Samme fejl vil han ikke selv begå i forhold til sine egne børn. Derfor har de ikke kun fået at vide, at deres far ikke har nogle forventninger om, at de går ind i virksomheden. De har faktisk fået at vide, at de slet ikke kan komme ind i virksomheden.

»Jeg vil ikke have, at de gør som mig og afskriver en masse muligheder, fordi de alt for tidligt beslutter sig for, hvad de har lyst til. Det skyldes til dels, at jeg ikke vil lægge pres på dem. Men det handler også om, at jeg er hunderæd for, at de luller sig ind i en forventning om, at der vil være penge i familien at leve for. De kan ikke undgå at se, at vi lever et behageligt liv, men penge må aldrig være motivationen for dine valg her i livet, for så tror jeg ikke på, at du lykkes,« siger Jørgen Bodum, som derfor også har været træt af lokale skriverier i schweizisk presse om, at han hører til blandt landets 300 rigeste. For den slags bliver hans børn efterfølgende konfronteret med i skolen, og bagefter skal han bruge tid på at forklare, at han altså ikke ligger inde med flere millioner i kontanter.

»For det første er det hele bundet op i virksomheden, og samtidig er det jo heller ikke sikkert, at der er en virksomhed at overtage. Men hvis de en dag viser interesse, vil jeg først se, hvor deres styrker ligger. Og hvor flittige de er. Det er ikke sikkert, at de synes, at det er morsomt at arbejde hele tiden, og så ville jeg gøre dem en bjørnetjeneste ved at opfordre dem til at gå ind i Bodum. For jeg tror ikke på, at nogen kan have en virksomhed i dag, hvis de ikke er indstillet på, at det er et 24 timers job. Og jeg siger job i gåseøjne, for jeg oplever det ikke sådan. Men det kan være, at mine børn vil have en anden opfattelse,« vurderer Jørgen Bodum.

Indtil videre er hans ældste datter da også i gang med at studere design og kunst i New York, mens de tre andre stadig går på en amerikansk skole i Schweiz.

En stor familie for en mand, som faktisk slet ikke ville hverken giftes eller have børn. Indtil han mødte Helle gennem fælles bekendte. Efter fire børn sagde hun stop, selvom Jørgen Bodum egentlig gerne ville have haft seks i alt.

»Tidligere var jeg bange for ansvaret. Men med en kone, som har styr på det hele, er det ansvar aldrig blevet tyngende. Selvom Helle syntes, at det var rigeligt med fire børn. For som hun sagde, var det jo nemt for mig at ville have flere, når jeg aldrig var hjemme. Og hun havde jo ret. Men mine børn har også givet mig mine bedste timer. De har gjort mig mindre egoistisk, og de er mine bedste kritikere,« siger Jørgen Bodum, som indtil videre ikke for alvor har overvejet at drosle ned, sælge virksomheden og nyde livet som førtidspensionist i luksusklassen.

Vil bæres ud

»Hver gang svarer jeg det samme, når nogen siger til mig, at jeg så ville kunne gøre lige, hvad jeg vil. Nemlig at det gør jeg allerede. Flere penge i banken ville ikke ændre noget. Nogle af mine yngre medarbejdere plejer da også at joke med, at de ikke skal få kig på min stol, før jeg er 83. Hvilket ikke er helt forkert, for jeg vil helst bæres ud.«

Og når det sidste barn er flyttet hjemmefra, kan Helle igen rejse med sin mand over det meste af verden. Og vel at mærke i samme fly. For når parret rejser sammen nu, rejser de faktisk hver for sig - i forskellige fly.

»Nej, det er ikke min idé, selvom jeg er angst for at flyve. Det er faktisk Helles. Fordi hun synes, at det er uansvarligt, at vi rejser sammen, når vi har fire børn, der er afhængige af os. Så snart de bliver voksne alle sammen, kan vi gøre det igen. Og det glæder jeg mig til. For det er altså lidt mere spændende at følges ad. Men det handler ikke om, at jeg er bekymret for, at de skal miste mig i en ung alder, som jeg mistede min far. For jeg tror, at der sker det, der skal ske,« siger Jørgen Bodum, som dog gør en del for at holde sig i form med daglige bade- og løbeture. I modsætning til sin egen far, der døde i en alder af 57.

»Det handler sikkert også om forfængelighed. Jeg vil ikke ligne en tennisbold. Men jo ældre man bliver, jo mere livsbekræftende bliver hver morgen. Som vinterbader bliver det endnu mere livsbekræftende, når man kravler op af det iskolde vand og konstaterer, at maskineriet stadig virker.«

business@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen