Berlingske Business

Lego sagsøgt for patentbrud

To californiske kvinder mener, at Legos succes Clikits krænker deres patentrettigheder. De kræver erstatning og produktet stoppet.

Den danske legetøjskoncern Lego, der har haft et rædselsfuldt 2004 med milliardunderskud, får nu også en patentsag på halsen.

Lego, der i årenes løb selv adskillige gange har sagsøgt kopister, er ved retten i Los Angeles blevet stævnet for at have stjålet ideen til pigelegetøjet Clikits.

To californiske kvinder, forretningskvinden Joni Lynn Spiers og modellen og designeren Katrina Parish Videnovich, mener, at Clikits er en kopi af en idé, de selv fik patenteret i USA i 1997 - og via deres advokat Patricio Barrera forlanger de nu erstatning på mindst en mio. dollar - samt at salget at salget af Clikits stopper.

Ifølge advokaten mener de to kvinder, at deres repræsentant James Schuler solgte Clikits-ideen til Lego som sin egen under et besøg i Legos hovedkvarter i Billund.

Kvinderne overvejede angiveligt ligefrem en overgang at kalde deres eget produkt Clikits (på grund af lyden, når stumperne samles), men brugte i stedet navnet Snapeez, og under det navn sælges der i USA.

Clikits er et specielt byggesæt for modebevidste piger på seks år og op, og har faktisk været Legos største produktintroduktion siden det blev sendt på markedet i sommeren 2003. Det blev af den amerikanske brancheforening for legetøj, Toy Industry Association, tildelt branchens Oscar, en pris for »årets bedste aktivitets legetøj« i 2003 og er netop af legetøjskæden Toys R Us kåret som »et af de bedste produkter« i 2004.

Lego, der sjældent giver tal om enkelte produkter, har selv tidligere oplyst, at der alene i produktets første seks måneder blev solgt 2,5 mio. æsker Clikits (til omkring 100 kr. stykket), og Clikits blev brugt i Legos største salgskampagne i år, da 67 mio. mini-æsker med bl.a. Clikits blev solgt sammen med burgerkæden McDonald´s slagvare Happy Meal.

Lego afviser
De to sagsøgeres advokat siger til Reuters, at Lego har nægtet at anerkende deres patent i USA og at betale for deres design, mens Lego endnu ikke har kommenteret sagen.

Sagen var i går helt ny for Legos pressetalskvinde Charlotte Simonsen, der efter umiddelbare undersøgelser i det julehalvtomme hovedkvarter siger, at sagsanlægget endnu ikke er modtaget, og at Reuters-meddelelsen er overraskelse:

»Vi har huset fuldt af originaltegninger, og det er vore egne. Vi kender ikke sagsøgerne, og hvad der er foregået hos dem internt kan vi kun gisne om,« siger hun.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen