Berlingske Business
07:23OPEC-meldinger og Kirkuk-konflikt driver olieprisen

Lovforslag i arbejdsskadereform på vej

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har fremlagt det første lovforslag i regeringens bebudede arbejdsskadereform.

Berlingske Erhverv orienterer hver mandag om nye love og lovforslag, som er af betydning for danske virksomheders dagligdag.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har fremlagt det første lovforslag i regeringens bebudede arbejdsskadereform. Forslaget indeholder en række elementer om at nedbringe sagsbehandlingstiden (bl.a. ved at stramme op på lovens frister) og at give selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller mulighed for at lade sig forsikre mod arbejdsskader på linje med lønmodtagere.

Regeringen vil også forenkle og udvide skadebegreberne samt udvide muligheden for at få dækket behandlingsudgifter. Som et led i reformen inviterer regeringen arbejdsmarkedets parter til at sidde med ved bordet i et helt nyt arbejdsskadeudvalg, som inden den 1. juni i år skal fremkomme med forslag til forenkling og udvidelse af arbejdsskadebegreberne. Udvalgets forslag skal da anvendes til at færdiggøre arbejdsskadereformens sidste del.

Ud over repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter kommer udvalget til at bestå af repræsentanter fra ministerier, styrelserne på arbejdsskadeområdet samt forsikringsbranchen. Til formand for udvalget er udpeget Arbejdsskadestyrelsens direktør, Anne Lind Madsen.

L 146 Forslag til lov om ændring af lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.

Danmarks Erhvervsråd

Regeringen vil oprette et nyt rådgivningsorgan under navnet »Danmarks Erhvervsråd«, der fremover skal rådgive regeringen om erhvervsudviklingen samt træffe afgørelser i bevillingssager. Det fremgår af et lovforslag, som økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) har fremlagt i Folketinget. Lovforslaget er i sig selv et forslag om at ophæve den nuværende lov om erhvervsudvikling, som blev vedtaget så sent som i juni i fjor. Men efter at den nuværende regering kom til, har den flyttet rundt på en række ressortområder, og derfor passer loven om erhvervsudvikling ikke længere i regeringens kram. En del opgaver er bl.a. overført til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, og det skal et andet lovforslag råde bod på. Derfor dækker det foreliggende lovforslag kun aktiviteter i Økonomi- og Erhvervsministeriets regi.

Danmarks Erhvervsråd vil bestå af 13 medlemmer, hvoraf 11 udpeges af ministeren efter indstilling fra de relevante erhvervsorganisationer. Rådets formand og endnu et medlem udpeges af ministeren uden indstilling. Sluttelig foreslår regeringen at nedlægge Bevillingsudvalget under erhvervsfremmeloven, som nu skønnes overflødig.

L 155 Forslag til lov om ophævelse af lov om erhvervsudvikling og ændring af lov om erhvervsfremme.

Omprioritering ved byfornyelse

Hvis det står til regeringen, skal det være mere attraktivt for boligejere at investere i byfornyelsesprojekter. Det giver samtidig job til håndværkere og byggevirksomheder. Et nyt lovforslag fra økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) vil ændre på omprioriteringsmulighederne for ejere af sanerede og byfornyede ejendomme - så eksisterende nominallån (realkreditlån) med offentlig støtte i form af ydelsesbidrag eller rentesikring i højere grad kan omprioriteres til lån med lavere rente.

De fleste af de eksisterende lån er typisk optaget i første halvdel af 90erne og med en pålydende rente på otte-ni pct. Med dagens lave rente er det en dårlig forretning, men omprioritering er heller ikke attraktiv, fordi statsstøtten reduceres med 90 pct. af omprioriteringsgevinsten. Ministeren foreslår nu i stedet, at skattepligtige ejere får 30 pct. og ikke-skattepligtige ejere får ti pct. af ydelsesnedsættelsen i hele restløbetiden.

L 154 Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse.

Radio- og TV-råd nedlægges

Regeringen vil gennemføre en forenkling af reglerne på radio- og fjernsynsområdet. Det fremgår af et lovforslag, som kulturminister Brian Mikkelsen har fremlagt. Det betyder bl.a., at Public Service Rådet og DRs og TV 2s programråd nedlægges. Endvidere ønsker regeringen, at network-stationernes forpligtelse til at betale afgift ophæves.

L 134 Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

DF vil fjerne racismeparagraf

Dansk Folkeparti har fremlagt forslag om at ophæve den såkaldte »racismeparagraf«, fordi den er et »uheldigt og i realiteten totalitært element i dansk lovgivning«.

Den pågældende paragraf findes i straffelovens § 266 b: »Stk. 1: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelser eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil to år. Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.« Dansk Folkeparti finder, at man bør straffe folk for deres handlinger, men ikke for deres holdninger, og de forhold, paragraffen sigter mod, dækkes ind af injurielovgivningen.

L 103 Forslag til lov om ændring af straffeloven.

Søgsmålskompetence ændres

Farum kommunes udmeldelse af Kommunernes Landsforening (KL) har fået indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at fremsætte et lovforslag om at ændre på reglerne om søgsmålskompetence ved den kommunale tjenestemandsret. Farums udmeldelse betyder nemlig, at KL ikke længere har bemyndigelse til på kommunens vegne at anlægge en række sager ved tjenestemandsretten. Ministeren foreslår derfor, at sager, der kan behandles af den kommunale tjenestemandsret, både skal kunne anlægges af og mod kommunalbestyrelser og amtsråd, der har afgivet forhandlingsbemyndigelse til KL og Amtsrådsforeningen.

L 91 Forslag til lov om ændring af lov om kommunal tjenestemandsret.

Ny kommunal efterregulering

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har fremlagt et lovforslag af skatteteknisk karakter om at indføre en ny efterregulering af den kommunale udligning. Formålet er at skabe større parallelitet mellem skat og udligning for kommuner og amtskommuner således, at når et skattebeløb én gang har været undergivet udligning, vil senere reguleringer af det samme skattebeløb også blive genstand for udligning.

L 90 Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

Loft over ejendomsværdiskat

Som en konsekvens af regeringens skattestop har skatteminister Svend Erik Hovmand (V) fremlagt et lovforslag, der lægger et fast loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning. »Uanset om ejendomsmarkedet fortsat vil være stigende, vil boligejerne herefter være sikre på, at stigninger i handelsværdierne ikke vil udløse stigende ejendomsværdiskattebetaling,« siger ministeren i sine kommentarer til lovforslaget.

L 100 Forslag til lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove.

Udlændingeloven strammes

Regeringen har fremlagt første lovforslag efter udlændingeudspillet den 17. januar. Det skal afskaffe de facto-flygtningebegrebet, effektivisere asylsagsbehandlingen, skærpe betingelserne for tildeling af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramme betingelserne for familiesammenføring.

Lovforslaget er et fælles udspil fra beskæftigelsesministeren, undervisningsministeren og integrationsministeren. Med fjernelsen af de facto-begrebet vil regeringen alene give opholdstilladelse til asylsøgere, der efter internationale regler har krav på beskyttelse, og der stilles nu krav om syv års lovligt ophold som betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse.

Retskravet på familiesammenføring afskaffes, alderskravet for ægtefællesammenføring hæves fra 18 til 24 år, et forsørgelseskrav med en sikkerhedsstillelse på 50.000 kr. indføres, og den herboende ægtefælle må ikke have modtaget visse sociale ydelser i mindst ét år inden ægtefællesammenføringen. Sluttelig afskaffes familiesammenføring med forældre over 60 år.

L 152 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen