Berlingske Business
11:11Byggeri af Danmarks største havmøllepark sættes i gang

Konkurrencerådet vil være særdomstol

I det hidtil mest vidtgående forslag til fremtidens afgørelser i sager om konkurrenceret lægger Konkurrencerådets formand op til opsigtsvækkende ændringer i rollefordelingen. Konkurrencestyrelsen foreslåes etableret som regulær anklagemyndighed. Danske virksomheder er skeptiske.

Konkurrencestyrelsen bør i fremtiden omdannes til en egentlig anklagemyndighed, der fører sager ved domstolene mod de danske virksomheder om brud på konkurrencereglerne. Samtidig bør Konkurrencerådet gøres til en specialdomstol.

Det vidtgående forslag kommer fra Konkurrencerådets egen formand, professor Svend Hylleberg fra Aarhus Universitet, der lægger op til drastiske ændringer af strukturen i dansk konkurrenceret i bestræbelserne på at styrke kvaliteten i konkurrenceretssager.

»Konkurrencestyrelsen har fra gammel tid opfattet sig selv som en tilsynsmyndighed, men vi er i realiteten ved at ende i en situation, hvor alle opfatter det, som om styrelsen fører sager som en anklagemyndighed. Derfor kan man lige så godt tage skridtet fuldt ud og give den beføjelser svarende til en anklagemyndighed. Det vil være oplagt at kigge på en model, hvor styrelsen kan føre sager ved domstolene, som man kender det fra udlandet,« siger Svend Hylleberg.

Ordningen vil som konsekvens kræve en større uafhængighed af Økonomi- og Erhvervsministeriet, som styrelsen hører under, påpeger han.

I dag varetager Konkurrencestyrelsen den daglige administration af konkurrencelovgivningen på baggrund af retningslinier fra Konkurrencerådet, mens spørgsmål om deciderede lovovertrædelser overdrages til Bagmandspolitiet, der fører sagerne ved domstolene.

Svend Hylleberg fremlægger den opsigtsvækkende plan i kølvandet på kritik af Konkurrencestyrelsen fra en række store selskaber, der føler sig dømt på forhånd, når blot styrelsen iværksætter en undersøgelse af virksomheden.

Samtidig vil Konkurrencerådet i en ny udgave, ifølge Svend Hylleberg, med fordel kunne fungere som en uafhængig specialdomstol.

»Man har ikke ved de eksisterende domstole den fornødne ekspertise til at dømme i sager om konkurrenceforhold, hvor et dybdegående kendskab til økonomi er lige så vigtigt som de juridiske kvalifikationer,« siger han.

Konkurrencerådet består i dag dels af medlemmer, som er uafhængige af erhvervsinteresser, dels medlemmer udpeget efter indstilling fra erhvervsorganisationer og forbrugerorganisationer. Rådets afgørelser i mindre konkurrencesager kan ankes til Konkurrenceankenævnet.

Til gengæld ønsker rådsformanden at styrke virksomhedernes adgang til at kommentere rapporter og årlige redegørelser fra Konkurrencestyrelsen gennem offentlige debatter. Virksomheder har følt, at de er blevet hørt på et for sent tidspunkt, samt at rapporter er udarbejdet på for dårligt grundlag.

Flere virksomheder vender sig over for Berlingske Tidende mod tanken om at lade en aggressiv Konkurrencestyrelse blive en regulær anklagemyndighed. Dels vil det bryde med grundlæggende principper i det danske retssamfund, lyder den skeptiske melding, og dels vil erhvervslivet kunne se frem til at miste sine faste pladser i Konkurrencerådet.

Hos Dansk Industri ønsker man på nuværende tidspunkt ikke at kommentere planerne fra Konkurrencerådets formand.

Hos Økonomi- og Erhvervsministeriet holder man indtil videre fast i sin hidtidige holdning til, at Konkurrencestyrelsen skal fungere som en tilsynsmyndighed, oplyser ministeriet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen