Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Kernekompetencer outsources

Det bliver mere almindeligt for danske finansselskaber at outsource opgaver, der tidligere blev anset for fundamentale kernekompetencer. Når man kommer tæt på kernen i virksomheden, er det ekstra vigtigt med en kattelem, siger topdirektører.

Et forsikringsselskab, som ikke selv skadesbehandler? En bank, der ikke selv regner medarbejdernes løncheck ud? Finansgiganter som får udefrakommende til at drive og udvikle IT-systemerne?

Det findes allerede, og meget tyder på, at områder, der i den finansielle sektor tidligere blev betragtet som kernekompetencer, i stigende grad vil blive udliciteret til samarbejdspartnere.

Forsikringsselskabet Tryg har f.eks. sendt digitalt fotoudstyr ud til automekanikere, som således står for en stor del af skadesbehandlingen.

»Nogen gange er der selvfølgelig en stikprøvekontrol. Men når det drejer sig om glasskader på biler, så varetages hele sagsbehandlingen i dag af en partner,« siger Stine Bosse, koncernchef i Tryg.

Tryg har også outsourcet hele sin IT-drift, der varetages af CSC, der i løbet af 2003 og i år har taget helt over.

»Vi er meget glade for det. Det har både en økonomisk side og en kvalitetside. Det er både billigere og bedre,« siger Stine Bosse, der ser på outsourcingen som en naturlig proces.

»Man bliver mere indkøber, og det professionaliserer måden, hvorpå man ser på sin forretning,« siger Stine Bosse.

Outsourcing vinder frem
Trygs erfaringer stemmer godt overens med det verdensomspændende konsulenthus Accentures. Selskabets danske afdeling har set på danske erhvervsledere erfaringer og forventninger til outsourcing af opgaver, som bl.a. Accenture varetager. Og selskaberne i finanssektoren tror også mere på outsourcing fremover.

Ole Skov, senior partner i Accenture og medlem af ledelsen af Accentures nordiske afdeling for finans, er selv overrasket over udviklingen.

»Hvis nogen for bare tre år siden havde sagt, at jeg ville diskutere outsourcing af skadesbehandling i forsikringsselskaber, så ville jeg have sagt, at det ville være umuligt. I dag er vi faktisk nået til, at ledende virksomheder er begyndt at overveje det,« siger Ole Skov.

Opgør med myter
»Der er mange myter omkring outsourcing. En af dem er, at det nogen gange opfattes for risikofyldt. Men erfaringen fra mange virksomheder er, at de får bedre styring og bruger mindre tid på administrativt bureaukrati, end hvis funktionen var intern. Og de uheld, vi ser, ville måske være sket alligevel,« siger Ole Skov.

En anden myte er, at outsourcing kun handler om at finde nogen, der kan løse opgaven billigere. Accentures undersøgelse viser, at finansselskaber peger på, at adgangen til specifikke kompetencer er hovedårsagen til outsourcing af opgaver.

Muligheden for at spare penge og få løst opgaverne mest effektivt er, hvad der driver Nordea i Danmark til outsourcing, siger Peter Schütze, chef for Nordea i Danmark.

Joint venture
»Vi har haft det på agendaen i mange år. Seneste eksempel er, at vi i et joint venture med IBM har outsourcet vores IT-produktion. Vi har også netop outsourcet papirproduktion på girokort i Sverige, men kernekompetencer som kundebetjening og kreditgivning vil vi ikke outsource,« siger Peter Schütze.

Han ser en risiko for at miste styring, og derfor sørger han for, at Nordea har en kattelem.

»Samarbejdet med IBM er et joint venture, så vi har tov i det, hvis det ikke skulle fungere. Men vi har fuld tillid til, at det vil fungere,« siger Peter Schütze, der tilføjer:

Peter Schütze peger desuden på, at eftersom finansielle ydelser er momsfri, så er der særligt store besparelseskrav til outsourcing i sektoren, fordi en leverandørs ydelser godt kan være momsbelagte.

Grænser for outsourcing
Stine Bosse er også opmærksom på, at man ikke skal slippe tøjlerne helt, når man outsourcer vitale funktioner.

»Netop fordi vi har outsourcet vores IT-drift, har vi ansat en af de dygtigste driftschefer i Danmark. Han har ikke en kæmpe organisation, men han bestyrer en kæmpe kontrakt, for man må aldrig slippe grebet om kompetencen. Det ville være en stor fejl,« siger Stine Bosse, der selv ser en grænse for, hvad der kan outsources i hendes virksomhed:

»Den ultimative kerne er efter min mening prisfastsættelsen af risici og dele af skadesbehandlingen. Jeg tror ikke, at hele skadesbehandlingen kan lægges ud,« siger Stine Bosse.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen