Berlingske Business

Ledelse bliver til selvledelse

Ledelse bliver til selvledelse - 1
Jette Bjerrum og til venstre Tania Ellis.<br>Foto: Scanpix

I en foranderlig verden bliver det lederens opgave at binde virksomhedens vision sammen med medarbejdernes holdninger. At tjene penge er ikke længere et mål i sig selv, mener to nybagte Executive MBAere, der har studeret fremtidens ledelsesudfordringer.

Mens Tania Ellis var souschef i en serviceafdeling med ansvar for 15 mellemledere og 250 medarbejdere, oplevede hun et gadvist holdningsskift blandt de ansatte.

»Hvor indstillingen hos medarbejderne tidligere var: Nu smøger vi ærmerne op og tager fat, bare sig, had vi skal gøre! - så kom der en ny generation til, der spurgte: Hvad kan I gøre for mig? Hvorfor skal jeg lige lave det her? Medarbejderne ønskede at forstå deres arbejde i en større sammenhæng og stillede andre krav end den »gamle« generation,« fortæller Tania Ellis. Det fik hende til at fundere over, om der blot var tale om et generationsfænomen, eller om det afspejlede en dybere udvikling.

Parallelt spekulerede Jette Bjerrum over, hvorfor der vedblivende er så få kvinder i topstillinger. Hvorfor er det overhovedet interessant at tale om kvindelige ledere? Hvad er det, der hindrer kvinder i at springe ud i et lederjob, når nu kvinder efterhånden er i flertal på de videregående uddannelser og bestrider ansvarsfulde poster midtvejs i hierarkierne?

»Jeg har i løbet af min karriere oplevet, hvor mange forskellige holdninger der kan være til en kvindelig leder og til kvinderollen i det hele taget. Der ligger nogle gamle holdninger i forholdet kvinder og karriere. For mig handler det mere om at se på, hvilke kompetencer og tilgange til ledelse vi står overfor: Den procesorienterede »mandlige« ledelsesstil over for den interaktive og personorienterede »kvindelige« ledelsesstil. Altså forskellige måder at løse en og samme opgave på. Det interessante er, at en effektiv leder stadig i dag karakteriseres som udpræget »mandlig«, og der eksisterer et kulturelt vakuum, hvor kvinderollen er i konflikt med lederrollen. For det andet handler det om ressourcespild - for samfundet og for virksomhederne Der ligger nogle kæmpe kompetencer, som ikke bliver udnyttet, fordi kvinderne ikke kommer frem i lyset, og over det svæver spørgsmålet: Hvad er det, vi har brug for, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence og fortsat udvikle arbejdspladser, og her bør de kvindelige ledere stå meget stærkere fremover,« siger Jette Bjerrum.

To syn på tendensen
For både Jette Bjerrum og Tania Ellis ligger nøglen i forståelsen af ledelsesbegrebet. Der sker et paradigmeskift væk fra den traditionelle ledelse ovenfra og ned og hen imod et mere holistisk - helhedsorienteret - ledelsessyn, hvor mangfoldighedsledelse og integration af de blødere sider af virksomhedsledelse bliver afgørende.

Det har de begge arbejdet med i deres afsluttende afhandlinger på MBA-studiet. Men det var først sidst i forløbet på Henley Management College, at det gik op for dem, at de beskrev samme tendenser fra hver sin vinkel. Hvor Tania Ellis i sin MBA-afhandling beskæftiger sig overordnet med det ny ledelsesbegreb, tager Jette Bjerrum mere konkret fat på kønsproblematikken som en del af mangfoldighedsledelse.

Ingen slinger på bundlinjen
Begge er enige om, at der fortsat er gamle ledelsesdyder, virksomhederne må holde i hævd: Bundlinjen skal være i orden; der må ikke være slinger i økonomien og målsætningen.

»Selvfølgelig skal der præsteres resultater. Det er ikke til diskussion,« siger Jette Bjerrum. »Men udfordringen for ledelserne er også at fokusere på talentmassen og skabe grobund for større kreativitet blandt medarbejderne. Ellers overlever virksomheden ikke. Lederen skal kunne motivere andre og have forståelse for, at virksomheden ikke længere lever isoleret. Faktorer som samfund, arbejdsplads og privatliv spiller sammen. Lederne skal skabe balance mellem et fælles verdensbillede - for arbejdspladsen er det den overordnede vision og strategi - og det at den enkelte får mere og mere ansvar. Det interessante er, at flere undersøgelser peger på, at virksomheder, der satser på mangfoldighedsledelse - deriblandt en betydelig kvindelig bemanding i topledelse og bestyrelse - og på at udjævne kønsforskelle på ledelsesplan, også er nogle af dem, der klarer sig bedst på bundlinjen.«

Frihed giver også stress
Fra at handle om magt, rigdom og prestige handler ledelse i dag mere om selvledelse og at se sig selv og virksomheden i en større sammenhæng, mener Tania Ellis.

»Vi er nået til et stade, hvor vi har den luksus, at vi kan tillade os at tænke i selvrealisering. Også i et større perspektiv. Det handler ikke kun om mig eller om virksomheden, men også om hvad vi kan bidrage med til samfundet, og hvilke værdier virksomheden står for. Det er en ændring af vores bevidsthed. Samtidig lever vi i en mere og mere kaotisk og omskiftelig tilværelse, hvor det eneste konstante er forandringen. Men vi forsøger at løse problemerne med gamle værktøjer, for vi ved endnu ikke, hvilke nye redskaber vi skal lægge i værktøjskassen.«

Tania Ellis og Jette Bjerrum peger bl.a. på, at vi i dag har større frihed i arbejdet med for eksempel fleksible arbejdstider og arbejdspladser. Men vi har knap lært at håndtere det, hvilket giver sig udtryk i stress og usikkerhed.

»Evnen til at leve i en evigt foranderlig verden med bevidstheden om, at man kan blive fyret i morgen, bliver stadig vigtigere,« siger Jette Bjerrum.

Penge er et middel
Den store udfordring for lederen er at være pejlemærke i foranderligheden. Lederen skal være leder af ledere, og den enkelte medarbejder skal kunne lede sig selv.

»Det traditionelle hierarki med kontrol og direktiver holder ikke,« siger Tania Ellis. »Medarbejderne skal kunne tage beslutninger, som tidligere blev foretaget længere oppe i systemet, fordi de i dag opererer i en kompleks virkelighed. Samtidig går vi fra Human Resource Management til Human Purpose Management: En god løn er ikke længere nok i sig selv. Vi vil kunne se en mening med det, vi gør. Vi vil have et helt liv, hvor arbejde og privatsfære hænger sammen. En stor udfordring for lederen bliver derfor at koble den enkelte medarbejders mål og arbejdsmening sammen med virksomhedens overordnede mission og strategi.«

At tjene penge kan ikke længere være et mål i sig selv, men et middel til at kunne tjene det samfund, virksomhden opererer i, mener Tania Ellis.

»Virksomhederne må spørge sig selv, hvad deres eksistensgrundlag er ud over at tjene penge. De virksomheder, der kan det, vil være vinderne. Derfor er det afgørende, at virksomhedens mission kan forenes med det, der giver mening for den enkelte. Man skal kunne lede sig selv og forstå den sammenhæng, man indgår i. Der ligger en pointe i, at en af hovedårsagerne til stress ikke er, at man arbejder meget, men at man har svært ved at se meningen i det, man laver. Man bliver også stresset af at lave det forkerte.«

Helhedsledelse
At finde mening i arbejdet er en udløsende faktor for at skabe innovation og kreativitet.

»Man kan ikke standse udviklingen eller forhindre udflytning og outsourcing,« understreger Jette Bjerrum. »Vi må acceptere, at det er et vilkår. Men hvis vi skal videre, fordrer det et helhedsorienteret syn, hvor ledere og medarbejdere er bevidste om deres ståsted. Hvis medarbejderen ikke har en klar fornemmelse af sin egen mission, nytter det intet.

Derfor er det også interessant, hvilke krav de kommende generationer vil stille, og hvad det vil betyde for holdningen til det at være mand, kvinde, far, mor, leder, medarbejder og så videre. Faktisk taler flere undersøgelser for, at de kommende generationer bliver »kønsblinde«, og at vi derfor blandt andet kan forvente en ændret adfærd i relation til balanceret deltagelse af mænd og kvinder i beslutningsprocesserne i vores samfund,« siger Jette Bjerrum.

Den manglende brik i ledelsens puslespil, mener Jette Bjerrum og Tania Ellis, er det holistiske ledelsessyn og øget satsning på innovationskraft. Det kræver blandt andet, at ledere i højere grad anvender deres følelsesmæssige og intuitive intelligenser. Det er ikke kun luftig teori. For eksempel underviser den amerikanske business skole MIT i »presencing« - at komme i kontakt med dybere niveauer af viden og bevidsthed.

»At være leder betyder, at man ofte må tage beslutninger på et usikkert grundlag. Intuition bliver et vigtigt beslutningsværktøj,« mener Tania Ellis. »Som urfolk brugte vi intuition til vores fysiske overlevelse; nu skal vi bruge den dels til psykisk overlevelse, dels som konkurrenceparameter. Nogle vil sikkert finde det grænseoveskridende, fordi det er værktøjer, vi ikke normalt har brugt. Men sagen er, at vi i dag ikke kan finde alle svar i naturvidenskaben og det rationelle. Det ene udelukker ikke det andet. Men vi er nødt til at udvide referencerammerne og lære at tænke i helheder.«

»Jo mere frihed, man får, desto mere ansvar må man også påtage sig,« siger Jette Bjerrum. »Selv om udgangspunktet kan være meget teoretisk, gælder det om at lave nogle praktiske modeller, hvor vi kan lære af hinanden. Forandringerne skal være drevet af virksomheden. Det centrale er ansvaret. Hvordan får ledelsen medarbejderne til at tage ansvar, og hvordan får den enkelte mod til at tage ansvar? Det handler mere kontant også om at have det sjovt på arbejdet, at være glad for det, man laver, og finde det i arbejdet, der kan sætte ens hjerte i brand.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen