Berlingske Business

Kartelsag indhenter Aalborg Portland

Aalborg Portland slipper ikke for en bøde for cementfabrikkens medvirken i ulovlig markedsdeling i EU i 1980erne. EF-domstolen har ignoreret generaladvokatens indstilling.

FLS-selskabet Aalborg Portlands medvirken i et ulovligt cementkartel i EU i 1980erne fører alligevel til en bøde.

Aalborg Portland havde håbet, at EF-domstolen ved anden instans havde frafaldet eller nedsat bøden på 24 millioner kroner inklusive renter på grund af fodfejl ved første instans.

Og cementkoncernens forhåbning har det seneste års tid være bestyrket af, at generaladvokat Dámaso Ruiz-Jarabo Colomer i februar sidste år indstillede til EF-domstolen, at det nuværende Aalborg Portland ikke burde gøres ansvarlig for et tidligere selskabs handlinger. Men EF-domstolens anden instans har altså nu stadfæstet bøden, som Aalborg Portland betalte i 2000.

Selskab fusioneret
Aalborg Portland bestrider ikke afgørelsen af, at cementfabrikken i Aalborg i sin tid deltog i den grove markedsdeling sammen med en række andre europæiske producenter.

Selskabets hovedargument over for EF-domstolens anden instans har imidlertid været, at EU-myndighederne straffer det forkerte selskab. Det nuværende Aalborg Portland er således først stiftet i 1990 ved en sammenlægning med britiske Blue Circle, altså efter ulovlighederne stod på.

Desuden har Aalborg Portland hævdet, at sagen var forældet, idet EF-kommissionens første kendelse blev afsagt i 1995, mens kartellet virkede fra 1983 til 1988. Endvidere har Aalborg Portland påberåbt sig, at det ikke har haft fuld aktindsigt i sagens 65.000 dokumenter. Og endelig mener selskabet, at der ikke er et rimeligt forhold mellem bødens størrelse og det, cementfabrikken har været med til.

Domstolen har først og fremmet vurderet, at den virksomhed, som Aalborg Portland har drevet siden 1990, er den samme, som den, der tidligere blev drevet af det andet selskab.

Koncerndirektør Bjarne Molkte Hansen fra FLS Building Materials, der ejer Aalborg Portland, siger:

»Nu sætter vi et punktum for sagen. Den har været lang, og vi har brugt mange ressourcer, og nu behøver vi ikke fremover at beskæftige os med en sag, der startede i 1980erne,« siger Bjarne Molkte Hansen.

Han undrer sig imidlertid over, at EF-domstolen har stadfæstet afgørelsen, når generaladvokaten havde indstillet, at bøden blev frafaldet.

Det samme gør Claus Larsen-Jensen, socialdemokratisk formand for Folketingets Europaudvalg. Han mener, at regeringen aktivt må gå ind i sagen. Han har til en begyndelse bedt om regeringens kommentarer til kartelbøden og det forhold, at EF-Domstolens afgørelse går stik imod generaladvokatens indstilling.

Professor ved Handelshøjskolen i København, Jens Fejø, der er ekspert i konkurrenceforhold såvel herhjemme som i EU, undrer sig derimod ikke over, at EF-domstolen har truffet en selvstændig afgørelse.

»Det, at generaladvokaten foreslår et udfald, er langt fra ensbetydende med, at domstolen kommer til det samme resultat. Det er der mange eksempler på hvert år,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen