Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Klemt af skatter og faldende priser

Dilemma: Samfundet ønsker mere skov. Men skovejernes økonomi er helt i bund med stigende skatter og faldende verdensmarkedspriser på træ. Skovejer Peter de Neergaard glæder sig over skovens herligheder, men gruer for generationskiftet, der på et år er blevet en million kr. dyrere.

Dagens

reportage

Skovejer Peter de Neergaard har valgt mødestedet med omhu. 100 år gamle bøgetræer stræber mod himlen, solen trænger gennem de grønne blade og giver lyset en ny dimension, og kun naturens egne lyde afbryder den næsten andægtige tavshed.

Men baggrunden er dyster. Skovenes økonomi er i krise. Samfundet ønsker mere skov, og det lever skovejerne op til med en vækst i skovarealet på 13 pct. over de seneste ti år. Men på skovejernes regnskaber blinker de ildevarslende røde tal. I gennemsnit taber de 1.000 kr. pr. hektar skov om året.

Faldende verdensmarkedspriser på træ og stigende ejendomsskatter klemmer skovejerne fra begge sider.

»Min økologiske samvittighed er ren som en domprovsts, så det er da ulogisk, at vi skal være fattige som kirkerotter,« siger Peter de Neergaard, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Skovforening.

Peter de Neergaard ejer Lorup Skov syd for Sorø. Skoven, der er på 720 hektar, har været i familiens eje i 200 år. Selv har han været ejer i 30 år, og næste generation, en datter og en søn, står parat til at tage over.

Respekt for fortiden

»At være ejer af en sådan skov giver respekt for fortiden, og man vil jo helst bringe skoven videre i en bedre stand, end den man modtog den i,« forklarer han.

Peter de Neergaard viser nogle unge bøgetræer, som han var med til at plante for 30 år siden.

Dem skal han ikke skove selv, ej heller hans børn.

Men børnebørnene, måske. Et bøgetræ skal helst have 100-110 år på bagen, inden det fældes.

Lorup Skov vokser med 6.000 kubikmeter træ om året, men kun de 3.000 kubikmeter bliver fældet under normale omstændigheder. Det mønster ændrede decemberorkanen i 1999 på. I løbet af et døgn efterlod orkanen 100 af de 720 hektar som et sammenfiltret virvar af knækkede træstammer. 12-14 års hugst lagt ned på en nat.

»Verdensmarkedspriserne er i løbet af de seneste to år blevet mere end halveret. Dels som følge af det store udbud efter orkanen, der ramte store dele af Europa, dels på grund af faldende efterspørgsel fra byggeriets side. Hvor vi før i gennemsnit kunne få 1.400-1.500 kr. pr. kubikmeter bøgetræ, er vi nu nede på 600-700 kr.,« siger Peter de Neergaard.

Økonomisk klemme

Skovejerne håber naturligt nok på bedre priser og sælger derfor så lidt som muligt. Men den økonomiske klemme kan blive så alvorlig, at der bliver solgt med tab for at få de nødvendige kroner i kassen til drift af skovene.

»Skovejerne vil hellere end gerne leve op til samfundets ønske om bæredygtige skove, hvor skovarealet vokser. Men det er som om, samfundet overser, at skovejernes økonomi også skal være bæredygtig,« siger Peter de Neergaard.

Skovejerne vil helst plante løvtræer, men økonomien tilråder dem at plante nåletræer. Og så forsvinder lidt af herlighedsværdien. En lys bøgeskov erstattes af en mørk granskov.

Generationsskifte

Der er ingen tvivl om, at Peter de Neergaards hjerte banker for løvskoven. Det er forretning, men også en livsform. Skovene er rekreation for de mange, og økologisk er de med til at binde CO2-udslippet. Der er mange plusser ved skove.

Det sætter samfundet pris på - og det ses af de årlige ejendomsvurderinger. Lorup Skov er på et år blevet 35-37 procent mere værd, og det skal der betales øgede ejendomsskatter af.

Men hvad værre er, så betyder den øgede ejendomsskat, at det er blevet yderligere kostbart at generationsskifte.

For Peter de Neergaards vedkommende er afgifterne ved et generationsskifte blevet en million kroner dyrere i løbet af et år, fordi ejendomsvurderingen øger skovens friværdi, som afgifterne beregnes ud fra.

»Det bliver ingen lukrativ forretning, mine børn overtager. Vi mangler halvanden million kr. i indtægt i forhold til for to-tre år siden, hvor vi havde en positiv forrentning. Og med afgifterne ved generationsskiftet lagt oven i, bliver det da endnu vanskeligere,« vurderer den midtsjællandske skovejer.

joj@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen