Berlingske Business

Kulturministeriet tvivler på salg af TV 2

Først skulle TV 2 sælges i 2002. Så hed det 2003 og dernæst 2004. Nu siger Kulturministeriet, at det måske slet ikke bliver i år. Problemer med salgsprocessen og en EU-sag står i vejen.

I årevis har kulturminister Brian Mikkelsen (K) lagt op til, at nu skulle TV 2 privatiseres, og det kunne ikke gå hurtigt nok. Flere gange har det ovenikøbet lydt, at det blot var et spørgsmål om måneder før Kvægtorvet i Odense og de øvrige afdelinger under TV 2/Danmark ville være solgt.

Men sådan er det som bekendt ikke gået. Og nu sår Kulturministeriets egne topfolk tilmed tvivl om, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre i indeværende år:

»Det er ministerens mål at offentliggøre salgsmaterialet så tidligt som muligt i 2004 med henblik på at sælge i 2004. Og det er stadig målet at sælge TV 2 i 2004, men det er ikke givet, at det bliver i 2004,« fastslår kontorchef i Kulturministeriets Radio-TV-kontor, Lars M. Banke.

Besværlig cocktail
Meldingen er opsigtsvækkende ærlig, og årsagen er, at det kniber med at få udarbejdet salgsmaterialet, så man på en og samme tid sikrer to alt afgørende faktorer: Den ene er, at man for alt i verden vil forsøge at forhindre, at TV 2 ender i hænderne på udenlandske mediemoguler som australske Rupert Murdoch eller italienske Silvio Berlusconi.

Den anden er, at staten ikke må kunne anklages for brud på EUs anti-diskriminations-regler. Og de to faktorer er tilsammen noget nær en umulig cocktail.

Alene EUs regler om privatisering kan det i sig selv blive yderst svært at efterleve med den slags forbehold (se vedstående artikel, red.), og derfor pågår der en næsten endeløs juridisk granskning af, hvordan man lige præcis rammer den meget spidsfindige balance.

»Der er simpelthen ikke taget stilling til salgsprocessen. Vi er ved at undersøge alting,« siger Lars M. Banke.

Kulturminister Brian Mikkelsens pressechef, Martin Østergaard-Nielsen, tilføjer, at der ligger »nogle tunge forhandlinger« med EU-Kommissionen og venter.

Gardering mod Berlusconi
»Vi skal have en salgsproces, som vi er sikker på er i orden, så vi ikke opstiller nogle klausuler, som ikke er gældende i forhold til EU-ret,« siger han og påpeger, at det jo ikke nytter at ekskludere bestemte mulige købere på forkert grundlag.

»Må vi for eksempel skrive, at køberen skal have kendskab til dansk medievirksomhed? Det er ikke sikkert man må det af hensyn til unfair konkurrence. Og det er den slags vi skal være sikre på, så salgsprocessen ikke senere bliver underkendt af EU og taberne indanker salgsprocessen,« siger Martin Østergaard-Nielsen.

Han nævner direkte, at det handler om, at aftalerammen skal skrives, »så man garderer sig mod at sælge det videre til Berlusconi«.

Sag om statsstøtte
Udover problemet med selve salgsprocessen, og hvordan udbudsbetingelserne kan og bør formuleres, så afventer regeringen desuden svar fra EU-Kommissionen i en speget sag om, hvorvidt TV 2 har modtaget ulovlig statsstøtte siden 1995.

Klagesagen handler om, hvorvidt TV 2s hidtidige blandingsøkonomi er i strid med reglerne. Udgangspunktet for EU-Kommissionen er, at staten har overkompenseret TV 2 med en række overførsler til TV-stationen i form af licenspenge, undtagelsen fra selskabsskat, rentefri lån og gratis transmission. Ydelserne overstiger TV 2s public service-forpligtelser, hvorved TV 2 har haft mulighed for at dumpe sine reklamepriser i forhold til konkurrenter som TvDanmark og TV3, hedder det.

Sagen er rejst over for EU af TvDanmark, og EU-Kommissioen sendte i januar sidste år en såkaldt åbningsskrivelse til den danske regering med påstand om, at statsstøtten har været ulovlig. Hvornår der kommer svar i sagen er uvist, men en tidsfrist til juli i år har hidtil været nævnt som den endelige dato. Og viser det sig, at licenspengene til TV 2 reelt er at betragte som ulovlig statsstøtte, så kan TV 2 forvente at blive stillet over for et tilbagebetalingskrav til staten på omkring 650 mio. kr.

Svære garantier
Kulturminister Brian Mikkelsen har dog fremført, at man vil sikre, at tilbagebetalingen af de mange penge ikke kommer til at belaste køberen af TV 2, men heller ikke dette synes ligetil. Jurister har vurderet, at det muligvis kunne udløse endnu en sag om ulovlig statsstøtte, hvis man på forhånd stillede den slags garantier.

Kontorchef i Kulturministeriet, Lars Banke, ønsker ikke at gå i detaljer med konsekvenserne af sagen om statssttøtte, men nøjes med at sige:

»Eksistensen af statsstøtte-sagen gør det i hvert fald ikke nemmere at få solgt TV 2. Det er trods alt en potentiel regning på 650 mio. kr.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen