Berlingske Business
17:42

Krav om landbrugsreform før EU-udvidelse

Øststøtte: Det danske EU-formandskabs opgave med at få afsluttet optagelsesforhandlingerne med de første Østlande til efteråret ser sværere ud end forventet, efter at fem lande anført af Tyskland afviser EU-Kommissionens udspil på landbrugsområdet.

BRUXELLES

Uden faste løfter om at EUs dyre landbrugspolitik radikalt bliver lavet om, er en magtfuld gruppe af EU-lande parat til at sige nej til udvidelsen af den Europæiske Union med op til ti medlemslande i 2004.

Før EUs landbrugsministre på mandag for første gang skal drøfte Kommissionens udspil til, hvordan Østlandene skal kobles på EUs fælles landbrugspolitik, har Tyskland lagt sig fast på en benhård linje. Den tyske landbrugsminister Renate Künast har gjort det klart, at EU ikke skal kaste sig ud i at give direkte prisstøtte til de central- og østeuropæiske landmænd fra dag ét af Østlandenes EU-medlemskab, fordi det risikerer at cementere den nuværende landbrugspolitik.

»Vi må ikke udskyde de nødvendige reformer,« siger hun.

Tyskland støttes af Holland, Sverige, Østrig og Storbritannien, der alle frygter at skulle betale mere ind til EUs budget, hvis de mange hundredtusinder små landbrug i Øst bliver sat på »støtten« af EU, før den næste planlagte reform af EUs landbrugspolitik.

På et møde mellem EUs finansministre i tirsdags var det den samme gruppe lande, der stod sammen om at kalde EU-Kommissionens udspil over for Østlandene for alt for generøst.

EU-Kommissionens udspil betyder, at der sættes 40 mia. euro (ca. 300 mia.kr.) af til den forventede optagelse af ti lande fra 2004. Dermed holder EU sig inden for sin budgetplan, som løber frem til udgangen af 2006. Udspillet på landbrugssiden indebærer, at Øst-landene over en tiårig periode gradvis skal kobles på den direkte prisstøtte. Under det første års medlemskab skal f.eks en polsk landmand kun have 25 procent i direkte prisstøtte for f.eks korn målt i forhold til sin danske kollega.

På den måde vil EU kunne holde budgettet, og EUs landbrugskommissær Franz Fischler siger, at det også giver tid til de nødvendige rationaliseringer i de østeuropæiske landbrug.

Men den budget-restriktive gruppe på fem lande kræver, at EU sideløbende med optagelsen af de første Østlande, principielt beslutter sig for at indlede en landbrugsreform, der skal afskaffe en så stor del af EUs prisstøtte som muligt. En tysk diplomat i Bruxelles peger på, at det ellers bliver umuligt at få en fornuftig landbrugsreform under de næste budgetforhandlinger i 2006, hvor Polen og de andre Øst-lande sidder med til bords.

Det danske EU-formandskab har generelt frygtet, at udvidelses-forhandlingerne og kravet om en landbrugsreform vil blive knyttet for tæt sammen, fordi det vanskeliggør Danmarks ambition om at få afsluttet forhandlingerne med de første Østlande på EUs topmøde i København i december. I et interview med Berlingske Tidende i tirsdags advarede den danske EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen om, at det bliver svært nok at få ansøgerlandene til at acceptere det nuværende udspil fra EU-Kommissionen. »Det er et udspil, som er ganske restriktivt med pengene, og det kommer ikke til at glide glat igennem hos ansøgerlandene,« vurderede den danske EU-ambassadør. Afholdelsen af valg i Frankrig i maj-juni og i Tyskland i september giver også problemer. Frankrig vil næppe kunne gå med til noget udspil på landbrugsområdet, før efter det franske valg, mens den tyske regering til gengæld vil forlange signaler om, at en landbrugsreform er på vej før slutspurten i valgkampen. Landbrugsminister Künast fra miljøpartiet De Grønne har sat megen politisk prestige ind på at love en økologisk landbrugsreform i EU, og da De Grønne i meningsmålingerne i øjeblikket svæver omkring spærregrænsen, er det så meget mere magtpåliggende for hende at sætte sig igennem med sin politik i EU.

le@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen