Berlingske Business

Kronen er i høj kurs

Danske priser er blandt verdens højeste. Alligevel mener de store banker ikke, at kronen er overvurderet. Grafik: Dyrt at være dansker

Efter en ny omgang kursfald juleaftensdag koster en dollar nu blot 5,49 kroner. Men prisen burde faktisk være 9,25. Dermed er den danske krone en af verdens mest overvurderede valutaer.

Det fremgår i hvert fald af det britiske tidskrift The Economist, der i sit julenummer bringer en ny udgave af bladets såkaldte Big Mac-Indeks. Ideen bag det er den økonomiske teori, der siger, at valutakurserne på langt sigt vil tilpasse sig, så éns varer koster det samme i alle lande. Og McDonald's berømte sandwich er jo netop helt ens, hvad enten den er købt i Houston eller Horsens.

Men i USA er gennemsnitsprisen for en Big Mac tre dollar, hvilket efter dagens kurs svarer til knap 16,50 kroner. Herhjemme er dagsprisen 27,75 hos McDonalds ved Nørreport, hvis man skulle have lyst til at afløse julemaden med en burger. Hvis tre dollar skal svare til 27,75 kroner, kræver det en dollarkurs på 9,25.

Høje lønninger, moms og skat er en god del af forklaringen på, at Big Mac koster mere i Danmark. Men ikke den hele. Sammenligner man priserne på ikke blot burgere, men på alle varer og tjenester, burde dollarkursen over for kroner ligge på omkring 8,70, viser beregninger fra OECD. Dermed er kronen overvurderet med knap 60 procent.

Ikke så enkelt
På langt sigt skulle man derfor forvente en kraftig stigning i dollarkursen. Men så enkelt er det ikke, mener senioranalytiker Lars Christensen fra Danske Bank.

Dollaren er under pres på grund af USAs enorme betalingsbalanceunderskud. Danmark har derimod overskud i handlen med udlandet.

»Kursen afspejler basalt set, at vi er rige, og at vi har nogle sunde balancer,« siger Lars Christensen.

Han peger også på, at det er ganske naturligt, at Big Mac koster mere i Danmark end i for eksempel Kina, hvor lønnen er langt lavere.

Det er dog ikke blot over for den styrtdykkende dollar, at kronen er dyr. En Big Mac koster også betydeligt mere her end i de lande, der har indført euroen som valuta. Kronekursen er låst fast over for euro.

Men senioranalytiker Anders Svendsen fra Nordea mener alligevel ikke, man kan tale om, at kronen er overvurderet. Tallene afspejler, at priser og lønninger ligger højt i Danmark. Men alligevel går det jo ganske godt med at sælge danske varer i udlandet, blandt andet som følge af olieeksporten.

»Betalingsbalancen er således sund, og der er ikke nogen tegn i sol, stjerner eller måne på, at danskernes højere lønstigningstakt og forbedrede købekraft skulle føre til, at kronen kommer under pres,« siger Anders Svendsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen