Berlingske Business
17:57Europæiske aktier leverede en pæn tirsdag

Kommissionen tager den nødvendige retssag

NyhedsanalyseEU-Kommissionen havde ikke noget andet valg end at tage et retsligt opgør om stabilitetspagten. Ellers kan det indre marked være truet.

BRUXELLES: Med beslutningen om at rejse sag mod EU-landene for traktatbrud har EU-Kommissionen åbnet for en ny stor magtkamp i det europæiske beslutningssystem. Og vel og mærke en magtkamp, der kan blive afgørende for det europæiske samarbejdes udvikling, og om EUs aftaler - herunder det indre marked - kan bevares.

Hvis den Europæiske Domstol i Luxembourg som ventet senere i år smækker EU-landene - og især Frankrig og Tyskland - over fingrene for ikke at have overholdt hverken ånden eller de konkrete ord i EUs økonomiske stabilitetspagt, vil EU-Kommissionen have vundet et vigtigt slag i den tilbagevendende kamp for at få medlemslandene til at overholde EU-systemets spilleregler.

Men retssagen rejser også en risiko for fornyet uro om euro-samarbejdet. Flere af medlemslandene kan føle sig fristet til at åbne debatten om en fuldstændig ændring eller afskaffelse af stabilitetspagten. Samtidig kan sagen skabe ondt blod i EU-samarbejdet i et afgørende år, hvor man skal forsøge igen at få de kuldsejlede forhandlinger om forfatningstraktaten på ret køl, og hvor EU-systemet kommer til at synke i knæ med optagelsen af ti nye lande.

Kommissionen havde imidlertid ikke så meget andet valg end at tage opgøret med medlemslandene ved domstolen, vurderer EU-eksperter.

Uklogt men nødvendigt
»Det er ikke noget politisk smart træk, men Kommissionen var nødt til det,« siger Daniel Gros, direktør for den anerkendte EU-tænketank, CEPS. »Traktaten var simpelthen blevet overtrådt, og det må og skal Kommissionen reagere på.«

På trods af de politiske betænkeligheder støttede hovedparten af de øvrige EU-kommissærer da også økonomikommissær Pedro Solbes i kravet om at rejse retssagen. Også selv om flere af dem, inklusive Kommissionens formand Romano Prodi, tydeligt har givet udtryk for, at en stram overholdelse af stabilitetspagten vil skade den skrantende europæiske økonomi.

Hvis Kommissionen blot havde ladet sig tromle ned i denne sag, kunne det åbne for overtrædelser og tilsidesættelse af mange andre EU-regler - herunder ikke mindst det effektive regelsæt, som har bundet europæerne sammen i det indre marked siden 1992. Med optagelsen af ti nye lande fra den 1. maj er det endnu vigtigere for EU-Kommissionen at markere, at den er vogteren af EU-traktaten og alle de spilleregler, som er fastsat i de mere end 40.000 sider EU-lovgivning og regler.

Jacques Delors er savnet
»Vi har mere end nogensinde før brug for at markere vores territorium,« siger en kilde i EU-Kommissionen.

I de seneste år har Kommissionen allerede oplevet, at den langsomt har mistet initiativet i forhold til de store medlemslande. Mange ansatte i Kommissionen sukker stadig nostalgisk efter dagene under den energiske og mangeårige kommissionsformand Jacques Delors, som fra 1985 til 1995 sad solidt som personen, der udtænkte de store ideer for det europæiske samarbejde og var i centrum for de afgørende beslutninger.

I dag er det reelt de tre europæiske »stormagter« - Tyskland, Frankrig og Storbritannien - som på interne møder og med fælles udspil styrer EU-samarbejdet. Og det gælder for både udenrigspolitik og økonomisk politik. Hvad betyder gårsdagens beslutning, så for stabilitetspagtens og euro-samarbejdets fremtid?

Umiddelbart måske ikke så meget. Markedet har hidtil været fuldstændig upåvirket af de langvarige slagsmål om stabilitetspagten. Euroen er i månedsvis fortsat blevet handlet op i kurs på grund af en grundlæggende mistillid til USAs økonomiske politik, og det ser ud til at fortsætte.

Og selv om EU-Kommissionen får ret i sin klage ved domstolen - som ventes afgjort ved en hurtig procedure inden sommerferien - er det til syvende og sidst stadig medlemslandene, som bestemmer den økonomiske politik. Men med en dom bag sig har EU-Kommissionen i det mindste givet medlemslandene en advarsel om, at reglerne er der for at blive overholdt, og samtidig sikret sig et bedre juridisk grundlag for fremtidige opgør.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen