Berlingske Business

Kinas økonomi på kogepunktet

Kinas økonomi på kogepunktet - 1
Carsten Valgreen (stående) og Jesper Fischer Nielsen har været på undersøgelsesrejse i Kina for at analysere udviklingen i landet for Danske Bank. De siger, de har set tegn på, at økonomien i lande er ved at koge over. <br>Foto Jens Astrup

Danske Banks økonomer advarer om, at det nu går lige lovlig hurtigt i verdens vækstmotor nummer et. Vores frygt for at miste arbejdspladser til Kina er noget malplaceret.

Man skulle ikke tro, at der kan blive mangel på arbejdskraft i et land med 1,3 milliarder indbyggere, hvoraf de fleste er landmænd med for lidt at lave. Men det er lige, hvad der er ved at ske i Kina, vurderer økonomerne Carsten Valgreen og Jesper Fischer Nielsen fra Danske Bank.

De er netop vendt tilbage fra en undersøgelsesrejse til det store land, hvis betydning for verdensøkonomien er dramatisk stigende for tiden. Og billedet er, at Kinas leverancer af billige varer til omverden ikke kan blive ved med at vokse i samme hæsblæsende tempo som nu.

»Der er allerede mange tegn på, at det går for hurtigt. De kraftige prisstigninger på råvarer og søtransport, vi ser på verdensmarkedet, er i høj grad et kinesisk fænomen. Og på trods af den store reserve af arbejdskraft, kommer der mangel på arbejdskraft af den rigtige slags, lige som det før er sket. Det er under ti år siden, at Kina sidst havde en overophedning, og der var arbejdsstyrken altså lige så stor,« siger Carsten Valgreen, der er chef for analysen af international økonomi i Danske Bank.

I den globale konkurrence er lave lønninger den helt store fordel for kinesiske virksomheder. Det er den fordel, der har gjort dem i stand til at erobre store markedsandele på verdensmarkedet, og dermed sikre den økonomiske vækst i landet.

Store lønforskelle
De lave lønninger sikres ved en stadig strøm af ludfattige landarbejdere og husmænd fra det enorme kinesiske bagland og ind til de store byer. En strøm, der er på 15-20 millioner mennesker om året. Og som giver en så hård kamp om jobbene, at lønnen for en ufaglært i byerne er på omkring 500 kroner om måneden.

Men en faglært arbejder tjener små 4.000 kroner. Og en ingeniør 12.000-14.000. Den kolossale forskel er udtryk for, at når det gælder den bare lidt mere kvalificerede arbejdskraft, er der allerede mangel. Og man kan altså ikke fremstille for eksempel konkurrencedygtig elektronik udelukkende med let omskolede landarbejdere, uanset hvor billige de er.

På samme måde er det med store dele af Kinas industrikapacitet, mener Carsten Valgreen. De officielle statistikker tyder på, at der er rigeligt med ledig kapacitet. Men det er i vid udtrækning den forkerte slags.

Mærkbar ophedning
»Specielt i de statsejede virksomheder holder man ofte fast i produktion, som der ikke er ret megen efterspørgsel efter. For eksempel er der fortsat produktion af stål og cement af så dårlig kvalitet, at det ikke engang må bruges ved byggeri af offentlige bygninger i Kina selv. Og der er stadig en fabrik, der laver sort/hvide TV,« siger Carsten Valgreen.

Selv om det er den private sektor, der står for den store vækst for tiden, kontrollerer staten stadig 40 procent af industriproduktionen. Og bankerne er i det store hele alle statsejede. Det betyder, at mange af de forældede virksomheder bliver holdt i live med billige banklån, selv om de ikke er rentable. Politikerne ser meget nødigt lukninger og tab af arbejdspladser.

Ophedningen mærkes tydeligt i virksomhederne i for eksempel byen Shenzhen, der er en af de højst udviklede i Kina.

»Det var lidt pudsigt at tale med en fabrikant af skruemaskine-bits, der lige som vestlige virksomheder klagede over sine alt for høje omkostninger. Alt fra stål til den maling, han brugte til den færdige emballage, var steget voldsomt. Og han var presset af fabrikanter i andre dele af Kina, hvor arbejdskraften er meget billigere,« fortæller Carsten Valgreen.

For at undgå en overophedning af økonomien må myndighederne stramme grebet, mener økonomerne. Det har de allerede forsøgt i et vist omfang ved at bede bankerne skære lidt ned i udlånsaktivteten og reducere eksporttilskudene fra statskassen.

For sen reaktion
»Men reaktionen bliver efter alt at dømme for lidt og for sent. Det er ikke et spørgsmål om, at de skal træde på bremsen, men bare lette foden lidt fra speederen. Men selv om Kina stadig er en etpartistat er det slående, at regeringen er meget bange for befolkningens reaktion, hvis væksten køler af. Det handler meget om de sociale problemer, det vil give, hvis der ikke bliver skabt nye job til de mange indvandrere fra landdistrikterne,« siger Carsten Valgreen.

Den enkleste måde at stramme op på vil være at revaluere - det vil sige opskrive - den kinesiske valuta yuan. Siden 1995 har den været låst fast til den amerikanske dollar. Det har betydet, at yuan er faldet voldsomt i kurs over for blandt andet euro i takt med, at dollarkursen er raslet ned de seneste år. Det har gjort det endnu lettere for Kinas virksomheder at konkurrere i udlandet. Det gælder især over for europæiske og danske virksomheder, som på grund af den svækkede yuan og dollar mærker flere års opsparet globaliseringspres på én gang.

Opskrivning af yuan
Men opsvinget og den svage valuta har også sat fut i inflationen.

Danske Bank regner da, lige som mange andre banker, også med, at yuanen bliver revalueret i år. Men næppe nok til at løse Kinas problem med stigende inflation.

Omverdenen, med USAs regering i spidsen, har længe forsøgt at presse Kina til at revaluere. Det skyldes den udbredte frygt for, at jobbene flytter fra vest til øst. Og Carsten Valgreen fremhæver da også, at den svage yuan på kort sigt koster arbejdspladser både i industrien og i enkelte serviceerhverv i Vesten for øjeblikket.

Men det betyder ikke, at vi som samfund ikke har noget at leve af på længere sigt.

»For eksempel besøgte vi en tekstilfabrik i Shenzhen. En af den slags, hvor der kommer rå bomuld ind i den ene ende, og færdigt tøj til butikshylderne ud i den anden. Det var faktisk så færdigt, at butikkens prismærke allede sad på. De lavede blandt andet trøjer, hvor prismærket viste 29,95 dollar. Dem fik fabrikken fem dollar for selv. Langt størstedelen af, hvad en amerikansk forbruger betaler for trøjen, går altså til at aflønne andre amerikanere,« forklarer Carsten Valgreen.

Økonomisk fordel for Vesten
Og i sidste ende er det jo en stor økonomisk fordel for USA og Europa, at vi får billige varer fra Kina, og kan koncentrere vores egen indsats om ting af høj værdi.

»Der er ingen grund til at være utilfreds med, at man kan få en boremaskine til 100 kroner i Netto,« supplerer Jesper Fischer Nielsen.

»Man kan jo tage Hongkong som eksempel. Det er på størrelse med Danmark, men er ekstremt meget mere udsat for konkurrencen. Man kan jo tage metroen til de kinesiske fabrikker og deres billige arbejdskraft. Det har skabt store udfordringer og krævet massiv omstilling, men det har på ingen måde ruineret Hongkong.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen