Berlingske Business
17:16

Kort om It

Korte nyheder fra It-verdenenLæs blandt andet:Digital-TV til hele SverigeHvert fjerde program er en piratkopi

Digital-TV til hele Sverige

· Det digitale sendenet skal udbygges, så det dækker hele Sverige i februar 2008. Derved kan alle husstande, som i dag kan se svensk TV med normale antenner, fortsætte uhindret. Det analoge TV-net dækker 99,8 procent af befolkningen, mens de fem digitale net eller frekvenser til radioerne maksimalt når ni af ti svenskere. Det er Riksdagen, som nu kræver landsdækkende, digitalt TV. Merprisen er beregnet til 11 millioner kroner, skriver nyhedsbureauet TT. Den 1. februar 2008 lukkes den sidste analoge sender. Th.

Nokia-gennembrud for Opera

· Den norske Internet-browser Opera har fået sit gennembrud hos Nokia, hvis helt nye model 7610 sælges med Opera indbygget. Opera, som gik på børsen i Oslo tidligere i marts, får betaling for hver solgt Nokia-telefon. Opera har udviklet en særlig teknik, som gør det muligt at »klemme« normale Internet-sider ned til mobiltelefonens lille skærm, uden at man mister overblikket. Th.

Passagerdata må ikke gives til USA

· Det er imod EUs databeskyttelsesdirektiv at give personlige data som f.eks. transatlantiske passagerdata videre til USA. Det fastslår Europa-Parlamentet i en rapport, som er godkendt med 439 stemmer mod 39. Rapporten slår fast, at EUs standarder for databeskyttelse »overtrædes alvorligt«, når personlige oplysninger gives videre til tredjeland, uden at der er givet tilladelse fra den enkelte borger. De amerikanske myndigheders adgang til flypassagerdata, som samles af luftfartsselskaberne, nævnes specifikt. I december gav EU-Kommissionen tilladelse til, at USA får oplysninger om alle passagerer, der rejser til USA fra Europa, men først efter at antallet af oplysninger blev sat ned, så f.eks. oplysninger om helbred, race og religion ikke udleveres. Desuden må data kun gemmes i tre og et halvt år mod de 50 år, som USA krævede. Th.

40.000 IBM-folk på Linux

· Inden udgangen af 2005 vil 40.000 af IBMs ansatte anvende PCer med det alternative styresystem Linux som »bund«. Men IBMs erfaringer viser, at ikke alle behøver at skifte Microsoft Windows ud for at få besparelser. IBM har over 300.000 ansatte, men ifølge Scott Handy, IBMs næstkommanderende Linux-strateg, er det ikke nødvendigvis det bedste for alle at skifte fra Windows. De totale omkostninger ved at anvende Linux og såkaldt open source-programmer kontra Windows og Microsofts Office-kontorpakke gør det med hans ord »ikke helt så stort«. Navnlig afprøvning og daglig hjælp til et nummer to styresystem giver mange firmaer ekstra udgifter. Derfor viser IBMs erfaringer, at mange kunder faktisk kan reducere omkostningerne ved at beholde Windows og i stedet arbejde mod at køre serverbaserede programmer, uanset hvilket styresystem der ligger på de ansattes computere. Th.

Det mobile kontor som pakkeløsning

· Telia, Microsoft og Hewlett-Packard tilbyder nu i fællesskab »det mobile kontor« - komplet med PC, håndholdt PC, mobiltelefon og abonnement omend endnu kun i Sverige. Det er første gang, at et sådant samarbejde på tværs realiseres. Med i pakken er også installation og uddannelse, og er der brug for hjælp, ringer man til et nummer, uanset om det gælder PC, mobiltelefon eller programmer. Th.

Hvert fjerde program er en piratkopi

· Hvert fjerde computerprogram i danske virksomheder er en piratkopi. Det hævder brancheorganisationen Business Software Alliance (BSA), som nu sætter en kampagne i gang for at få ordnede forhold. »Værn om virksomheden« gennemføres sammen med IT-Brancheforeningen og Handel, Transport og Serviceerhvervene. Ifølge BSA, som tæller en række store softwareleverandører, har kun hver tredje danske virksomhed en nedskrevet firmapolitik, der forbyder brug af piratkopierede programmer. 76 procent af danskerne anser dog piratkopiering som tyveri, der skal straffes. Kampagnen består blandt andet af seminarer i København, Odense og Århus. Th.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen