Berlingske Business
17:32Renten faldt tilbage torsdag

Lavprisgiganter kæmper om Danmark

Trukket af giganten Ryanair er luftens lavprisselskaber på vej til at intensivere kampen om Norden. SAS er uden chance på sin egen hjemmebane, varsler Ryanairs topchef Michael O'Leary.

DUBLIN

Europas største lavprisselskab, Ryanair, sætter nu alle sejl til i kampen om flypassagererne i Danmark og resten af Norden.

Det strategiske angreb bliver startskuddet til en yderligere intensiveret priskrig på flybilletter ind og ud af Danmark, hvor EasyJet, Sterling og SAS' Snowflake sammen med Ryanair i forvejen fører an i kampen om kunderne.

Den irske lavprisgigant er i aktuelle forhandlinger om at påbegynde flyvninger til flere nye danske lufthavne, fortæller Ryanairs topchef Michael O'Leary i et interview med Berlingske Tidende.

»Vi er meget glade for forretningens udvikling i Danmark og Skandinavien. Vi skal åbne flyvninger på mindst én ny lufthavn i regionen hvert år de næste fire-fem år. Samtidig skal vi have etableret en ny base inden for to-tre år. Derfor er Danmark selvsagt mægtig interessant for os,« siger Michael O'Leary.

Dermed afblæser luftfartsbranchens enfant terrible enhver snak om gradvis tilbagetrækning fra Danmark i kølvandet på selskabets genvordigheder om rabatordninger i Århus Lufthavn. Sammen med det tyske marked ser selskabet tværtimod regionen som øjeblikkets mest lukrative, da luften over hjemmemarkedet i Storbritannien er mættet af lavprisselskaber.

Storoffensiven
Aggressive Ryanair har gennem de seneste år fået et godt tag i passagererne på det nordiske marked, og lavprisgiganten skal ifølge egne beregninger øge antallet af passagerer fra over tre millioner til otte millioner i løbet af de næste fem år.

»Det handler først og fremmest om at transportere kunderne billigst muligt og vise, at priserne virkeligt kan sammenlignes med bus- og togbilletter. Vi kan vinde enhver priskrig, og i en direkte konfrontation har SAS ikke en chance med deres Snowflake. Prøv bare at høre navnet. Man kan ligefrem se den smarte reklameguru med hestehale og mode-briller, der har kostet syv formuer for at komme på navnet. Men et såkaldt lavprisselskab, der er undfanget og opdraget af et gammelt, traditionelt selskab vil aldrig blive en sund forretning,« siger Michael O'Leary.

I dag flyver Ryanair på i alt otte lufthavne i Skandinavien med Skavsta-lufthavnen syd for Stockholm som base. Danmark betjenes via lufthavnene i Århus og Esbjerg samt Sturup ved Malmö.

Også Ryanairs britiske ærkerival EasyJet har igennem den seneste tid understreget sin storoffensiv på det danske og skandinaviske marked med åbningen af blandt andre ruterne til Newcastle og Bristol.

Den danske lavprisaktør Sterling er mere end beredt til en øget konkurrence, understreger adm. direktør Torben Anker Sørensen.

»Vi forventer, at Ryanair først og fremmest vil kaste sig over de enorme markeder i Tyskland og Fankrig, men vi har slebet vores våben, for vi ved, at konkurrencen også hér bliver hårdere,« siger han.

SAS tager udfordringen dybt alvorlig, men er parat til at samle handsken op, siger marketingchef Jens Aaløse.

»Lavprisselskaberne vil i stigende grad penetrere det nordiske og herunder det danske marked. Vi forbereder os på en mere intensiv konkurrence, hvor prisen er vigtig, men på hovedstadsflyvninger er frekvensen altså også et afgørende parameter,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen