Berlingske Business
08:43Danske Bank: Forbruget gik i stå i sommer

Kræsne danskere foretrækker frisk mælk og økomælk

Kræsne danskere foretrækker frisk mælk og økomælk - 1

Undersøgelse Danske forbrugere trodser discount-bølge på mælk. I modsætning til forbrugerne i Spanien, Frankrig, Tyskland og Italien foretrækker 80 pct. af danskerne dagsfriske produkter.

Trods den seneste tids debat om, at discount-mælk stormer frem, så foretrækker fire ud af fem danskere stadigvæk dagsfrisk mælk og økologisk mælk.

»Danske mælkedrikkere er Europas mest kræsne. Mens langtidsholdbar UHT-mælk i stigende omfang bliver stillet på bordet i de fleste europæiske lande, går danskerne massivt efter kvalitet før pris. Den billige mælk øger ikke længere sin markedsandel,« siger chefen for Arla Foods' mælkesalg i Danmark, Karsten Jeppesen.

Franske og spanske forbrugere drikker næsten kun langtidsholdbar mælk, og det samme gør næsten 70 procent af de tyske forbrugere. Til gengæld foretrækker hele 80 procent af danskerne mælk, der allerede er i butikkerne dagen efter malkningen i stalden eller økologisk mælk.

Det viser en analyse på baggrund tal fra emballagegiganten Tetra Pak, der leverer kartoner til alle mejerier i hele verden. Analysen er underbygget med tal fra ZMP - Zentrale Markt- und Preisberichtstelle, det tyske statslige markeds- og prisberegningsorgan for landbrugsprodukter - samt Mejeriforeningen og Arla Foods.

Langtidsholdbar mælk
»Danskerne er vænnet til, at mælk skal smage godt og er frisk. De er særdeles kvalitetsbevidste. I modsætning til de fleste andre europæiske forbrugere har danske forbrugere et væld af muligheder, når de køber mælk. Den kan være økologisk, meget frisk, fra små mejerier eller fra et gårdmejeri. Men det kan også være den billige og knap så friske udgave eller sågar UHT-behandlet mælk,« siger chefen for Arlas mælkesalg i Danmark.

I 2004 har billig tysk og dansk mælk fået en markedsandel på 19 procent i Danmark. Det har været status quo i de seneste måneder. Den billige mælk er lige som den friske mælk i andre europæiske lande to til fire dage undervejs fra ko til køledisk, inklusiv Arlas egen DanMælk.

Det mest populære mærke, den dagsfriske Arla Ekspres, har en markedsandel på 55 procent. Kun sølle en procent af det totale mælkesalg i Danmark er langtidsholdbar mælk, så UHT'en nøjes danskerne nødtvungent at smage på, når de rejser på ferie udenlands.

I resten af Europa er forbruget af UHT-mælk fordoblet på 30 år. Den langtidsholdbare vare snupper fortsat markedsandele med en til to procent om året i forhold til almindelig mælk.

Discount-mælkens indtog i Danmark betyder ifølge Arla, at detailbutikkerne i 2004 står til at miste en omsætning på 6,6 procent svarende til 200 millioner kr. Konkurrencen på discount-mælk giver ligeledes mejerierne et betydeligt million-tab. Hårdest ramt er Arla, men selskabet ønsker ikke sige hvor meget.

Arla Foods i dag med en samlet markedsandel på knap 90 procent af konsummælkssalget i Danmark (økomælk, Arla Ekspres og DanMælk red.). Dermed har mejerigiganten mistet et par procent på lavpriskrigen og udenlandsk mælks indrykning.

»Men vi frygter, at det kammer over i Danmark som i andre lande, hvor der kun er billig mælk. Det vil gå ud over mangfoldigheden i dansk mejerikultur,« siger Karsten Jeppesen fra Arla Foods.

Trods denne frygt modtages den nye undersøgelse med stor tilfredshed i Supergros, der indkøber mælk til købmandskæderne SuperBest, Prima, Spar og Rema 1000.

»Vores butikskæder satser på en meget høj friskvareprofil. Det passer rigtig godt ind i vores koncept, at forbrugerne efterspørger så friske varer som overhovedet muligt,« siger Supergros indkøbsdirektør Bjarne Bak.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen