Berlingske Business
09:08C20 åbner med beskeden stigning

Lige tilpas pension

Kapitalpension og ratepension kan let vise sig at være enten for meget eller for lidt til alderdommen. En pension med livsvarige udbetalinger derimod er lige tilpas for de fleste, og hvis man tør vente med at få pengene til en sen alder, er der en stor ekstra gevinst at hente.

Rate - eller kapitalpension? Sådan står valget for fremtidens pensionister ifølge mange pensionsselskaber og pengeinstitutter.

Men for mange er det ikke nødvendigvis de bedste alternativer. Når de nærmer sig pensionsalderen - dvs. fra midten af 50erne - kunne flere danskere med fordel vælge en livrentepension i stedet.

Det mener professor i finansiering Michael Møller fra Handelshøjskolen i København.

»Pensioner er i virkeligheden vanvittigt komplicerede produkter, og med mindre man sætter sig grundigt ind i tingene, skal man vælge det simple. At veksle en ratepension til livrente er nok at foretrække for ratepension, men sådanne individuelle ordninger er dyre.

Derfor kan jeg godt lide den traditionelle pensionskasseordning, hvor man får et fast beløb udbetalt op gennem ens alderdom plus mulighed for en enkepension alt efter behov,« siger Michael Møller.

Livrentens fortaler

Afdelingsdirektør Frank Pedersen fra Codan Liv er i princippet også tilhænger af en pension med livsvarige udbetalinger:

»Livrenten er dét rigtige forsørgelsesprodukt for ældre, men det er ikke et produkt, som særlig mange ønsker, og ikke et vi generelt anbefaler,« siger han.

En kvart mio. ekstra

Beregninger, som Codan Liv har lavet for Berlingske Tidende, viser, at hvis en mand som 60-årig placerer en million kr. på en livrente med udbetaling, fra han bliver 70 år, så får han en ekstra gevinst på mindst 266.000 kr. ud over den almindelige forrentning. Men altså en gevinst, der først realiseres hen over årene efter de 70 år.

Alligevel er livrenten ikke et særlig »hot« pensionsprodukt.

Navnet lugter af bedagede sogneråd og sygekasser. Samtidig indebærer livrenten en risiko for, at man mister hele sin opsparing, hvis man dør før tiden.

I modsætning til kapital- og ratepensionen følger der nemlig ikke en dødsdækning med livrenten.

»Den risiko får mange til at fravælge livrenten. De kan ikke acceptere, at hvis man dør før tiden, så mister familien pengene. Selv om livrentepensionerne giver en ekstra gevinst, så får vi ikke meget kredit, når folk finder ud af, at morfars to mio. kr. forsvandt, da han døde. Prøv bare at tænke på, hvor meget ballade det gav, når ATP-opsparingen forsvandt, når folk døde.

Derfor anbefaler vi det ikke til folk, der ikke er helt klar over konsekvensen af deres valg,« siger Frank Pedersen.

Risikoen for, at familien mister formuen, ryster imidlertid ikke professor Michael Møller:

»For det første har ægtefællen formodentlig selv en pensionsopsparing, og med dig i graven er behovet for penge mindre. Og for det andet skal man ikke spare arv op til børnene. Det svarer til at tage fra de fattige og give til de rige, for alle generationer er blevet mere velhavende end den foregående. Hvis man dør som 80-årig, er ens børn omkring 50 - 55 år, og har de ikke allerede da sikret sig selv, så er de alligevel tabt.«

Det er ikke Michael Møllers overbevisning, at hun (for det er jo oftest en hun) slet ikke skal have noget, hvis ægtefællen dør. Men dør man som 60-årig og efterlader partneren en formue på flere millioner, så har hun langt mere, end hun skal bruge. I stedet skal man tegne en dødsdækning, så ægtefællen får måske 400.000 kr.

»Så hun har lidt ekstra, mens hun finder sig en mindre bolig og måske en ny mand,« som professoren udtrykker det.

Risiko for at leve længe

I stedet for at fokusere på, hvad der sker, hvis man dør, så mener Michael Møller, at pensionsopspareren i stedet skal se på den modsatte »risiko«, nemlig at de lever meget længe.

»Hvis man kun har sparet op til at leve, til man bliver 80, og man så bliver 90, så kan det jo blive et trist sidste tiår,« siger han.

Michael Møller mener derfor, at den populære ratepension faktisk indebærer en større risiko end livrenten.

»Med ratepensionen skal du overveje, hvornår du vil dø. Hvis du gætter for lavt, vil du mangle penge til sidst, og hvis du gætter for højt, vil du risikere at efterlade en stor formue. Det smukke ved livrenten er, at man netop aldrig har meget mere eller mindre, end man skal bruge,« siger han.

Michael Møller mener, at mange ville have gavn af at spare op til en ratepension - den er fleksibel og kan derfor veksles til en livrente, når man nærmer sig pensionsalderen.

»Så har man haft garantien for, at formuen blev i familien, mens man var yngre, og kan til gengæld sikre sin alderdom, når den kommer,« siger professoren og understreger, at hans synspunkter ikke skal opfattes som individuelle råd.

Hemmeligt produkt

Trods den åbenlyse logiske argumentation, som professoren benytter sig at, er det meget få pensionister, der veksler en rate- eller kapitalpension til en livrente.

Hverken hos Codan Liv og PFA er livrenterne et tilløbsstykke. Men sidstnævnte melder dog om en del, der vælger at sikre hele alderdommen mod at afskrive sig formuen, hvis de dør.

»Vi er opmærksomme på, at enkelte individuelle kunder foretrækker livrenten, men de må som regel betale mere, end hvis der var tale om en almindelig livrente i forbindelse med en pensionsordning på arbejdsmarkedet. Vores erfaring er nemlig, at de, der vil tegne en individuel livrente, regner sig selv for så godt et liv, at de lever længere end de fleste. Og da de ofte har ret, må de betale prisen,« siger direktør i PFA Nina Christensen.

Trods det, at livrenten er et meget individualiseret produkt, og omkring 1,5 mio. danskere lever alene, forventer hverken hun eller Frank Pedersen fra Codan Liv, at der kommer et boom i pensionstypen.

»Folk synes, at det er for stor en gambling i forhold til liv og død,« siger Nina Christensen.

erhverv@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen