Berlingske Business

Landmænd undergraver medicin-priser

Med lukrative bonusordninger tjener danske svineproducenter penge på at købe dyremedicin til sig selv. Den konstruerede medicinhandel strider mod lovgivningens intentioner og er en direkte trussel mod hele det danske fastprissystem, fastslår myndighederne.

Ved at udnytte et hul i lovgivningen tjener danske landmænd penge på at købe medicin til sig selv.

Berlingske Tidende kan i dag afdække, hvordan danske svineproducenter via indviklede og nøje tilrettelagte indkøbskonstruktioner får udbetalt lukrative bonusordninger på baggrund af den dyremedicin, de køber til deres egne besætninger.

Den uheldige alliance på markedet for veterinærmedicin på over 700 millioner kroner årligt er en alvorlig trussel mod grundlaget for det danske medicinmarked, hvor der er faste priser på medicin uanset hvem, der køber medicinen og hvor i landet køberen bor. Systemet med faste priser sikrer til gengæld, at medicin kan købes på apoteker overalt i landet.

»Disse konstruktioner underminerer hele det danske fastprissystem,« siger Birgitte Drewes, sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen.

En vigtig rolle
Veterinærmedicin spiller en vigtig rolle i de danske apotekers økonomi. Men landmændenes medicinselskaber formidler veterinærmedicinen via ganske få apoteker, og dermed underminerer landmændenes medicinselskaber apotekernes økonomi.

Ingen har haft fantasi til at forestille sig, at landmænd ville begynde at spekulere i medicin. Derfor er landmændenes manøvre ikke ulovlig. Men det er forbudt for alle andre aktører på markedet for veterinærmedicin at give rabat på medicin til slutbrugerne.

»Det er klart ulovligt for et apotek at etablere sådanne rabatordninger. Vi kan på ingen måde være tilhængere af en konstruktion mellem landmand og en indkøbsforening eller et grovvareselskab, der er sat i verden for at udnytte et hul i lovgivningen,« siger Paul Bundgaard, formand for Danmarks Apotekerforening.

Brug for samarbejde
Apotekere er de eneste, der må udlevere medicin. Derfor har landmændenes medicinselskaber brug for at samarbejde med apotekerne. Men de samarbejder med blot en håndfuld driftige apotekere blandt andet anført af apotekerne i Skanderborg og Ejby på Fyn, der med den koncentrerede veterinæromsætning er i færd med at vokse sig til landets største. Omkring 100 andre apoteker forsøger nu at tage kampen op ved at samarbejde med lignende bonus-baserede ordninger.

Med udgangspunkt i andelstankegangen formidler 10-15 landmandsejede selskaber medicin med bonus til landmændene. DLG er med flere end 25.000 landmænd som ejere landets største grovvareselskab. Da DLG i maj gik ind på medicinmarkedet, blev der for alvor flyttet markedsandele.

Stolt DLG-direktør
Administrerende direktør Keld Kruse fra DLG Service står gerne ved, at DLG har været med til at forandre medicinbranchen.

»Det er vi lidt stolte af. Jeg betragter det ikke som et hul i loven. Vi har set på de muligheder, der har været, og dem har vi benyttet os af. Mere er der ikke i det,« siger direktøren, som er overbevist om, at selskabets medicin-bonus ikke vil føre til et merforbrug.

Hidtil er dyremedicin gået fra producenten via grossisten til apoteket, der til faste priser udleverer medicinen til landmanden. Der er vandtætte skotter mellem de enkelte aktører for at forhindre spekulation i medicin og interessekonflikter, der kan føre til overforbrug af medicin.

Men gennem de bonusbaserede landsmandsejede indkøbsfællesskaber og grovvaresselskaberne har danske svineproducenter i stigende grad gjort apotekerne til statister i et system, der bevæger sig på kanten af lovgivningen men til gengæld giver gunstige rabattilbud til svinesektoren.

Drastiske konsekvenser
For den enkelte landmand vejer medicinrabatten ikke tungt i hans samlede millionomsætning. Men sektorens samlede stræben efter enhver mulighed for at sænke medicinudgifterne har ifølge Lægemiddelstyrelsen drastiske konsekvenser for hele det danske medicin-system.

»Vi har en lovgivning, der siger, at medicin skal koste det samme uanset, hvor man køber det henne. Det princip bliver gennembrudt med indkøbsforeningerne. Normalt har medicin en fast pris. Men med disse bonus-konstruktioner afhænger landmandens endelige pris af, om han kan opnå rabat et andet sted end hos sit apotek. Det strider mod ånden i loven om, at alle lægemidler skal koste det samme for alle,« siger sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen Birgitte Drewes.

Ifølge landets største medicingrossist, Nomeco, har landmændenes bonus-selskaber på få måneder fået det danske medicinmarked til at slå revner.

»Der er ikke noget, der hedder faste priser længere. Rabatordninger er blevet ensbetydende med overlevelse på det danske marked for veterinærmedicin,« siger Jan Bonde, administrerende direktør for Nomeco, Danmarks største medicin-grossist.

Ordning erklæret ulovlig
For at tage kampen op med de landmandsejede selskaber har Nomeco etableret en bonusordning til landmændene. Men Lægemiddelstyrelsen har erklæret ordningen ulovlig. Hverken dyrlæger, apoteker eller grossister må ifølge styrelsen bryde de faste priser. Nu har Nomeco anket Lægemiddelstyrelsens afvisning.

»I virkeligheden er jeg imod at lave bonusordninger, der præmierer køb af medicin. Men ved at anke håber jeg, at myndighederne kan blive tvunget til at forholde sig til problemet,« siger Jan Bonde.

Berlingske Tidende har samlet tilbudsbrochurer fra flere landmandsejede grovvareselskaber og lokale andelsselskaber, som tilbyder svineproducenter bonusrabatter, hvis de køber deres veterinærmedicin gennem det pågældende selskab.

En gang om året loves landmanden en bonus på typisk fem procent af hans samlede medicinindkøb. Når der er tale om parallelimporteret medicin kan rabatterne svinge sig op til 15-25 procent.

Ifølge formanden for Den Danske Dyrlægeforening lægger landmændene sig på en farlig kurs med bonus-ordninger på parallelimporteret medicin.

»Det er forståeligt, at landmanden vil købe medicin billigst muligt. Men når landmanden måned for måned skal bruge forskellige parallelimporterede præparater til at behandle de samme sygdomme med, så skaber det uro, forvirring, risiko for fejl og større gener for dyrene. Parallelimport alt andet end øger sikkerheden,« siger Per Thorup.

Bonus fra to kilder
Pengene til landmændenes bonus kommer fra to kilder:

Grossister giver afkald på dele af deres fortjeneste i håbet om at bevare kunder og dermed omsætning.

Apotekerne kan ifølge reglerne ikke ligesom grossisterne tilbyde rabatter. I stedet betaler flere apotekere særlige faktureringsgebyrer til bonus-selskaberne for at administrere ordningerne.

I praksis betyder det, at et apotek sælger sit medicintilgodehavende til et grovvareselskab for eksempelvis 96 procent af, hvad tilgodehavendet reelt er værd. Grovvareselskabet lader landmanden betale fuld pris og udbetaler en gang årligt pengene fra grossister og apoteker til landmanden. Bonusudbetalingen står i forhold til den mængde medicin, som landmanden har købt i løbet af året. Berlingske Tidende har via aktindsigt fået adgang til blandt andet breve, hvor apoteker spørger Lægemiddelstyrelsen om lov til at deltage i landmændenes bonus-ordninger.

Styrelsen oplyser, at der ikke er noget i vejen for at et apotek lader andre stå for fakturering. Samtidig påpeger styrelsen dog, at »valg af en tjenesteyder, der kræver 16.000 procent mere i betaling end deres eksisterende tjenesteyder, giver imidlertid anledning til at overveje, hvorvidt De ved at indgå sådan en aftale overtræder reglerne om beregning af priser for lægemidler«.

Skærpet konkurrence
Hos svineproducenternes brancheorganisation Landsudvalget for Svin ser man blot rabatordningerne som en længe ventet skærpelse af konkurrencen.

»Lovgivningen skal selvfølgelig overholdes. Det er apoteket, der skal udlevere medicin, men vi har længe sagt, at der skal være konkurrence på det her område, så landmændene ikke skal give mere for præparaterne end højst nødvendigt. Hvis der er nogen som kan omsætte det billigere, så der går et overskud ud til landmændene, så er der ikke noget galt i det,« siger direktør Orla Grøn Pedersen fra Landsudvalget for Svin.

Selv blandt producenter af dyremedicin giver bonus-konstruktionerne imidlertid anledning til bekymring.

»Den tætte forbindelse mellem landmanden og veterinærmedicinen gennem først og fremmest foderstofselskaberne, der er meget aktive på det område, er overordentlig uheldig. Handlen med lægemidler bør være fuldt gennemsigtig og helt uden bonusordninger, og det er langt fra tilfældet i dag, hvor landmænd stilles i udsigt, at man kan opnå bonus ved at købe sin medicin et bestemt sted,« siger sekretariatsleder Henriette Pagh Kohl fra Veterinærmedicinsk Industriforening.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen