Berlingske Business

Kina vil lægge ekstra- skat på sin tøjeksport

Kina lægger eksportskat på sin egen tøjeksport for at imødekomme frygten for, at landet vil udradere alverdens tøjproducenter, når verdens tøjkvoter falder næste år.

I et usædvanligt handelspolitisk træk sagde det kinesiske handelsministerium i går, at Kina ville pålægge sin egen tøjeksport en ekstraskat.

Kineserne beskrev ikke i detaljer, hvor stor skatten er, eller om den omfatter alle produkter, men kun at den ville basere sig på kvalitet og ikke kvantitet - og dermed ramme eksporten af de billigste varer mest.

»Vi håber, at vi igennem denne metode kan fremme eksporten af produkter med høj værditilvækst og yderligere optimere den kinesiske tekstilindustris struktur,« hed det i en erklæring på ministeriets website.

Sandheden er imidlertid, at kineserne er blevet presset til at begrænse brugen af sine tekstilmuskler.

Beslutningen kommer efter massivt pres fra USA og EU, der frygter, at kineserne vil aflive, hvad der er tilbage af tøjproduktion i de to lande, når verdenshandelsorganisationen WTOs 40 år gamle tøjkvotesystem, der regulerer den 350 mia. dollar store globale handel med tøj, bortfalder helt 1. januar.

Tøjproducenter over hele verden frygter den effektive kinesiske eksportmaskine, der ifølge en prognose alene i USA kan erobre 70 procent af tøjmarkedet.

Forbrugerne taber
Således har europæerne opfordret Kina til frivilligt at begrænse eksporten. Amerikanerne, der i forbindelse med kinesernes indtræden i WTO forbeholdt sig ret til at pålægge straftold i en overgangsperiode, har allerede truet med at lægge ekstratold på en række kinesiske tekstiler.

Kineserne har protesteret over disse forsøg på at stille det handelspolitiske ur tilbage. Sagen er da også, at selv om den kinesiske selvcensur nok vil holde lidt ekstra liv i de få tilbageværende vestlige tøjproducenter - og nok så væsentligt i mange flere producenter i den tredje verden - bliver forbrugeren den store taber, når priserne alligevel ikke falder så meget.

En række store amerikanske detailhandelskæder har da også protesteret til regeringen over dens forsøg på at holde liv i særinteresser.

Selvcensur
Selv om den kinesiske selvcensur er usædvanlig, findes der fortilfælde. Da Detroit i 1980erne klagede over, at den billige import var ved at tage livet af dem, indførte japanerne frivillige eksportbegrænsninger. Men de begyndte også at bygge luksusbiler, der lignede de amerikanske inden for USAs grænser og endte med at erobre en større markedsandel.

Den kinesiske eksportskat, der skal opmuntre tøjproduktion af højere kvalitet - hvor vestlige producenter stadig har en chance - kan have samme effekt. Kineserne vil forsøge at opmuntre deres firmaer til at investere i udlandet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen