Berlingske Business

KFX steg til højeste niveau i 21 måneder

Med kursstigninger til bl.a. TDC blev det danske hovedindeks løftet op til det højeste niveau siden foråret 2002. Blandt sidepapirerne fik Funki derimod solide kurstæsk.

Det danske KFX-indeks steg tirsdag 1,0 pct. til det højeste niveau siden april 2002. Det danske aktiemarked overgik dermed en svagt positiv tendens i Europa, hvor de toneangivende indeks oplevede fremgang efter amerikanske kurshop sent mandag aften.

TDC indkasserede en af dagens største stigninger i KFX-regi med et plus på 3,7 pct. Det danske teleselskab bragte sig selv i fokus fra morgenstunden med udmeldingen om, at selskabet har udnyttet sin mulighed for at købe de sidste 80 pct. af mobilkonkurrenten Telmore for 299 mio. kr. plus udbytte for 2003. Fremgangen til TDC kan endvidere være hjulpet af en artikel i Dagbladet Børsen, der satte fokus på, at et salg af det danske selskab kan blive fremskyndet. Den amerikanske hovedaktionær SBC Communications overvejer at deltage i et gigantbud på AT&Ts mobilselskab, hvilket har givet grobund for spekulationer om, at det amerikanske selskab vil rejse kapital ved at sælge bl.a. TDC fra.

Tirsdagens regnskabsmeddelelse fra SBC gav dog ingen løfter i den retning. Kort inden den amerikanske ejers regnskab lå TDC-aktien til en stigning på over ni pct., men efterfølgende gik noget af luften altså af ballonen.

Med en omsætning på knap 900 mio. kr. blev TDC-aktien dagens suverænt mest omsatte, idet Novo Nordisk (+ 1,3 pct.) på andenpladsen trak en omsætning på 328 mio. kr.

Funki tegnede sig med et dyk på 61,6 pct. for dagens suverænt største kursfald på Københavns Fondsbørs. Selskabet, der sælger gyllesepareringsanlæg og staldinventar, faldt derved til kurs 4,8, der er den laveste nogensinde. Nedturen kom efter en udmelding om, at ledelsen har besluttet at indlede forhandlinger om salg af staldmekaniseringsaktiviteterne i datterselskabet Funki Tech, der er Funkis væsentligste aktivitet. Hvis salget gennemføres, kan det føre til, at aktiekapitalen helt eller delvist er tabt, og Funki blev derfor overført til Fondsbørsens observationsliste.

Anderledes positivt så det ud for software-producenten Danware, der kunne melde om en amerikansk tillægsordre på selskabets NetOp-produkt til en værdi af over en million kr. Ordren kommer blot en uge efter en tysk tillægsordre i samme størrelsesorden. Udmeldingen blev straks belønnet med en kursstigning på 5,0 pct., så Danware aktien nu ligger i kurs 125, der er den højeste i 14 måneder.

Chr. Hansen faldt 0,2 pct. før dagens kvartalsregnskab. Her vil fokus bl.a. rette sig mod eventuelle udmeldinger om muligheden for en ny samarbejdspartner til selskabets allergidel, ALK-Abelló, efter at medicinalkoncernen Schering-Plough i december trak sig ud af allergisamarbejdet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen