Berlingske Business

Lego undersøger Tulip-model

Ligesom for slagteriarbejderne hos Tulip kan en fælles lønnedgang blive en realitet for Legos tusindvis af ansatte i et sidste forsøg på at beholde arbejdspladser i Billund.

I bestræbelserne på at beholde så mange arbejdspladser i Billund som muligt kan en fælles lønnedgang blive konsekvensen for kriseramte Legos danske medarbejdere.

Overvejelser om en fælles lønnedgang indgår således i det storstilede analysearbejde, som Lego-ledelsen har sat i værk med henblik på at nedbringe selskabets omkostninger, oplyser finansdirektør Jesper Ovesen til Berlingske Tidende.

»Vi skal også tage sociale hensyn med i processen. Det handler om, at der kan være en værdi i at bibeholde arbejdspladser i Billund mod, at nogle indstiller sig på at gå ned i løn. Det indgår i projektet, men vi har endnu ingen konklusioner,« siger han.

Stærk tilknytning
Lego anført af hovedaktionær og tidligere leder, Kjeld Kirk Kristiansen, har alle dage haft en meget stærk tilknytning til Billund, og efter at have leveret tre milliardunderskud på fire år kan strategien blive et sidste desperat forsøg på at bibeholde arbejdspladser i hovedkvarteret i Jylland frem for at flytte størstedelen af produktionen til Kina.

Jesper Ovesen understreger, at emnet endnu ikke har været drøftet med de relevante fagforeninger.

Ingen kommentarer
Det bekræfter fællestillidsmand på Lego, Berit Flindt Pedersen:

»Vi har slet ikke haft den diskussion på virksomheden, og derfor ønsker jeg ikke at kommentere det på nuværende tidspunkt. Virksomhedens ledelse arbejder med planer for, hvordan det skal se ud i fremtiden, og bliver en lønnedgang et af forslagene, må vi tage det derfra,« siger hun.

Slagteriarbejderne på Tulips fabrik i Ringsted har netop indgået en aftale med slagteriets ledelse om en historisk lønnedgang. I et forsøg på at redde arbejdspladserne fra at blive flyttet til udlandet har de 280 medarbejdere accepteret at gå 15 pct. ned i løn.

Legetøjsproducenten Lego kæmper med svære økonomiske problemer og forventer, at 2004 resulterer i et samlet underskud på op imod to mia. kr. Derfor skal Lego på en slankekur, der består af nye fyringer, udskillelse og frasalg af selskaber samt udflytning af produktionen til Asien. Lego-ledelsens analysearbejde kan dog ende med at anbefale, at en række arbejdspladser forbliver i Danmark.

En kold skulder
I forvejen er Legos omkostninger siden 2002 reduceret med 2,4 mia. kr. ved udgangen af i år, og 600 mio. kr. skal skæres væk næste år. Dertil kommer yderligere omkostningsreduktioner på en halv mia. kr. de følgende år. Virksomheden har allerede fyret omkring 1.000 personer de senere år og beskæftiger i dag omkring 8.000 ansatte.

Hos SiD i Billund får tanken om en eventuel fælles lønnedgang en kold skulder. De Lego-ansatte frasagde sig i 2004 alle lønstigninger mod en aftale om en stigning i 2005, og en lønnedgang i 2006 er slet ikke løsningen på Legos aktuelle problemer, mener SiD-formand Ole Marcussen.

»Lego har i forvejen skåret helt ind til benet, og det sande problem er, at virksomheden ikke sælger Lego-klodser. En lønnedgang redder ikke arbejdspladser, for med et alternativ, der hedder Kina, så kan de Lego-ansatte i Billund gå både ti og 15 procent ned i løn uden at kunne matche kineserne,« siger han.

Analysen af Legos produktionsapparat forventes færdig i løbet af de første seks måneder af 2005.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen