Berlingske Business

Liberaliseringen af elmarkedet er foreløbig endt i regningskaos

Det frie elmarked er halvandet år efter liberaliseringen stadig en illusion. IT-problemer hos de gamle monopolselskaber holder nye aktører ude.

Grovvareselskabet DLG har klaget til Energitilsynet, som intet effektivt kan gøre.

Den frie konkurrence på elmarkedet skulle have været en realitet ved indgangen til 2003, men mere end halvandet år efter den planlagte markedsåbning formår elselskaberne stadig ikke at håndtere de dataoverførsler omkring kundeskift, som er afgørende for at få liberaliseringen til at fungere.

De mange problemer betyder, at en af de nye aktører i branchen, grovvareselskabet DLG, i realiteten er blevet chikaneret til at neddrosle sine aktiviteter på området. DLG har klaget til Energitilsynet, men selv om det er åbenlyst, at netselskaberne konsekvent bryder spillereglerne, får det ingen konsekvenser.

»Det er fuldstændigt uacceptabelt. Nu er der gået over halvandet år, siden liberaliseringen trådte i kraft. Og netselskaberne kendte til liberaliseringen tre år i forvejen. Alligevel fungerer tingene ikke. Det er meget sværere at trænge igennem på elmarkedet, end det var på teleområdet,« siger direktør Flemming Møgelmose fra DLG.

Slider på DLGs image
DLG er i dag langt mere end grovvarer. Med selskabets store kundebase i landbruget som udgangspunkt sælger DLG i dag alt fra forsikringer over hvidevarer til mobiltelefoni. Med elreformen så DLG muligheden for at sælge el til landmændene. Og kundeinteressen har været fin. På mindre end to år har DLG fået knap 5.000 landmænd som elkunder, men det været særdeles besværligt at konkurrere med de tidligere monopolselskaber i elsektoren, fortæller Flemming Møgelmose.

Selv om DLG leverer strømmen, er det fortsat det lokale netselskab, som skal levere data fra slutkunden, når der skal sendes en regning ud. Men netselskaberne kan ikke håndtere opgaven.

Tidsfristerne bliver konsekvent overskredet med adskillige måneder, og i en del tilfælde er de afgørende kundedata slet ikke videresendt. Uden data kan elleverandøren ikke sende en regning til kunden.

For DLG som leverandør betyder det et betydeligt likviditetstab. Og både DLG og kunden får en masse besvær på den konto.

Efter at have rejst problemet flere gange har DLG neddroslet sin markedsføring, for selv om DLG er uden ansvar for problemerne, slider problemerne på selskabets image hos kunderne.

»Vi har måttet stoppe salget i visse områder af landet, fordi elselskaberne ikke kan levere de data, der skal bruges til faktureringen af kunderne. Vi er på Herrens mark. Vi har fået de kunder, vi gerne vil have, men kunderne kan ikke leve med, at vi gennem halvandet år ikke har kunnet fakturere dem,« siger Flemming Møgelmose.

Mangler uddannelse
Allerede i foråret 2003 blev problemet påpeget af energiselskabet OK, som er en anden af de nye aktører i elsektoren. Såvel hos OK som hos de store elhandelsselskaber kender man stadig til problemerne.

Direktør Michael Mikkelsen fra elhandelselskabet Scanenergi er med i en arbejdsgruppe om emnet under Danske Energi, der er paraplyorganisation for hele elbranchen. Ud fra erfaringerne herfra peger Michael Mikkelsen på IT-problemer samt manglende uddannelse af personale og manglende ressourcer som de væsentligste forklaringer på, at så mange netselskaber ikke kan håndtere opgaven tilfredsstillende.

I netselskabernes egen brancheorganisation ELFOR erkender man blankt problemerne. ELFOR vurderer, at omkring 30 af de 68 netselskaber har problemer med at overholde de tidsfrister og regler, som blev fastsat i forbindelse med liberaliseringen.

ELFORs formand Mogens Baltzer opfordrede på organisationens repræsentantsskabmøde i maj i utvetydige vendinger selskaberne til at få bragt tingene i orden. Men den opsang var tilsyneladende ikke nok. For problemerne er langt fra løst.

For en måned siden gentog Baltzer opsangen til selskaberne i et brev. Budskabet fra ELFOR-formanden er klart: Se at få løst problemerne - ellers risikerer vi dårlig omtale i pressen og et indgreb fra politisk hold.

Det er en række af branchens absolutte topfolk, som ikke har orden i baglandet. Bestyrelsesformanden for transmissionselskabet Eltra har sit bagland i et af de ti selskaber, og blandt bestyrelsesformændene for de ti selskaber er der tre, som også er repræsenteret i kraftværksgiganten Elsams bestyrelse. En af de tre er Ulrik Kragh, der ved siden af posten som formand for Energi Horsens og bestyrelsesmedlem i Elsam også er medlem af Folketinget for Venstre og medlem af tingets energipolitiske udvalg.

Venstrepolitikeren er da også forholdsvis langmodig over for elselskaberne.

»Jeg vil ikke sige, at det er utilfredsstillende, så længe alle kæmper for at få tingene til at fungere. Hvis der er nogen, der bevidst hænger i bremsen, er det noget andet. Men hvis du ser på implementeringen af andre store IT-systemer, så er det noget, som tager tid,« siger han.

Problemerne halveret
Tonen hos paraplyorganisationen Dansk Energi er mere utvetydig. Vicedirektør Vilhelm Mørup-Petersen udtrykker stor forståelse for DLGs situation.

Han er enig i, at situation er uacceptabel.

»Men når det er sagt, så skal man huske på, at der næsten altid er problemer med store IT-projekter. Vi har fire systemleverandører til 68 selskaber, og trods alt ser det ud til, at vi løser problemerne med overgangen til et frit marked langt hurtigere, end det var tilfældet i Norge og Sverige,« siger han.

Som eksempel på, at der er arbejdet intenst på problemet i løbet af sommeren, henviser Vilhelm Mørup-Petersen til, at antallet af sager, hvor DLG har haft problemer, er mere end halveret fra godt 1.000 i begyndelsen af juni til 425, da man sidst gjorde status 9. juli.

»Og jeg vil meget nødig have, at vi taler mere om den her sag om et par uger,« siger han.

Langmodig mentalitet
Flemming Møgelmose fra DLG ser det som et stort problem, at man ikke har lavet klare regler, så der kan iværksættes sanktioner over for de virksomheder, som ikke følger de fælles spilleregler. Det problem vil DLG rejse over for politikerne. På samme vis vil DLG nærmere undersøge, hvordan man kan forfølge sagen, og på nuværende tidspunkt vil Flemming Møgelmose ikke udelukke, at der kan blive tale om et erstatningskrav imod netselskaberne.

DLG-direktøren understreger, at han ikke har belæg for at se problemerne som et bevidst forsøg på at chikanere en ny markedsaktør ud, men der er formentlig tale om en vis mentalitetsforskel mellem den traditionelle elsektor, hvor man har været vant til monopoler, og de nye aktører fra andre brancher, som er vant til at agere på frie markeder.

»De kender hinanden særdeles godt inden for det gamle system, og jeg kan da godt have en følelse af, at langmodigheden med hinanden er meget stor,« siger han.

Berlingske Tidende har gennem flere dage forsøgt at få en kommentar til sagen fra økonomi og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), men det har ikke været muligt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen