Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Kapital skaffer man på Fondsbørsen

Kapital skaffer man på Fondsbørsen - 1
Andelsselskabet Danish Crown kan blive den store fornyelse på Fondsbørsens aktiemarked inden for de næste fem-ti år.<br>Foto: Reimar Juul

Selskaberne i A.P. Møller-sfæren - Danske Bank, Danisco, Carlsberg og tildels Novo - har domineret Fondsbørsen de seneste årtier og vil også være de markante profiler om ti år.

Landbrugets andelsselskaber kan blive det store hit og den store fornyelse på Fondsbørsens aktiemarked inden for de næste fem-ti år.

Både Arla Foods og Danish Crown er efterhånden så store, at de historiske tætte, nærmest følelsesmæssige relationer mellem leverandørerne - bønderne - og forædlingsvirksomhederne er ved at gå fløjten.

Også selskaber i energisektoren kan om nogle år vælge Fondsbørsen som kapitalkilde, når yderligere konsolideringer i branchen skal bringes på plads.

Endelig er der boblerne, Dansk Supermarked, Danfoss, Grundfos og medicinalvirksomheden Leo Pharma (Løven i Ballerup). Den stilfærdige løve er allerede i dag langt bedre kørende end kollegaen Lundbeck, som kan vise sig at blive en parentes blandt de store på Fondsbørsen.

Berlingske Tidende har sammen med senioraktieanalytiker Lau Svenssen, som har fulgt aktiemarkedet tæt de seneste årtier, taget en temperaturmåling på de 20 store aktier i KFX-indekset lige nu, og vover samtidig det ene øje med et bud på et KFX-indeks om ti år.

Når renten går opad
Selv om nye, spændende selskaber just ikke overrender Fondsbørsen i disse år, er der næppe tvivl om, at kapitalfremskaffelse på aktiemarkedet igen vil blive aktuelt, når renten, som alle forventer, igen får et par takker opad.

Kloge hoveder har gentagne gange erklæret den særlige danske andelstanke for forældet til finansielt at kunne servicere moderne, vækstorienterede virksomheder. Hidtil har bevægelsen gjort kritikernes ord voldsomt til skamme. Både Arla Foods og Danish Crown er faktisk blandt de virksomheder som bedst har forstået at konsolidere sig og dermed matche de stadigt mere og mere voluminøse detailhandelskæder, som de sælger de forædlede landbrugsprodukter til.

»Disse selskaber er nu så store og mægtige og befinder sig så langt væk fra leverandørerne, at andelsformen ikke længere have nogen reel betydning,« lyder vurderingen fra Lau Svenssen. »Samtidig har de svært ved for alvor at akkumulere kapital. Kapitalstyrken bliver mere og mere nødvendig fremover, og derfor kan jeg sagtens forestille mig, at de største andelsselskaber går over til aktieselskabsformen og lader sig notere på Fondsbørsen.«

Møller-dominans
Kigger man et par årtier tilbage og et årti frem på, hvem der dominerer KFX-listen - de 20 største selskaber - så har det været og vil det være selskaberne i A.P. Møller-sfæren, der dominerer.

»A.P. Møller vil sandsynligvis være endnu stærkere og endnu mere dominerende om ti år,« mener Lau Svenssen. Fusionen mellem de to rederiselskaber D/S 1912 og D/S Svendborg har løftet den nye A.P. Møller - Mærsk-aktie op i sit helt eget univers med en andel af KFX-indekset på omkring 35 procent.

A.P. Møllers bank, Danske Bank, har ligeledes forstået at markere sig kraftigt de seneste årtier, og lagde i 1990erne afstand til Unibank-konstellation. Det er dog siden blevet til den pannordiske bank, Nordea. Selv om Danske Bank har valgt en meget fokuseret dansk vækststrategi med BG Bank, Danica og RD, må Peter Straarup dog nødvendigvis uden for landets grænser, hvis han over de næste år vil have vækst udover hvad der kan hentes ad organisk vej.

De andre to selskaber i A.P. Møller-sfæren, Carlsberg og Danisco, har skuffet over de seneste årtier. Men Lau Svenssen mener, at der kan være tale om slumrende kæmper. Han ser Carlsberg som et stort børsselskab i Danmark også om ti år. »Hvis de får lagt den lidt selvovervurderede tro på egen finhed fra sig, så tror jeg meget på dem.«

Rigtige ting i Danisco
For Danisco gælder, at de på det tidspunkt kan have manifestiseret sig som verdens førende på området for fødevareingredienser bl.a. ved at have opslugt Chr. Hansen.

»Det sker faktisk utroligt mange rigtige ting i Danisco - også selv om aktiemarkedet endnu ikke har fået øje på det,« siger Lau Svenssen. Frasalg af Genencore ventes på plads i 2004, og nye, betydende opkøb synes at være kommet tættere på med koncernchef Alf Duch-Pedersens seneste signaler. Derimod er det mere usikkert om, og i givet fald hvornår sukkeret separeres fra Danisco-brandet.

Også Novo Nordisk befinder sig i - om end lidt i udkanten - A.P. Møller-sfæren. Lau Svenssen har dog ikke den store fidus til Novo, men derimod til søsterkoncernen Novozymes, som han betragter som 'teknologisk førende' blandt de to Novo-selskaber. »De sidder på en guldgrube.«

Sød fremtidsmusik
Masser af sød fremtidsmusik strømmer også TDC og serviceselskaberne ISS og Group4Falck imod. Derimod kan vindmølleeventyret blive af kortere varighed end mange tror.

»Inden for de næste fem år når vindmølleindustrien maksimum for, hvad der kan ske af teknologiske fremskridt med hensyn til størrelse, og så bliver der tale om masseproduktion. Herefter bliver den største trussel solenergi/solceller, som - hvis teknologien lykkes - meget lettere kan akkumuleres,« lyder den fremtidsvision fra Lau Svenssen.

En børsfremtid kan der også være i detailhandelssektoren. Så længe den århusianske storkøbmand Herman Salling sidder ved roret i Dansk Supermarked, der ejes i fællesskab med A.P. Møller, sker der ikke noget. Men herefter kan Dansk Supermarked være et godt bud på en KFX-aktie.

Miljø-aktier
Den helt store overraskelse kan komme fra miljøsektoren. Selv om emballagekoncernen Brdr. Hartmann lige nu ikke gør meget væsen af sig på Fondsbørsen kan netop Brdr. Hartmann i Lau Svenssens optik høre til superaktierne om ti år. Og så har vi endnu ikke talt om Dyne-Larsens Jysk, Bestseller og andre mellemstore danske vækstvirksomheder, som vil pynte gevaldigt på Børsen.

Måske hedder det ikke Københavns Fondsbørs om ti år, måske er København på det punkt blot en mindre filial af en meget større børs og måske skal vi igennem overraskende sammenbrud a la Baltica, Hafnia, Superfos, ØK og Sjællandske Bank. Men uanset navn og beliggenhed vil danske virksomheder også i fremtiden gå børsvejen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen