Berlingske Business

Kongen af SAS

Ulykkerne i SAS har modnet Jørgen Lindegaard. SAS-chefen tiljubles af analytikere, men der er meget at lappe på i forhold til medarbejderne.

BAGGRUND

Hvor tidligere SAS-topchefer som Jan Carlzon blev kendt som forretningspassagerernes og de medarbejdernes ven, kan prædikatet som de ansattes fjende bliver Jørgen Lindegaards eftermæle.

Aldrig før har SAS haft mere brug for en redningsmand, og aldrig tidligere er SAS blevet skåret så brutalt og håndfast til i forhold til økonomi, i forhold til struktur og ikke mindst i forhold til de ansatte.

Jørgen Lindegaard vidste ikke meget om luftfart, da han i juni 2001 blev hentet til SAS fra GN Store Nord. Hans opdrag var at ekspandere og udfordre de store europæiske selskaber. I stedet er ulykkerne væltet ned over ham.

I sommeren 2001 blev SAS idømt en gigantisk bøde for ulovligt kartelsamarbejde med Maersk Air. I september 2001 nulstillede terrorangrebet mod World Trade Center den globale luftfartsindustri. I oktober 2001 måtte Lindegaard stå ansigt til ansigt med pårørende til 118 medarbejdere og passagerer, der blev dræbt ved en flyulykke i Linate-lufthavnen ved Milano. At Lindegaard oven i købet ikke har leveret et eneste positivt regnskab i de 36 måneder, han har ledet SAS, har ikke gjort det sjovere at være chef.

Jørgen Lindegaard har ifølge eget udsagn aldrig arbejdet så meget som i de forløbne knap tre år. Hans kone og børn og hans Jaguar lider under, at han sjældent er hjemme.

I forhold til Jaguaren løser han problemet med et affugtningsanlæg, som forhindrer hans elskede køretøj i at ruste. Og han indrømmer, at han ikke har været så meget sammen med de folk, han holder af, som de fortjener.

Stækkede fagforeninger
Steven Brooker, luftfartsanalytiker i finanshuset Alfred Berg, giver Lindegaard følgende skudsmål:

»Man kan sige meget om Lindegaard, men han vidste intet om luftfart, da han kom til SAS - ud over kendskabet til sit medbragte guldkort. Det er en svaghed, siger nogle. Omvendt har han haft en nøgtern tilgang til tingene uden en forkærlighed for visse faggrupper. Syretesten, som de sidste forhandlinger har været for Lindegaard, er gennemført tilfredsstillende, og han sidder nu solidt i toppen af SAS.«

Koncernens livstruende krise har modnet Jørgen Lindegaard. Jo værre luftfartsselskabets situation er blevet, desto mere har analytikerne lovprist hans måde at håndtere krisen på.

Jørgen Lindegaard har aldrig stået stærkere i SAS end nu, hvor han med en spareaftale af historiske dimensioner stækker fagforeningernes vinger og giver koncernen nye muligheder for ekspansion.

Men koncernen er kun reddet på papiret, for næsten halvdelen af spareplanen på 14 mia. svenske kroner er endnu ikke ført ud i livet.

»Jørgen Lindegaard mangler at gennemføre 40 procent af spareplanen. Omkostningsreduktioner er lettest i begyndelsen og sværest til sidst, så det er med gennemførelsen af spareplanen, at han kommer til at stå en vigtig prøve,« siger Brian Børsting, luftfartsanalytiker i Jyske Bank.

Selv om Lindegaard lover et positivt resultat i 2004, har vi stadig til gode at se det. At Lindegaard leverer en serie positive regnskaber er afgørende for, om den danske koncernchef i et historisk perspektiv vil blive husket som en ilter krigerkonge, der slagtede fagforeningerne, eller som den, der gjorde SAS til en forretningsmæssig succes.

Malet op i et hjørne
Uanset hvor stort held Jørgen Lindegaards får med at gøre spareplanen til virkelighed og tjene penge, så vil 24. marts 2004 imidlertid for altid stå som den dag, SAS fik en historisk chance.

Og den vil især blive husket som den dag, det lykkedes Lindegaard at fravriste de faglige organisationer den egentlige magt over hans kongerige i det skandinaviske luftrum.

»Fagforeningerne kunne ikke blive ved med at sige nej-nej-nej, alt imens verden faldt ned om ørerne på dem. Undervejs har fagforeningerne været ligeså militante som de franske landmænd,« siger luftfartsanalytiker Steven Brooker fra finanshuset Alfred Berg.

Opfyldelsen af spareplanen er en ubetinget sejr for Lindegaard. Med Turnaround 2005 er det er lykkedes ham at afskedige 6.000 medarbejdere og samtidig tvinge resten til at gå markant ned i løn og kraftigt op i arbejdstid. Ifølge Jyske Banks Brian Børsting er det lykkedes for Jørgen Lindegaard at presse medarbejderne op i et hjørne. Aftalen vil gøre ondt på piloter og stewardesser. Men blev Lindegaards skrækscenarie om lukning af ruter og nedlæggelse af hele selskaber i SAS koncernen til virkelighed, ville SAS-medarbejdere i tusindvis stå uden job uden at have andre steder at gå hen.

»For Lindegaard var de manglende besparelser i forbindelse med forhandlingerne en »nu eller aldrig« chance, der bød sig i opgøret med de medarbejderorganisationer, der hidtil har haft så meget magt. Lod han medarbejderne slippe, kunne han ikke regne med nogensinde at få samme chance igen,« siger han.

Skal genskabe tilliden
Ifølge Nicholas Fischer, formand for Luftfartsfunktionærerne, en af de største fagforeninger i SAS, er Lindegaards helt store udfordring nu at genskabe tilliden hos medarbejderne. Og det kan tage tid, konkluderer han.

»Jørgen Lindegaard sidder først sikkert i sadlen, når han begynder at vise forretningsmæssige resultater. Han siger, at aftalen med os gør ham i stand til det. Nu skal han bevise det,« siger Nicholas Fischer.

SAS-ledelsens forhandlere er i de seneste uger blevet anklaget for uhørt brutal fremfærd i forhandlingerne med personaleorganisationerne. Så sent som i forgårs gjorde SAS-ledelsen det klart for medarbejderne, at en afvisning af en aftale kunne medføre nedlæggelse af SAS i Sverige og Danmark.

Set i bakspejlet ligner skrækvisionen bluff. Men det afviser Jørgen Lindegaard.

»Jeg bluffer aldrig. Og jeg truer heller ikke. Ledelsens strategi har hele tiden været åbenhed. Massefyringer har været reelle muligheder. Nu har vi - heldigvis for alle - en aftale. Hvad der ellers har været oppe at vende, er fortid,« siger han.

Jørgen Lindegaard betegner aftalen med de ansatte som en langsigtet gevinst for selskabet. Og selv om det har været en hård fødsel for medarbejderne, er han overbevist om, at han formår at vende den trykkede stemning.

»Kollektivaftalerne er langt vigtigere end de to mia. kroner, vi sparer her og nu. Det, at vi kunne blive enige, generer positivitet. Jeg håber og forventer, at den positive stemning får en positiv, afsmittende effekt på hele selskabet,« siger han.

Fortsat prispres
Den europæiske sammenslutning af flyselskaber AEA har tidligere fremhævet SAS for evnen til hurtig omstilling.

Brian Børsting fra Jyske Bank påpeger, at lavpriskonkurrenterne har presset SAS hårdt i 2004. Fortsætter presset, kan det blive en ny, alvorlig udfordring for Lindegaard.

»Prispresset har været stærkere end forventet i begyndelsen af i år. Fortsætter det, kan SAS blive tvunget til at sætte priserne mere ned, end de havde forventet, og så kan de positive effekter af spareplanen blive udhulet«.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen