Berlingske Business

Kommunerne blev snydt af elkartel

Kommunerne blev snydt af elkartel - 1
Oplysninger fra Bagmandspolitiet viser, at det især er kommunerne, der er blevet snydt i sagerne om elkartel. Bagmandspolitiets chef Henning Thiesen siger desuden, at der arbejdes med de sidste sager i øjeblikket. Foto: Linda Henriksen

Det var det offentlige, der blev snydt af elkartellet. Mere end tre ud af fire bygherrer med mistanke om snyd er fra den offentlige sektor.

Det er for det meste offentlige myndigheder, der er blevet snydt af elkartellet.

Det viser oplysninger fra Bagmandspolitiet.

For godt et år siden åbnede Bagmandspolitiet for, at bygherrer, som havde mistanke om, at de var blevet snydt, kunne henvende sig til politiet og få oplyst, om netop deres elinstallatør havde fået en bøde for at have deltaget i et priskartel.

Den mulighed har omkring 50 bygherrer benyttet sig af, og mere end tre ud af fire er offentlige.

Bagmandspolitiet har modtaget 32 anmodninger om aktindsigt fra kommunale bygherrer, tre fra amtslige bygherrer og to fra statslige bygherrer. De øvrige cirka 13 er dels private bygherrer, dels offentlige institutioner.

Alle tal er omtrentlige; Bagmandspolitiet tager nemlig forbehold for »mindre fejl i registreringen«.

Borgerne i de enkelte kommuner kan dog stadig ikke få at vide, om deres egen kommune er blevet snydt, og hvad den har gjort ved det. Hverken Bagmandspolitiet eller Kommunernes Landsforening vil oplyse navnene på de kommuner, der har haft mistanke om snyd, og de ved ikke, om kommunerne faktisk har rejst et erstatningskrav.

Kun Fyns Amt er stået offentligt frem med, at amtet har fået erstatning fra to elvirksomheder.

Bøder for mere 25 mio.
»Vi har ikke et fuldstændigt overblik over, hvilke kommuner der har rettet henvendelse til Bagmandspolitiet. Nogle kommuner har orienteret os om, at de har rettet henvendelse. Desværre kan vi ikke oplyse hvilke, da de ikke har givet accept heraf,« siger KLs pressechef Steen Dahl Pedersen.

Bagmandspolitiet tager samtidig hul på de sidste retssager i elkartelsagen med de virksomheder, der ikke har villet betale den bøde, de fik forelagt. Der er netop rejst tiltale mod to virksomheder, og tre mere kan forvente en tiltale i løbet af januar.

De fleste og største sager om ulovlige prissamarbejder i elbranchen er afgjort, og der er skrevet bøder ud for over 25 millioner kroner i 200 sager.

De tilbageværende er småsager rent bødemæssigt, men de er principielle, fordi virksomhederne nægter sig skyldige.

»Det er de sidste krampetrækninger, før vi er færdige med kartelsagerne. Men når vi mener at kunne løfte bevisbyrden, så skal de ikke slippe, bare fordi de ikke vil tilstå,« siger Bagmandspolitiets leder, statsadvokat Henning Thiesen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen