Berlingske Business

Kriseramt stålværk tæt på at få ny ejer

Efter meddelelsen om betalingsstandsning tyder alt på, at Det Danske Stålvalseværk er på vej til at blive overtaget af en udenlandsk konkurrent. Staten står uden mulighed for økonomisk støtte.Baronens svære valgStålvalseværket udløste kursfald hos A.P. MøllerSe videoklip med bestyrelsesformandens redegørelse: Vælg hurtig internetforbindelse eller 56K-modem

Efter 62 års dansk ejerskab er det akut kriseramte stålvalseværk i Frederiksværk på vej på udenlandske hænder.

På en sidste redningsaktion rundt i Europa forud for gårsdagens betalingsstandsning lykkedes det værkets ledelse med administrerende direktør Niels Uhrbrand i spidsen at opnå positive tilkendegivelser om overtagelse af stålvalseværket fra en lille håndfuld europæiske stålværker.

Særligt en tysk stålkoncern er ifølge Berlingske Tidendes oplysninger på vej ind i seriøse, men tidlige forhandlinger om køb af Det Danske Stålvalseværk. Advokat Claus Høeg Madsen, der er udpeget til at føre tilsyn med stålvalseværket under betalingsstandsningen, bekræfter over for avisen, at én potentiel køber har vist særlig interesse.

Samtidig har der været kontakt til Svenskt Stål AB om en overtagelse, men den svenske pressechef Ivar Ahlberg afviser, at der pågår egentlige forhandlinger.

»Vi har en del kontakter, men ingen realitetsforhandlinger. Vi har reelt intet i hånden,« siger bestyrelsesformand Henrik M. Wedell-Wedellsborg

I forvejen har stålvalseværkets ledelse allerede én gang været meget tæt på et salg til en tysk konkurrent, men aftalen faldt i sidste øjeblik til jorden, da den tyske partner in spe ikke som planlagt overtog endnu et stålværk, hvortil Det Danske Stålvalseværk var udset til at være underleverandør.

Selv om alternativet til betalingsstandsningen kunne have været en egentlig konkurs, så kan det blive dyrt for hovedaktionærerne, den danske stat samt A.P. Møller-gruppen, at det trods årelange forsøg ikke tidligere er lykkedes at sælge det skrantende stålvalseværk, påpeger Claus Høeg Madsen.

»Man har forsøgt gennem nogle år at sælge værket uden held. Når man nu forsøger at sælge en virksomhed i betalingsstandsning vil køber oplagt forsøge at udnytte situationen så godt som muligt. Prisen bliver nemt en anden, end hvis man havde solgt sig selv som levende virksomhed,« siger han.

Med betalingsstandsningen undgår værket at skulle betale gammel gæld.

Den aktuelle anledning til bestyrelsens beslutning om betalingsstandsning var et underskud på 67,5 mio. kr. i 2001 og et tab på yderligere 46 millioner kroner i første kvartal af 2002. De seneste underskud kommer oveni det underskud på 450 millioner kroner, som stålvalseværket har oparbejdet fra 1998-2000.

Millionunderskuddet truede alvorligt med at sluge egenkapitalen og ødelægge stålværkets likviditet. Med udgangen af 2001 var Det Danske Stålvalseværks egenkapital reduceret til 252 millioner kroner.

Selv om en udenlandsk partner ser ud til at kunne få fingre i stålvalseværket til en gunstig pris, så står staten uden mulighed for at redde værket gennem økonomisk støtte, oplyser man i Finansministeriet. Et EU-direktiv forbyder staten at yde støtte til krisestyrede værker.

Samtidig er økonomisk støtte til værket i udgangspunktet uaktuelt, da pengene vil forsvinde i løbet af få måneder som følge af løbende driftsunderskud. Stålvalseværkets ledelse har nu tre måneder til at udarbejde en redningsplan.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen