Berlingske Business

Maersk Air i storoffensiv med nye ruter

Maersk Air i storoffensiv med nye ruter - 1
Maersk Air er gået til frontalangreb på en række af SAS¿ lukrative ruter til en flere større europæiske byer. <br>Foto: Maersk Air

Relancerede Maersk Air udvider sin storstilede offensiv. Med ti nye ruter til europæiske storbyer vil selskabet ramme SAS ved at overtage business-kunder. Samtidig opsøger selskabet et utraditionelt samarbejde med SAS' ærkefjende, finske Finnair.

Maersk Air udvider og målretter nu sin offensiv over det europæiske luftrum med et frontalangreb på SAS' business-afgange til en række storbyer.

Selskabets nylige relancering med åbningen af flyvninger til 16 destinationer bliver med efterårets program fulgt op af ti nye ruter til hovedstæder og storbyer rundt om i Europa.

»Bestillingerne af billetter i vores nuværende program viser, at vi har fået godt fat i de ferie-rejsende. Med ti nye ruter til storbyer og hovedstæder skal vi have tag i business-kunderne. Vi føler os afgjort i konkurrence med SAS, og SAS vil opleve os som i allerhøjeste grad konkurrencedygtige. Med ti ruter mere vil Maersk Air samtidig have adgang til alle de store feriecentre og storbyer i Europa, og vi vil få den størrelse, som selskabet skal have i fremtiden med den eksisterende flyflåde,« siger adm. direktør Finn Øelund fra Maersk Air til Berlingske Tidende.

Maersk Air-flåden består i dag af 20 fly.

Især tyske storbyer samt centraleuropæiske hovedstæder som Wien og Prag er udset til at komme på Maersk Air-programmet. Endnu mangler Maersk Air at få forhandlet samtlige start- og landingstilladelser, de såkaldte slots, på plads, påpeger Finn Øelund.

Skærpet konkurrence
Konkurrencen mellem netop Maersk Air og SAS er blevet skærpet betydeligt, efter at en samarbejdsaftale mellem de to selskaber udløb i oktober sidste år.

Partnerskabet med SAS gjorde det gennem flere år muligt for Maersk Air at åbne en række ruter til det sydlige Europa, fordi SAS med samarbejdsaftalen leverede passagerer fra Sverige og Norge. Da aftalen ophørte blev fødekæden afbrudt for Maersk Air, mens SAS samtidig hurtigt åbnede for flyvninger på flere af Maersk Airs hidtidige kerneruter.

Det A.P. Møller-ejede luftfartsselskab samler nu handsken op ved at slå til på ti af SAS' lukrative storby-ruter, som traditionelt benyttes af forretningsrejsende.

Ydermere har Maersk Air-direktøren helt utraditionelt taget kontakt med SAS' ærkefjende, finske Finnair, med henblik på et samarbejde. Det er ganske usædvanligt, at Finnair som medlem af Oneworld-alliancen i større stil samarbejder med flyselskaber uden for alliancen, men tanken om at presse SAS har angiveligt åbnet for muligheden. Planen er, at Maersk Air skal levere passagerer fra det sydlige Europa til København og Helsinki, hvorfra pasagererne kan koble sig på Finnairs vidforgrenede Asien-rutenet samt ruter til USA.

»Frem for at Finnair skal have fly stående rundt om i Europa med det ene formål at føde de oversøiske flyvninger, så kan vi med fordel være det første led i kæden,« siger Finn Øelund.

Kamp med Sterling
Samtidig har Maersk Air åbenlyst bejlet til Finnairs lavprisselskab Nordic Airlink.

Udsigten til øget konkurrence om de lukrative business-kunder er hverken ny eller skræmmende for SAS-koncernchef Jørgen Lindegaard.

»Good luck. Vi har vores produkt, som vi tror er det bedste. Vil kunderne hellere noget andet, er det jo netop, hvad konkurrence betyder,« siger han.

Og Lindegaard har grund til at være selvsikker, for SAS har mere at stå imod med end flere af de mindre selskaber, mener analytiker Jeff Saul fra Enskilda.

»Det vil selvfølgelig gøre ondt på SAS i et stykke tid, men jeg tror ikke på, at Maersk Air vil få succes med deres offensiv. Jeg tror, der vil være for få afgange til, at det bliver et ordentligt alternativ for business-kunderne, som Maersk ikke har været så gode til at få fat på indtil nu,« siger Jeff Saul.

Han mener imidlertid, at Maersk Airs nye ruter kan få betydning for andre end SAS.

»Men så bliver det måske Sterling, der må give op, for der er ikke plads til så mange selskaber på de ruter,« siger Jeff Saul.

Med baggrund i det nye lavpriskoncept krydret med individuelle tillægsydelser som ekstra benplads og større måltider forventer adm. direktør i Maersk Air, Finn Øelund, allerede i løbet af et par år at skabe så stort et overskud, at det eksisterende, belastende underskud er borte. Maersk Air forventer et underskud på omkring 500 mio. kr. i det forgangne år.sdo@berlingske.dk

anb@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen