Berlingske Business

Ledigheden flader ud

Ledigheden flader ud - 1

På overfladen har ledigheden stabiliseret sig på et lavere niveau. Men billedet forstyrres af, at flere nu er i aktivering og derfor ikke tæller med i statistikken.

Arbejdsløsheden faldt en smule i juni, og det viser sig nu, at den alligevel ikke steg i maj, som statistikken ellers tidligere har vist. Noget reelt fald er der dog ikke tale om endnu, men det skal nok komme, mener økonomer.

Ifølge Danmarks Statistik blev der 400 færre arbejdsløse i juni - ud over, hvad der kan forklares med sæsonudsving. Og det viser sig, at der alligevel ikke blev 1.400 flere ledige i maj, som tidligere oplyst. Det tal var baseret på fejlagtige indeberetninger fra SIDs a-kasse.

Dermed er der nu, hvad der svarer til 178.500 fuldtidsledige danskere, eller 6,4 procent af arbejdsstyrken. Det er 5.200 færre arbejdsløse end i december.

Ledighed bremset op
Men de tal fortæller ikke hele historien, påpeger chefanalytiker Steen Bocian fra Danske Bank. Landets arbejdsformidlinger sender i stigende grad de arbejdsløse i aktivering, hvorved de ikke længere tæller med i ledighedsstatistikken, men jo i en hvis forstand stadig er uden arbejde.

Tager man højde for det, er arbejdsløsheden faktisk en smule højere nu end i december, viser Danske Banks beregninger.

»Glædeligt er det dog, at stigningen i ledigheden er bremset op. Ledigheden steg ganske kraftigt fra midten af 2002 til december 2003 - siden har den været stort set konstant,« siger Steen Bocian.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) glæder sig over, at arbejdsløsheden trods alt er faldet - også selv om det skyldes, at flere er i aktivering.

Sprudlende optimisme
»Al erfaring viser, at aktivering på en arbejdsplads meget ofte fører til et rigtigt job. Og så hæfter jeg mig ved den sprudlende optimisme blandt forbrugere og virksomheder og ved, at mange virksomheder har tilkendegivet, at de vil ansætte flere medarbejdere i de kommende måneder,« siger han i en kommentar.

Økonomerne i både Danske Bank og Nordea er enige i, at et reelt fald i ledigheden er på vej.

»Næsten alle indikatorer peger klart i retning af, at vi står midt i et forbrugsdrevet opsving. Det vil efterhånden smitte af på arbejdsmarkedet. Ved slutningen af året vil arbejdsløsheden nærme sig 170.000-mærket,« forventer senioranalytiker Jes Asmussen fra Nordea. Også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at ledigheden vil falde, uanset hvordan man opgør den.

»Det er fortsat forventningen, at den »underliggende« ledighed i andet halvår 2004 vil begynde at falde i takt med, at væksten i efterspørgslen slår igennem på arbejdsmarkedet,« skriver rådet i en kommentar.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen