Berlingske Business

Magten bliver hos Arlas andelshavere

Koncernchef Åke Modig fra Arla Foods er ikke i tvivl: Selv om Campina får chefposten, bliver Arla den store i den kommende mejerifusion.

Det bliver dansk-svenske Arla Foods, der i høj grad sætter sig på magten i det kommende mega-mejeriselskab.

Arla vil blive den stærkeste partner i det nye Campina Arla og får økonomisk den største indflydelse i Europas største mejeriselskab - den position hade Arla i øvrigt alene inden gårsdagens erklæring om fusionen.

Magtfordelingen hersker der ingen tvivl om, fastslår administrerende direktør Åke Modig fra Arla Foods over for Berlingske Tidende.

Godt nok bliver Campinas topchef Justinus Sanders administrerende direktør for fusionen, mens Modig må tage til takke med posten som næstkommanderende, men Arlas bestyrelsesformand, gårdejer Knud Erik Jensen, står til at fortsætte som formand i det fusionerede selskab.

Godkendes selskabet af andelshaverne, er det en realitet i marts 2005.

Bramfri direktør
I en indkøringsperiode får Campina og Arla hver 16 stemmer i bestyrelsen. Men direktør Åke Modig er imidlertid ikke i tvivl om magtfordelingen. Han peger på, at Arla er den absolut største spiller i fusionen - også om et par år:

»To år efter selskabets etablering vil det være Arla, der har to tredjedele af indflydelsen i Campina Arla,« mener Åke Modig.

Dermed er han langt mere bramfri i sine udtalelser om magtstrukturen end gårdejer Knud Erik Jensen, som på pressemødet i går sagde, at man kunne »forhandle« sig frem.

På selskabets generalforsamling har Arla Foods 140 stemmer mod Campinas 77. Arlas mælkeproducenter levererer 8,5 milliarder kilo af den samlede mælk på 14 milliarder kilo. Netop den fordeling er begrundelsen for, at Arlas forhandlere kræver hovedindflydelsen i det nye selskab, hvor bestyrelsen efter to år reduceres til 14 medlemmer.

Yngre chef i Holland
Mens den reelle magt i selskabet altså kommer til at ligge i den dansk-svenske Arla-del, bliver selskabets stærke mand og administrerende direktør den 48-årige Justinus Sanders. Siden 1999 har han været koncernchef for Campina.

Arlas topchef Åke Modig rykker således ned i Arla-hierarkiet, men det er han tilsyneladende ikke ked af:

»Man kan ikke have et så stort andelsselskab uden en stærk person som leder. Justinus Sanders er en perfekt leder for det nye selskab. Han er 11 år yngre end mig, og det er et ekstra plus med en ung leder,« siger 59-årige Åke Modig afværgende.

Hovedkontoret i København får 50 ansatte. Hverken Arlas nuværende hovedsæde i Århus eller Campinas i Zaltbommel er valgt.

Arla forklarer det med, at det er vigtigt for den nye koncernledelse at ligge nær en stor, international lufthavn for at kunne komme hurtigt rundt i verden.

Og her er København den ideelle placering. Størstedelen af de administrative funktioner vil fortsat være placeret i Arlas hovedkontor i Viby, i Stockholm og i Zaltbommel i Holland.bso@berlingske.dk

abild@berlingske.dk

sow@berlingske.dkwww.arlafoods.com www.campina.com

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen