Berlingske Business

Kampen om sygehusene vil koste chefhoveder

Kampen om sygehusene vil koste chefhoveder - 1
Der venter store udfordringer for sygehusene. En ny type ledere med erfaring fra f.eks. erhvervslivet vil finde vej til direktionerne. »De fleste ledere vil gerne sætte et fingeraftryk. Det skal være frit og attraktivt at være topchef i sundhedssektoren,« mener Gunhild Skovgaard og Tune Hein-Sørensen, her med Rigshospitalet i baggrunden. Foto: Reimar Juul<p>

Hospitalssektoren er under pres og vil om få år se helt anderledes ud. Det stiller store krav til lederne, der skal lære at tænke strategisk og betragte et sygehus som en virksomhed.

Om fem år er størstedelen af topledelserne på de danske sygehuse skiftet ud. Hospitalerne selv vil også være ganske forandret:

En række sygehuse og afdelinger vil være nedlagt. Andre lagt sammen i større og mere specialiserede enheder. Der vil opstå nye former for klinikker, den praktiserende læge vil i nogle tilfælde følge patientens behandling ved hospitalssengen eller stuegangen vil efter en behandling på sygehuset komme til at foregå i hjemmet.

Omvæltningerne stiller store krav til ledelserne i hospitalssektoren. Udover drift vil der blive lag øget vægt på strategi og innovation. Nye indtægtsmuligheder vil opstå. For hospitalerne skal drives som topprofessionelle virksomheder.

Det bliver årtiets største organisationsprojekt inden for det offentlige, forudser professor Gunhild Skovgaard, Rigshospitalet, og partner Tune Hein-Sørensen, Right Kjaer & Kjerulf.

Gunhild Skovgaard har i en række sammenhænge, bl.a. tidligere som centerdirektør på Rigshospitalet, beskæftiget sig med ledelse i sygehussektoren. Tune Hein-Sørensen har som partner i et af landets store konsulenthuse arbejdet med ledelse og forandringsprojekter i det offentlige. Sammen har de skrevet flere debatindlæg om offentlig ledelse.

Dobbelt udfordring
Forandringerne i sygehusvæsenet vil komme, fastslår de. Dels barsler Strukturkommissionen på fredag 9. januar med sine forslag til nye opgavefordelinger i amter og kommuner; og uanset hvad kommissionen foreslår, vil det ikke kunne undgå at få indflydelse på hospitalernes drift. Dels presses sundhedssektoren til nytænkning af bl.a. øget brug af sundhedsordninger, øget konkurrence fra private og udenlandske hospitaler og større krav til kvaliteten af behandlingsforløbet fra patienterne.

En dobbelt ledelsesmæssig udfordring kalder Tune Hein-Sørensen det:

»Det er nyt for hospitalerne, at de er i en stærkere konkurrencesituation og samtidig skal evne at samarbejde med disse nye konkurrenter. Sygehusledelserne bliver nødt til at kigge på strategien. Ellers går det som på SAS Business Class: De bedste kunder siver.«

Lær at tjene penge
Hospitalerne skal lære at tænke som en erhvervsvirksomhed, mener Gunhild Skovgaard.

»Tager man f.eks. nogle af de ekstra bevillinger, den såkaldte Løkke-pose, der blev givet til at afskaffe ventelisterne, så blev en stor del af midlerne brugt til grå stær-operationer. Her kunne man opnå et hurtigt og mærkbart resultat. Det betød, at pengene gik til en række privatklinikker. Et offentligt hospital kunne jo lige så godt tjene de penge. Men det er ikke fint at tænke sådan i det offentlige, og det synes jeg er trist. Der er ikke noget galt i, at det offentlige tjener penge, hvis de bliver brugt i den offentlige ånd, om man så må sige. På et privat ambulatorium kan lægen klare op til 30 patienter på en dag. På hospitalet 18, og her har han oven i købet et back up af personale. Man må simpelthen skrue systemet mere professionelt sammen.«

Drop lokalpolitikken
Og skal hospitalerne ikke direkte tjene penge, bliver de i al fald nødt til fremover at tænke mere i ikke direkte at tabe patienter eller miste skatteborgernes tilskud, tilføjer Tune Hein-Sørensen.

Potentialet til forandring og øget professionalisering af sygehusledelserne findes allerede i systemet, mener han og Gunhild Skovgaard. Den største forudsætning for, at det kan frigøres, er dog, at politikerne slipper grebet om sygehussektoren.

»I dag ligger alt under en folkevalgt paraply. Det gør det tungt at skabe samarbejde på tværs af flere enheder; og det er nærmest umuligt at diskutere f.eks. nedlæggelse af skadestuer eller fusioner af afdelinger og sygehuse, uden at lokalpolitiske interesser spiller ind,« siger Tune Hein-Sørensen.

Hospitalsvæsenet må styres overordnet, helst på landsplan, mener Gunhild Skovgaard.

»Danmark er et land på bare 5,5 mio. indbyggere. Det svarer til en lille amerikansk stat, hvor man i modsætning til herhjemme kun har få centre. Det er simpelthen ikke naturligt med så mange specialiserede hospitaler, som vi har placeret rundt i landet.«

Færre enheder
Hvis snoren til politikernes valgkredse klippes over, er de hovedpunkter i sygehusbilledet, Gunhild Skovgaard og Tune Hein-Sørensen, ser for sig: Lukninger, sammenlægninger og specialeplanlægning - som vil frigøre mange ressourcer til forbedringer.

En model, der minder om den, som Hovedstadens Sygehusfællesskab, H:S, har gennemført, og som allerede har sparet et hospital i København, selv om politikerne endda også her er tæt på.

Yderligere vil det offentlige sygehusvæsen i dette fremtidsbillede indgå i samarbejder med privathospitaler og udenlandske sygehuse. Der vil kunne etableres sæsonklinikker, f.eks. rullende skadestuer i sommerlandet, lokale centre drevet af sygeplejersker, hvor den praktiserende læge følger behandlingen. Og der vil blive flere såkaldte accelererende patientforløb med kortere indlæggelse og efterfølgende stuegang og opfølgende behandling i hjemmet.

»Hvis man bliver akut syg på gaden, er vores sundhedsvæsen nærmest perfekt,« siger Gunhild Skovgaard. »Man bliver kørt på sygehuset og lappet sammen, og behandlingen går godt. Der, hvor kæden hopper af, er logistikken og patientforløbet. Der er ikke tilstrækkelig opfølgning. Man opnår en kortsigtet økonomisk gevinst ved en hurtig og effektiv behandling; men ti år senere står man måske med et langt større problem.«

En mere effektiv evaluering bliver derfor et af styringsredskaberne i hospitalsvæsenet. I stedet for at kigge på, om operationen forløb godt, vil patienterne i højere grad forlange kvalitet i hele forløbet. Og de vil ved at skele til andre behandlingsmuligheder f.eks. i udlandet udsætte hospitalerne for et øget konkurrencepres.

Krav til lederne
Det stiller store krav til fremtidens hospitalsledere. De skal lede sygehusene gennem grundlæggende forandringer af deres rolle i sundhedssystemet. Vigtigt vil det blive at tænke strategisk og etablere samarbejdsaftaler.

Topcheferne på sygehusene skal nok have en faglig indfaldsvinkel, men ikke nødvendigvis som læge eller sygeplejersker. Det er de menneskelige egenskaber og kvaliteter som leder, der kommer til at tælle. Evnen til at skabe og forankre udvikling bliver vigtig.

»Hvis et hospital skal ledes som en virksomhed, kræver det, at ledelsen får samme ansvar og beføjelser som i det private erhvervsliv,« siger Gunhild Skovgaard. »Det faglige niveau skal naturligvis være underlagt Sundhedsstyrelsen. Men hvis man har ansvaret for et hospital eller en afdeling, må man også have en vis frihed f.eks. til at skabe overskud. Og hvis man tjener penge, skal det være tilladt at bruge dem til at skabe bedre forhold for patienter og medarbejdere eller investere i forskning. Jeg kan ikke se, hvorfor det offentlige kun skal hænge på alt, hvad der koster penge og er besværligt. Der skal være et større råderum til at tænke professionelt.«

»I dag er der allerede en masse gode ledere i systemet,« siger Tune Hein-Sørensen. »Men sygehussektoren får en massiv opgave smidt i hovedet, og man kan spørge sig selv, hvor gode amterne er til at klæde deres ledere på til de nye tider. Jeg føler, der sker for lidt. Vi kommer til at se et hospitalsvæsen i et helt nyt regi, og man er nødt til at bygge lederne op til de udfordringer.«Der venter store udfordringer for sygehusene. En ny type ledere med erfaring fra f.eks. erhvervslivet vil finde vej til direktionerne. »De fleste ledere vil gerne sætte et fingeraftryk. Det skal være frit og attraktivt at være topchef i sundhedssektoren,« mener Gunhild Skovgaard og Tune Hein-Sørensen, her med Rigshospitalet i baggrunden. Foto: Reimar Juul

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen