Berlingske Business

Lufthavnsejer leder efter nye investorer

Hovedaktionæren i Københavns Lufthavn, investeringsfonden Macquarie Airports, løsriver sig fra sit moderselskab, Macquarie Group. Det sker efter alt at dømme for at tiltrække nye investorer, og det kan være startskuddet til, at lufthavnen får nye ejere.

Københavns Lufthavn forbliver indtil videre på australske hænder, men det kan hurtigt ændre sig. Det australske investeringsselskab Macquarie Groups udskillelse af Macquarie Airports i et selvstændig selskab kan nemlig være første skridt på vejen til et salg af selskabet.

I går meddelte Macquarie Airports, der er hovedaktionær i Københavns Lufthavn og tre andre lufthavne, at selskabet løsriver sig fra moderselskabet, Macquarie Group. Til gengæld udsteder Macquarie Airports en særlig form for aktier for 345 mio. australske dollar (1,48 mia. kr.) til moderselskabet.

Luftfartsfondens løsrivelse er formentlig et forsøg på at tiltrække nye investorer, der kan tilføre kapital til nye investeringer. Samtidig er et decideret salg af Macquarie Airports til eksterne investorer formentlig rykket nærmere. Macquarie Group har før benyttet fremgangsmåden med at sælge aktiviteter fra, der har været drevet i selvstændige enheder.

Det er kun få uger siden, at Macquaire Gruppen afsluttede salget af deres kommunikationsdivision, Macquaire Communications, der udbyder radio-, TV- og mobilmaster i Australien og Storbritannien. Macquaire Communications er en uafhængig organisation, ejet af Macquaire Group via særlige aktier. Altså samme model som Macquaire Airports er på vej mod. Kommunika­tionsdivisionen blev i slutningen af juni i år overtaget af den canadiske pensionskasse Canadian Pension for 5.5 mia. kr.

Ingen købere
I Macquarie Airports lægger man heller ikke skjul på, at man byder nye investorer velkommen med åbne arme. Samtidig fremhæver man, at en selvstændig luftfartsfond vil kunne få værdierne i lufthavnene bedre frem i lyset.

»Vi er overbevist om, at det at skabe en selvstændig enhed for Macquarie Airports er et vigtigt skridt mod at mindske gabet mellem selskabets aktiekurs og værdien af selskabets lufthavne. I særdeleshed vil et selvstændigt selskab have større potentiale til at tiltrække en bredere kreds af nye investorer,« siger Trevor Gerber, bestyrelsesmedlem i Macquarie Airports og ansvarlig for udskillelsen af selskabet.

Selv om løsrivelsen af Macquarie Airports kan være første skridt på vejen til en ny ejer af Københavns Lufthavne, er der dog ikke noget, der tyder på, at køberne står i kø. Flere London-baserede analytikere understreger i hvert fald over for Berlingske Business, at de fleste lufthavnsejere og investorer har svært ved at skaffe kapital til opkøb. Samtidig har de fleste nuværende lufthavnsejere rigeligt at gøre med investeringer i de lufthavne, de allerede ejer.

I Macquarie Airports har man også rigeligt at gøre med investeringer i den eksisterende lufthavnsportefølje. Københavns Lufthavn investerede bl.a. lidt over 800 mio. kr. i 2008, og både i år og næste år er der ligeledes behov for store investeringer i bl.a. en modernisering af Terminal 1 og et nyt afsnit til lavprisselskaber, Cph Swift. I første omgang får løsrivelsen af Macquarie Airports ikke indflydelse på størrelsen af investeringerne.

Udskillelsen betyder, at fonden ikke længere skal udbetale faste honorarer til moderselskabet, der år for år har modtaget store beløb fra luftfartsfonden. I gennemsnit har Macquarie Airports betalt 44,1 mio. australske dollar (189 mio. kr.) om året i »management fees« og 255,5 mio. dollar (1,09 mia. kr.) i bonusudbetalinger til Macquarie Group de seneste seks et halvt år.

Meddelelsen om løsrivelsen af Macquarie Airports kom oven på spekulationer om, hvorvidt fonden ville sælge Københavns Lufthavn. De rygter blev i går manet til jorden af Macquarie Airports.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen