Berlingske Business

KFX faldt kun marginalt efter flot Vestas-stigning

KFX-indekset faldt kun behersket på en aktiedag, som var præget af frygten for nye terror-aktioner i USA. Tivoli har haft fremgang i besøgstallene i juli måned på trods af det dårlige danske sommervejr.

Mandagens aktiehandel var præget negativt af det øgede terrorberedskab i USA, hvilket resulterede i fald til de fleste toneangivende europæiske indeks.

Det danske KFX-indeks slap dog med et behersket fald på 0,2 pct. til kurs 265,9. Hovedindekset blev især trukket ned af Novo Nordisk (- 1,6 pct.), som indkasserede gårsdagens største KFX-fald, hvor også Danisco (- 1,4 pct.) og Novozymes (- 0,7 pct.) trak ned i det samlede billede.

Vestas (+ 4,1 pct.) var mest stigende selskab i KFX-indekset og bidrog dermed i høj grad til, at KFX-faldet forblev marginalt. Der var også pæne stigninger til Falck (+ 1,7 pct.) og Topdanmark (+ 1,5 pct.).

DSVs (+ 0,2 pct.) hollandske konkurrent TPG præsenterede i går et overraskende positivt regnskab. Og ifølge Jyske Bank (- 0,1 pct.) lover regnskabstallene godt for DSVs regnskab, som offentliggøres tirsdag i næste uge. Det er især en positiv udvikling på de intraeuropæiske ruter samt TPG-ledelsens positive syn på fremtiden, som ifølge Jyske Bank understøtter bankens eksisterende købsanbefaling på DSV.

Den øgede terror frygt gav i går også anledning til et øget opadgående pres på olieprisen. Og kombinationen af de to forhold er især hårde for flyselskaberne, som kan se frem til risiko for færre rejsende samt øgede omkostninger i forbindelse med brændstofforbrug. Flere europæiske flyselskaber, heriblandt SAS (- 1,4 pct.) måtte da også en tur ned i går.

NKT Holding (+ 1,9 pct.)har udvidet koncernens aktiviteter inden for krystalfibre efter, at datterselskabet Crystal Fibre har opkøbt aktiverne i den britiske konkurrent BlazePhotonics.

Opkøbet, som løber op i en pris på ca. 20 mio. kr., giver ikke anledning til ændringer i NKTs resultatforventninger for det indeværende år.

Trods det dårlige sommervejr i det meste af juli måned har Tivoli (+ 1,3 pct.) haft fremgang i besøgstallene i forhold til sidste år. Således havde forlystelsesparken 809.000 gæster i juli, hvilket er 11.000 højere end juli måned 2003. I juni måned faldt besøgstallet med 12.000 i forhold til sidste år, men sammenlagt har Tivoli indtil videre haft 47.000 flere besøgende i år i forhold til den tilsvarende periode sidste år. Og det på trods af, at forlystelsesparken åbnede 7 dage senere i år. De flotte besøgstal kan hovedsagligt henføres til forsat fremgang i salget af sæsonkort samt den nye rutschebane, Dæmonen.

Color Print (uændret) kunne i går meddele, at opkøbet af rotationstrykkeriet Hedemora nu endeligt er gennemført. Opkøbet ventes at medføre synergier indenfor såvel salg, produktion, indkøb og administration.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen