Berlingske Business

Kritik af Danske Bank-fonde

Danske Banks investeringsfonde i Norge undgår et påbud fra tilsynsmyndigheden, fordi banken har rettet op på en række kritikpunkter.

Finanssektorens vagthund i Norge, Kredittilsynet, har påpeget en stribe problemer i investeringsforeningen Firstnordic i Norge, der ejes af Danske Bank.

Under et kontrolbesøg i juni sidste år løftede Kredittilsynet en finger over for flere administrative forhold.

»Det tog vi selvfølgelig alvorligt, og har efterfølgende bragt de forhold på plads,« siger direktør Niels-Ulrik Mousten, der er formand for bestyrelsen i det norske selskab. Der er primært tale om tre forhold, som det norske Kredittilsyn har påpeget.

Det første er, at Firstnordic ikke har levet op til reglerne om, at bestyrelsen skal have forelagt en oversigt over de risici, som selskabet har.

Det næste forhold er en kritik af de administrative forhold. Tilsynet mente ikke, at der var tilstrækkeligt med ansatte til at sikre en adskillelse af kontrol og andet arbejde.

Det tredje forhold er, at tilsynet har ønsket en bedre dokumentation for de interne rutiner.

»Vi har ændret på forholdene, og det kvitterer Kredittilsynet for ved ikke at udstede et påbud. De finder, at de ting, vi har gjort, er tilfredsstillende, og ingen kunder har lidt tab på det her,« siger Niels Ulrik.

Åbenhed i Norge
Mens Finanstilsynets påbud og kritik af banker og sparekasser i Danmark tangerer statshemmeligheder, er der anderledes åbenhed omkring den slags forhold i Norge.

Den norske tilsynsrapport, som er udarbejdet efter besøget i juni sidste år, blev således tilgængelig efter lov om offentlighed i forvaltningen i Norge i december.

Og netop fordi banken har rettet op på de kritikpunkter, der blev rejst, er der ikke nogen påbud i rapporten. Men på plussiden tæller også, at ingen kunder har tabt noget på de kritisable forhold.

Firstnordic er Danske Banks navn for investeringsforeninger uden for Danmarks grænser. I norge er der tale om fire aktiebaserede og tre obligationsbaserede investeringsforeninger.

I alt administrerer fondene 2,4 mia. norske kroner - svarende til lidt over to milliarder danske kroner. Rent juridisk er Firstnordic i Norge ejet af Fokus Bank, som Danske Bank ejer 100 pct.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen