Berlingske Business

Lave elpriser gavner virksomhederne

Lave elpriser gavner virksomhederne - 1

Vådt efterår i Norge og Sverige har presset elpriserne i bund til glæde for både privatkunder og virksomheder. De energitunge virksomheder får forbedret konkurrenceevne med billig strøm i 2005.

Et vådt efterår og hidtil mild vinter har presset priserne på el helt i bund. Både virksomheder og privatforbrugere kan se frem til at få billig strøm gennem det meste af 2005. Fra midten af august 2004 og frem til i dag er den såkaldte forward-pris for strøm til levering i 2005 faldet med omkring 20 procent.

»For de virksomheder, der har et stort energiforbrug, betyder elprisen meget. Jeg vil anslå, at det er omkring 100 større virksomheder herhjemme, som får en mærkbar reduktion af omkostningerne og dermed en forbedret konkurrenceevne som følge af de lave elpriser,« siger projektchef Anders Sandbergh Stouge fra Dansk Industri (DI).

Faldet i elpriserne har været mest markant fra 1. oktober og frem, men selv om de fleste virksomheder og elselskaber på dette tidspunkt havde lukket deres kontrakter for de første måneder af 2005, vil både virksomheder og de helt almindelige forbrugere få glæde af prisfaldet.

»Vi har mange kunder som først netop nu er ved at lukke deres kontrakter for sommeren 2005, og her vil de få glæde af de lave priser,« siger adm. direktør Jørgen Holm Westergaard fra Energi Danmark Disam.

Med en markedsandel på omkring 35 procent er Energi Danmark Disam landets største elhandelsvirksomhed. Udover at sælge el til virksomhederne fungerer selskabet som fælles indkøbsselskab for en række af de lokalt forankrede elselskaber. Derfor vil en række af de helt almindelige forbrugere, som blot får leveret el fra de lokale elselskab også kunne se frem til lavere i elpriser i andet, tredje og fjerde kvartal af 2005, understreger Jørgen Holm Westergaard.

Vådt efterår afgørende
Den afgørende årsag til de faldende priser er det våde efterår, som betyder, at magasinerne i de svenske og norske vandkraftværker er blevet fyldt op. Samtidig har det milde vejr betydet, at varmeforbruget har været under middel. Ikke mindst i Norge og Sverige, hvor mange boliger opvarmes med elvarme, spiller det en afgørende rolle.

Billedet af hvem der får fordel af de lave elpriser er meget nuanceret. Jørgen Holm Westergaard betoner, at en stor del af selskabets kunder får kontante fordele. Salgschef Asger Friis fra NESA ser ikke de samme store fordele. Blandt NESAs kunder har de fleste lukket deres kontrakter på et tidligere tidspunkt, mens priserne lå noget højere.

Anders Sandbergh Stouge tegner ud fra sine kontakter i DIs medlemskreds et varieret billede.

»Virksomhedernes strategier på området bliver i stigende omfang mere og mere forskellige. Vi oplever også, at de enkelte virksomheder foretager en risikospredning. I den sammenhæng vil jeg godt rose elhandelsvirksomhederne. På få år er de blevet langt mere professionelle i deres rådgivning,« siger han.

For mange virksomheder har efteråret 2004 ellers været lidt af en gyser, når det angår kontrakterne på strøm. I forårets brede energipolitiske forlig blev det aftalt at afskaffe den såkaldte aftagepligt på el produceret af vindmøller og fra decentrale kraftvarmeværker.

Aftagepligten
Den såkaldte aftagepligtige strøm dækker cirka halvdelen af elforbruget. Med afskaffelsen af aftagepligten er det fremover 100 procent af elforbruget, som kan handles på markedsvilkår. Men der var usikkerhed om, afskaffelsen af aftagepligten fik virkning fra nytår. Ikke mindst fordi EU-Kommisionens sagsbehandling trak ud. Såvel fra energibranchen som fra DI blev der flere gange rejst kritik af usikkerheden. Virksomhederne vidste ikke, om de skulle lukke kontrakter for 50 pct. eller 100 pct. af deres elforbrug. Dermed var virksomhederne tvunget til at gamble med risiko for tab, hvis elpriserne gik i vejret, som det skete i 2002.

Det var først i slutningen af november, at økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) meddelte at afskaffelsen af aftagepligten var en realitet. På dette tidspunkt skulle en lang række virksomheder og elselskaber derfor ud og købe mere el ind til 2005. Heldigvis for køberne var priserne på dette tidspunkt faldet markant. I praksis har det været en god forretning at vente med at lukke kontrakterne for 2005.

»Det er held i uheld, og der er intet der tyder på, at der er virksomheder, som har lidt tab. Men det ændrer ikke på, at det principielt er uheldigt, at uklarhed om lovgrundlaget skabte usikkerhed for virksomhederne,« siger Anders Sandbergh Stouge.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen