Berlingske Business
17:42

Kommuner og amter løber fra aftalerne

Tag-selv-bord: De rige landes samarbejdsorganisation, OECD, langer ud efter væksten i de offentlige udgifter. Problemet er klart; kommuner og amter løber fra aftalerne med staten, og udvider budgetterne år for år. Det bør der strammes op på, siger OECD.

Baggrund

Forestil Dem, at De udleverer dankortet til ungerne med følgende besked: I må købe flødeboller og skumbananer for fyrre kroner til i aften. Hvis I bruger flere penge, har I overtrådt vores aftale, og så bliver jeg nødt til at købe en billigere rødvin til mig selv. Og her er så pin-koden.

Hvad mon der sker?

Formentlig det samme som med de offentlige udgifter.

I årevis har amter, kommuner og stat kæmpet hårdt om, hvem der havde mest behov for at udvide forbruget. Hvert år er man i juni i fællesskab blevet enige om en samlet ramme under de såkaldte kommuneforhandlinger, der sikrede kun moderat vækst i de offentlige udgifter.

Og næsten hvert år har det vist sig, når budgetterne blev vedtaget i oktober, at kommunerne og amterne er løbet fra aftalen med syvmileskridt.

Konsekvensen er til at mærke. Hvis de offentlige myndigheder havde holdt sig på stiens smalle spor de sidste otte til ti år, ville der i dag være penge til at afskaffe topskatten og mellemskatten med ét hug!

Hård medfart

OECD, de rige landes økonomiske samarbejdsorganisation, har i en ny rapport undersøgt det helt særlige danske system. Og systemet får en hård medfart:

»Det er kombinationen af en uklar ledelsesstruktur, alt for mange beslutningstagere og vidtgående muligheder for skatteudskrivning hos lokale myndigheder, som har ført til den meget slappe kontrol med de offentlige udgifter,« skriver OECD, der anbefaler et opgør med det kommunale selvstyre.

Ikke fordi OECD er modstandere af en decentral beslutningskompetence.

Den indeholder mange fordele, anerkender organisationen. Men fordi kommunerne og amterne med al tydelighed har vist, at de ikke agter at leve op til de frivillige aftaler.

Og regeringen har sådan set selv blåstemplet budget-slingeren, fordi den ikke har taget et reelt opgør med kommunerne og amterne. Kommunerne og amterne har løbende forklaret sig med, at regeringen jo selv har efterlyst forbedrede velfærdsydelser.

Ventelisteløfter og pasningsgarantier koster, og budgetoverskridelser er en følge heraf.

Men OECD anbefaler strammere kontrol: Lad regeringen og folketinget fastsætte en ramme for de offentlige udgifter over hele linien, læg et loft for, hvor meget indkomstskat, de lokale myndigheder må opkræve og lad så en uafhængig myndighed kontrollere budgetterne.

Kort sagt:

Stik dem to tyvere til slik og hold dankortet og pinkoden tæt til kroppen!

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen