Berlingske Business
09:45Analysehus: Derfor vil efterspørgslen på olie falde

LO og DA afviser lav startløn

Introduktionsløn vil kun skabe konflikter og ikke hjælpe flygtninge og indvandrere ind på arbejdsmarkedet, mener LO og Lederne. Punktet skal tages af bordet, for det er et indgreb i overenskomsterne, mener DA.

Hverken LO eller Dansk Arbejdsgiverforening vil diskutere en særlig lav startløn til flygtninge og indvandrere, når de går til forhandlingsbordet med regeringen. Begge parter ser frem til at være med til at forbedre integrationen på arbejdsmarkedet, men lønforskelsbehandling er ikke vejen frem.

LOs formand, Hans Jensen, afviser regeringens forslag om at lade nydanskere arbejde til overenskomsternes mindsteløn, som ligger under den reelle timeløn i virksomhederne på grund af forskellige tillæg og bonusordninger.

En bjørnetjeneste

»Regeringen gør flygtninge og indvandrere en bjørnetjeneste ved at foreslå, at de skal arbejde for en lavere løn end kollegerne, der står ved siden af dem. En startløn kan i vores øjne kun komme på tale, hvis der samtidig er tale om reel uddannelse og opkvalificering,« siger Hans Jensen, som kalder regeringens udspil »uambitiøst« og savner afsnit om uddannelse af de mange, meget dårligt uddannede flygtninge og indvandrere.

DAs arbejdskraftchef, Tina Voldby, mener, at en særlig startløn skal tages af forhandlingsbordet.

»Det vil være indgreb i overenskomsterne, så det er ikke relevant at diskutere ved forhandlingerne. Det kan godt være, at vi skal aftale særlige løntilskudsordninger, men vi skal ikke diskutere overenskomster med regeringen. Det er heller ikke LO og DAs opgave, for det er op til de respektive overenskomstparter f.eks. i Dansk Industri og CO-industri. Vi vil ikke blokere for, at man finder løsninger på decentralt niveau,« siger Tina Voldby, der kun opfatter regeringens integrationsudspil som »ideer« til videre drøftelse med arbejdsmarkedets parter, selv om oplægget indeholder »mange gode forslag, som rykker i den rigtige retning.«

DA er ikke mindst begejstret for, at regeringen har lyttet til arbejdsgivernes ønske om at flytte dansk-undervisningen ud på virksomhederne i stedet for et måske langvarigt sprogforløb, før de træder ind på en arbejdsplads.

I Ledernes Hovedorganisation tror adm. direktør Svend Askær heller ikke på en ny lav startløn som en farbar vej til integration.

»Vi har netop lavet en undersøgelse, hvor 81 procent af 1.100 adspurgte ledere svarede, at mindstelønnens størrelse ikke har indflydelse på, hvorvidt virksomheden vil ansætte personer med anden etnisk baggrund. Vi kan godt være bekymrede for de potentielle medarbejderkonflikter på den enkelte virksomhed, som en introduktionsløn kan medføre,« siger Svend Askær.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen