Berlingske Business

Kina trækker Danfoss til rekordoverskud

Kina trækker Danfoss til rekordoverskud - 1

Efter voldsom vækst i Kina og Østeuropa leverer landets største industrikoncern det største overskud nogensinde. Samtidig øger Danfoss produktionen i Asien.

Mens salg i Europa og USA vokser behersket, kan industrikoncernen Danfoss registrere en eksplosiv vækst på det kinesiske marked og i Østeuropa.

Med Kina som det altoveskyggende trækdyr leverer Danmarks største industrikoncern med gårsdagens årsregnskab sit største overskud nogensinde på lige godt én mia. kroner.

Selv om dele af væksten i resultatet før skat skyldes salget af koncernens flowmålerforretning betegner Danfoss-ledelsen ikke overraskende årsresultatet som »særdeles tilfredsstillende.«

»Vi er pænt stolte af vores resultat i 2003 de svære markedsbetingelser taget i betragtning. Man kan klart pege på to særlige vækstområder for vores forretning, og det er Østeuropa og Asien med Kina i spidsen. Udviklingen i Kina er utrolig positiv,« siger koncerndirektør Ole Steen Andersen.

I dag udgør Kina alene omkring fire procent af Danfoss-omsætningen på knap 15,5 mia. kr.

Ny plan
Sidste sommer vedtog Danfoss en ny perspektivplan, der gælder frem til 2008. Målet er blandt andet at lade omsætningen vokse til mindst 28 mia. kr.

Danfoss satser i det billede målrettet på at udvide i Kina, hvor der nu for alvor sættes turbo på ekspansionen. I forvejen er de oprindelige produktionsfaciliteter udvidet fra 6.000 til 26.000 kvadratmeter.

»Vi afslutter nu en voldsom udvidelse af vores faciliteter, men alligevel har vi planer om yderligere ekspansion i form af mere produktion i Kina,« siger Ole Steen Andersen.

Danfoss afsætter produkter fra hele sortimentet til det kinesiske marked.

Fordelen er, at Danfoss-produkterne næsten ikke skal ændres for at kunne bruges i Kina.

Årsregnskabet afslører desuden, at Danfoss har forbedret resultatet af den ordinære drift fra 647 mio. kr. til 768 mio. kr.

To til tango
Trods fire opkøb i løbet af det forgangne år er Danfoss fortsat på udkig efter nye overtagelsesmuligheder. Særligt amerikanske godbidder er i kikkerten, men det er ingen hastesag for Danfoss-ledelsen ud fra devisen om, at der skal to til en tango.

Administrerende direktør Jørgen Mads Clausen har tidligere løftet sløret for, at der kan blive tale om opkøb på op mod tre mia. kroner.

Danfoss' egenkapital er på over syv milliarder kroner, og den likvide beholdning udgør omkring halvanden mia. kroner.

Netop med henblik på opkøb har Danfoss fået ændret vedtægterne i familiefonden, så fonden ikke til alle tider skal sidde på den bestemmende ejerandel .

I 2004 forventer Danfoss at omsætte for et sted mellem 15 og 16,23 mia. kr., mens man regner med et overskud før skat på op mod 925 mio. kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen