Berlingske Business

Ledere lærer for lidt af hinanden

Ledere lærer for lidt af hinanden - 1
Henrik Holt Larsen (tv) og Chris Brewster.<br>Foto: Cristian Als

Der er stor forskel på, hvordan europæiske lande håndterer personaleforhold, og det koster virksomhederne dyrt i tabt effektivitet. Det fastlår en netop udkommet bog om Human Resource Management i Europa.

Efter ti års studier af personaleforhold - også kaldet Human Resource Management (HRM) - er de europæiske landes HRM-praksis ikke rykket tættere på hinanden. Det fastslår den netop udkomne bog »Human Ressource Management in Europe«.

Bogen er skrevet af 24 forskellige forfattere, som belyser HRM-praksis som for eksempel arbejdstid og fleksible arbejdsforhold i 22 europæiske lande. Bogens hovedforfatter professor Chris Brewster fra Henley Management College ved London gæstede i sidste uge København:

»Personaleforholdene i de europæiske lande kommer på trods af åbne grænser inden for EU stadig an på blandt andet landets arbejdsmarked, uddannelsessystemet og lovgivningen, og forskellene er stadig store,« siger Chris Brewster.

Der er ellers meget, de enkelte lande kan lære af hinanden.

»Vi skal prøve at tage den bedste måde at udnytte de menneskelige ressourcer på fra hvert land, det vil styrke effektiviteten og medarbejderforholdene. Vi har jo en fordel i Europa, ved at det udgøres af så mange forskellige lande; men alligevel drager vi ikke rigtigt fordel af landenes forskelligheder,« siger Chris Brewster.

Motiverende struktur
Bogen tager udgangspunkt i den europæiske Cranet-undersøgelse, som belyser HRM-politik og praksis i 40 lande. De skandinaviske lande er førende i at anvende ny teknologi og i at samarbejde - områder som frem over vil blive vigtige for økonomisk vækst.

Undersøgelsen fastlår, at de skandinaviske lande har en flad og gennemsigtig organisationsstruktur, der virker ekstra motiverende på medarbejderne. Her halter de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa langt bagud, og en hierarkisk organisationsstruktur er udbredt.

I Sydeuropa er organistionsformen og brugen af HRM anderledes personlig og foregår ofte gennem venner og familie.

»Arbejdsformen i Sydeuropa er mere uformel - men om det er en dårligere måde at udøve HRM end den nordiske, ved jeg ikke. Men vi kan lære meget af hinanden,« siger Chris Brewster.

Mere kommunikation
Resultaterne kommer ikke bag på Chris Brewster, som er forfatter til over 20 internationale bøger om menneskelige ressourcer - eller HR.

»Det tager ufatteligt lang tid at drage fordel af hinandens viden inden for dette område, fordi det er så kulturbestemt, hvordan de menneskelige ressourcer udnyttes. Det vil derfor ikke se så meget anderledes ud om ti år; men jeg er sikker på, at der i vid udstrækning vil være meget mere fokus på kommunikationen fra ledere til medarbejdere,« siger Chris Brewster.

Professor Henrik Holt Larsen fra Copenhagen Business School har været med til at skrive kapitlet om de skandinaviske landes personaleforhold, og han er forundret over den store forskel i Europa.

»Det er jo tankevækkende, at en ting som for eksempel medarbejdersamtaler er forblevet inden for Skandinavien. Det kunne andre lande jo lade sig inspirere af - da det giver en ligeværdig dialog mellem leder og medarbejder, hvor man på samme tid laver et serviceeftersyn og en fremtidsplan. Det får medarbejderne til at blive mere effektive, og det giver mulighed for at lave en fornuftig udviklingsplan - og man kan afstemme forventningerne til arbejdsforholdene,« siger Henrik Holt Larsen.

Samme dybe tallerken
Der er derfor ifølge Henrik Holt Larsen behov for en mere effektiv vidensdeling i de europæiske lande, hvor landene udveksler erfaringer om, hvad der er godt, og hvad der er skidt, når virksomhederne skal udnytte de menneskelige ressourcer bedst muligt. Han foreslår derfor, at virksomheder i højere grad indgår i europæiske HRM-netværk, hvor man jævnligt udveksler erfaringer.

»Problemet er, at man i de europæiske lande bruger energi på at opfinde den samme dybe tallerken, og det er klart, at man så misser effektivitet. Vidensdeling burde være noget af det mest grundlæggende i det europæiske samarbejde,« siger Henrik Holt Larsen.

Når virksomheder alligevel lader sig inspirere af andre virksomheders brug af HRM, glemmer de ofte, at den enkelte model ikke bare kan overføres til et andet firma.

Man skal derfor ifølge Henrik Holt Larsen tage udgangspunkt i for eksempel en bestemt branche, virksomhedsstørrelse, den regionale og nationale kultur, og man kan ikke kopiere en praksis inden for HRM - den skal tilpasses det enkelte land og den enkelte virksomhed.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen