Berlingske Business
08:43Sydbank venter lavere resultat i 2018

Kommunerne skal selv betale

Sammenlægning Udgifterne til en kommunalreform skal finansieres af kommunerne selv. Regeringen har ikke afsat penge til en rationalisering af den kommunale sektor, og samtidig afviser Venstre at give en jobgaranti til de offentligt ansatte.

Kommunerne må selv finde pengene til en kommende kommunalreform, der blandt andet vil kræve store investeringer i nye IT-systemer. Det mener regeringspartierne V og K, der samtidig afviser, at lade kommunerne finansiere engangsinvesteringerne ved at udskrive nye skatter.

»Staten har ikke reserveret en pose penge til strukturreformerne. Udgifterne skal afholdes og dækkes af kommunerne, men de får naturligvis de økonomiske gevinster,« siger Kristian Jensen, Venstres finanspolitiske ordfører.

Nye opgørelser har vist, at kommunerne, som frygtet, er begyndt at tømme pengekasserne på forhånd, for ikke at skulle dele pengene med de kommuner, de eventuelt skal lægges sammen med. Knud Erik Kirkegaard, kommunalordfører i Det Konservative Folkeparti, advarer kommunerne om at den strategi ikke bliver belønnet.

Garanti efterlyses
»Noget tyder på, at de i øjeblikket er i fuld gang med at bruge pengene. Og der vil være engangsomkostninger forbundet med en reform. Det er svært at finde et præcist tal, men nogen af de investeringer som skal foretages er jo investeringer, som alligevel skulle foretages. For eksempel IT-investeringer. Hvordan vi konkret vil håndtere det, har jeg endnu ikke noget bud på,« siger Knud Erik Kirkegaard.

De kommunalt ansattes repræsentanter efterlyser jobgarantier og tryghedsgarantier fra politikerne, for at undgå beskæringer af medarbejderstaben ved en reform. Formanden for de kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte, Dennis Kristensen, har forlangt, at reformerne ikke vil føre til fyringer, og Dansk Magisterforeningen efterlyser en tryghedsgaranti, så de ansatte i kommuner og amter ikke skal frygte masseafskedigelser.

Sådanne løfter får de ikke fra Kristian Jensen.

»Jobgaranti kan vi ikke give. Vi skal have gennemført de nødvendige rationaliseringer i medarbejderstaben, så vi ikke ender i Bornholmske tilstande, hvor man stadig har fem af alt, selv om man nu er en kommune. Man skal holde det op mod, at der de kommende fem år forsvinder en kvart million ansatte i det offentlige, fordi de går på pension. Derfor skal man indrette strukturerne, så flest muligt af opgaverne kan løses af de eksisterende medarbejdere,« siger han.

Mulig låneordning
Hvis kommunerne har svært ved at finansiere engangsinvesteringerne, er Kristian Jensen indstillet på at oprette en låneordning.

»Jeg tror på, at vi kan indrette de rigtige lånerammer, så der er styr på kommunernes økonomi,« siger Kristian Jensen

Ingen ved, hvad en kommunalreform vil koste. Roger Buch, lektor fra Syddansk Universitetscenter, har anslået op mod 20 mia. kroner. Erfaringerne fra kommunesammenlægningen på Bornholm, hvor fem kommuner blev til en storkommune, har dog vist, at udgiften lå på omkring tusinde kroner pr. borger. Sammenholder man det med, at halvdelen af landets kommuner har over 25.000 indbyggere og derfor næppe skal sammenlægges med andre kommuner, vil udgiften til en reform ikke koste mere end omkring 2,5 mia. kroner.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen