Berlingske Business

Londons børs afviser tyske tilnærmelser

For anden gang på bare fire år har Londons børs sagt nej tak til at blive fusioneret med Deutsche Börse i Frankfurt. Men døren står stadig på klem for en sammenlægning.

LONDON:

Det kunne være blevet Europas superbørs, hvis briterne havde sagt ja til frieriet fra Frankfurt. Deutsche Börse (DB) tilbød i weekenden en særdeles fin medgift for at blive slået sammen med London Stock Exchange (LSE) med en sum på omkring 1,35 mia. pund - svarende til mere end fem pund per aktie for en sammenlægning.

Men selv om prisen var så attraktiv, at aktien i går steg med 23 procent oven i de 25 procent der allerede var lagt til prisen på grund af forventningen om den tyske tilnærmelse, var det stadig ikke nok til at få briterne til at slå til.

Ifølge en officiel meddelelse fra LSE kom afslaget, fordi det tyske tilbud undervurderede aktien og på grund af betænkeligheder over, at en fusion kan komme i karambolage med EUs konkurrenceregler. Det var nøjagtig de samme bekymringer, der gjorde sig gældende for fire år siden, da de to børser var på nippet til at fusionere til et enkelt selskab, der havde fået navnet iX. Dengang konkluderede juridiske eksperter, at der formentlig ville være kommet en tilladelse fra Kommissionen i Bruxelles, men siden da har den tyske børs sat sig endnu tungere på markedet.

Vokseværk
Det er ingen hemmelighed, at Deutsche Börse i øjeblikket arbejder på højtryk for at udvide forretningen. For mindre end et halvt år siden var DB i kontakt med børsen i Zürich med en lignende tilnærmelser, der endte med at blive afvist.

Gårsdagens afvisning fra London var ikke endegyldig, forlød det fra begge børser, der understregede, at der »stadig foregår forhandlinger for at finde en varig løsning«, men de færreste analytikere venter, at tyskerne er parate til at øge prisen for at få en bid af markedet i London.

Men en tysk-britisk fusion kan yderligere kompliceres af, at der er andre bejlere til LSEs hånd på markedet. I 2000 blev planerne om fusionen blandt andet forpurret af et tilbud fra det svenske OM Group, der driver børsen i Stockholm, og denne gang er blandt andet Euronext, der driver børser i Paris, Amsterdam og Lissabon på banen og kan eventuel komme med et endnu bedre tilbud til briterne i et forsøg på at slå Deutsche Börse på målstregen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen