Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Læger afviser medicinreform

Hele den nuværende fastprisordning på medicin er under pres. Lægerne bliver forhindret i at give patienterne den rette rådgivning. Det sker som følge af sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens (V) beslutning om at udskyde offentliggørelsen af prisændringer på medicin for at dæmme op for apotekers spekulation.

En række apotekers systematiske spekulation i prisændringer på medicin er nu ved at udvikle sig til en reel bombe under hele ordningen med faste priser på lægemidler.

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens (V) forsøg på at dæmme op for apotekernes misbrug af ordningen har nemlig den utilsigtede men alvorlige bivirkning, at landets læger bliver ude af stand til at give patienterne den rette rådgivning og behandling, advarer Den Almindelige Danske Lægeforening.

»Indgrebet betyder, at lægernes systemer reelt først kan være opdateret tirsdag eller onsdag, og det medfører, at vi i ugens første dage ikke kan give vores patienter ordentlig rådgivning. Vi får en uaktuel database, som forringer vores rådgivning, fordi listerne dels fortæller os om ændrede priser men også, hvilke præparater der forsvinder fra markedet. Rådgivning på mangelfuldt grundlag kan hverken lægen eller patienten leve med,« siger lægeforeningens næstformand Ole Eckhardt Poulsen, der også er formand for lægeforeningens Lægemiddeludvalg.

Apotekernes misbrug af deres forhåndsviden om kommende prisændringer, der finder sted hver anden uge, har senest fået sundhedsministeren til foreløbig at udskyde offentliggørelsen af oplysninger om prisændringer og præparaters ophør til fredag klokken 18.00 frem for allerede om torsdagen, som det er sket hidtil.

Den mangelfulde database hos lægen opstår, fordi der blandt landets læger ifølge Ole Eckardt Poulsen findes 14 forskellige administrationssystemer. Kun de færreste systemer kan hente oplysninger om ændringer direkte hos Lægemiddelstyrelsen, hvorimod flertalllet af læger må vente to-tre dage, mens oplysningerne går via software-huse til den enkelte læge.

Lækager

Samtidig med at den udsatte offentliggørelse af prisændringer på medicin fører til forringet rådgivning, har det vist sig umuligt at dæmme op for apotekernes misbrug af fastprisordningen, da en kreds af apoteker er blevet afsløret i at have en direkte forbindelse til visse medicinalfirmaer, der på forhånd fortæller udvalgte apoteker om kommende prisændringer.

»Er der lækager direkte fra medicinproducenterne til apotekerne om prisstigninger, så bliver misbruget ikke stoppet af dette indgreb. Det eneste rigtige ville være at bruge afsløringen af apotekernes misbrug til at revurdere hele prissystemet med ændringer hver fjortende dag,« siger Ole Eckhardt Poulsen.

Hos Danmarks Apotekerforening ser man gerne, at der går længere tid imellem prisændringerne.

»Færre prisændringer vil være lettere at forstå i befolkningen og lettere at administrere,« siger foreningens direktør Ole Krog.

Også hos Lægemiddelindustriforeningen, Lif, ønsker man at ændre hyppigheden af prisændringer. Modsat læger og apotekere foreslår medicinalindustrien, at ændringerne sker oftere - gerne hver dag.

»Det vil øge konkurrencen, at firmaer kan reagere på andres prisændringer hurtigere end i dag,« siger direktør Jørgen Jørgensen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen