Berlingske Business
16:19Genmab præsenterer vigtigt kræftstudie på konference i december

Kampen for det gode arbejdsliv

Den borgerlige regering havde kun siddet ved roret en måneds tid, før den til stor frustration for fagbevægelsen afblæste flere tiltag om forbedringer af arbejdsmiljøet i Danmark. Nu blæser LO til modoffensiv. For der anmeldes fortsat 60.000 arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser hvert år, og dårligt arbejdsmiljø koster hvert år samfundet 12 milliarder kroner til social- og sundhedsvæsnet.

Som Allan Lübbers står der på kajen i Nordre Frihavn med sine muskuløse overarme og ru hænder ligner han en mand, der gennem årene har taget godt fat.

Den 62-årige havnearbejder er netop kravlet ned ad stigen på kranen, hvorfra han har losset containere ombord på et færøsk skib, og overalt omkring ham suser små trucks frem og tilbage med paller.

Det er hårdere, end man umiddelbart tror at sidde på sin flade dagen lang i havnens kraner og trucks. Allan Lübbers må ind imellem bare ud på havnekajen for at strække leddene.

Mange af hans kolleger er også plaget af gener i ryg, nakke og skuldre på grund af de meget ensformige bevægelser ved instrumenterne, som gentager sig time efter time.

Personligt finder Allan Lübbers dog, at det var meget hårdere arbejde, da han begyndte som havnearbejder for 40 år siden.

Dengang blev sukker, fustager og andet gods losset og lastet på skibene med håndkraft og stort set ingen hjælpemidler. Og på et tidspunkt blev det også for meget for Allan Lübbers, da han kom til at løfte 18 kilo æggebakker forkert. Han mærkede et pludseligt smæk i ryggen, og den skade plager ham fortsat med mellemrum.

Så på den måde glæder den erfarne havnearbejder sig over, at godset i dag trods alt fragtes i containere, og maskiner og køretøjer stort set har overtaget alt fysisk arbejde på havnen.

»Det er rart, at vi ikke har den samme grad af nedslidning i faget, men samtidig er der kommet nye ulemper. Den næste generation af havnearbejdere får nok alvorlige problemer med hjertekar-sygdomme, fordi vi ikke længere rører os så meget. Mange er jo blevet tykke af det stillesiddende arbejde. Nogle af de nye vejer omkring 140 kilo,« påpeger Allan Lübbers og peger rundt på sine kollegers vomme.

I det lys synes Allan Lübbers at være en af de mere heldige.

I statistikkerne har havnearbejdere i årevis haft langt flere sygedage end gennemsnittet. I sig selv er det dog en gammel nyhed, at ufaglærte som havnearbejdere, rengøringsassistenter og hjemmehjælpere oftere ender med dårligt helbred på grund af monotont, slidsomt og til tider kedeligt arbejde.

Til gengæld burde det være en nyhed i 2002, at antallet af arbejdsulykker var kraftigt faldende, eftersom der nu i et kvart århundrede har været rettet skarp fokus på netop det gode arbejdsmiljø.

Men virkeligheden er en anden.

I takt med at gammelkendte belastninger som røg, støj og møg er blevet mindre med indførelse af moderne teknologi er nye problemer med ergonomisk og psykosocial nedslidning dukket op.

Antallet af anmeldte arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser til Arbejdstilsynet har de sidste ti år således ligget stort set konstant på omkring 60.000 tilfælde om året.

Hård nedslidning af folk på arbejdsmarkedet koster tilmed samfundet dyrt. Alene i udgifter til social- og sundhedsvæsnet er der tale om 12 milliarder kroner om året.

Landsorganisationen LO, der har halvanden million lønmodtagere under sig, blæser af samme grund til kamp for et bedre arbejdsmiljø.

Således offentliggør LO i dag deres hidtil største samlede strategi for et godt arbejdsmiljø, »Det pletfri arbejdsmiljø«, for 2002 til 2005.

»Det er vigtigt for os at få forebyggelse banket meget kraftigere ind i folks bevidsthed. Der bliver allerede gjort en stor indsats, men det er ikke nok,« siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert.

Udspillet fra fagbevægelsen må siges at afstikke en noget anden kurs end den, som den borgerlige regering har lagt ved - som en af dens første gerninger - at afblæse en planlagt udvidelse af Bedriftssundhedstjenesten.

Udvidelsen af tjenesten var knæsat af den forrige regering for at styrke forebyggelsen af dårligt arbejdsmiljø inden for alle brancher. Men LO - som kalder det for et »alvorligt tilbageslag« at sløjfe udvidelsen - nærer ikke blot et varmt ønske om at få den genoptaget.

En stribe nye opsigtsvækkende forslag, som både har karakter af pisk og gulerod over for virksomhederne, ser LO gerne indført. Enten ved lov eller ved at få dem skrevet ind i overenskomstforhandlingerne med Dansk Arbejdsgiverforening (DA), så virksomhederne i højere grad bliver forpligtet på at skabe et godt og sundt arbejdsmiljø.

Det umiddelbart mest vidtgående forslag går på at oprette en landsdækkende offentlig database for arbejdsmiljø. Alle og enhver skal således med et enkelt klik på en musetast kunne gå på internettet for at tjekke arbejdsmiljøet på en vilkårlig virksomhed i landet. Databasen skal for hver enkelt virksomhed i landet indeholde oplysninger om både Arbejdstilsynets katagorisering af virksomheden, arbejdspladsvurdering (APV), arbejdsmiljøcertificering, statistikker over ulykker og fravær, klare overtrædelser af arbejdsmiljøloven samt arbejdsmiljøaftaler.

»Der skal være størst mulig åbenhed omkring arbejdsmiljøet på virksomhederne. Det vil gavne dem, der gør en stor indsats og lægge pres på dem, der ikke gør det,« siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert.

I kampen for at få opbakning til ideen, støtter LO sig også til beregninger fra Finansministeriet, som viser, at der bliver brug for omkring 100.000 personer i arbejdsstyrken i løbet af de næste ti år.

»Der bliver rift om arbejdskraften de næste år, og derfor vil en sådan database også være et incitament for virksomhederne for at kunne tiltrække arbejdskraft,« siger Marie-Louise Knuppert.

Som noget nyt lægger LO også op til, at virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat skal have »fortrinsret«, når det offentlige vælger leverandør ved udliciteringer.

I dag er det frivilligt for virksomhederne, om de vil erhverve sig en sådan blåstempling.

Derudover skal lønmodtagere - ifølge LO - have ret til »vægre sig« ved at udføre arbejde eller arbejdsfunktioner, der er i strid med arbejdsmiljøloven. Ligesom arbejdsgiveren må »forpligtes til at give et skriftligt svar« på, hvordan arbejdsmiljøproblemet vil blive løst - eller hvorfor det ikke kan løses.

Som eksempel peger LO på en speget sag, hvor medarbejdere på et kyllingeslagteri nedlagde arbejdet.

»Det måtte de ikke, selv om arbejdstilsynet havde fastslået, at den måde de udførte arbejdet på ikke fulgte loven. I sådanne tilfælde, hvor livet sættes på spil - fysisk eller psykisk - må det være sådan, at folk kan nedlægge arbejdet,« siger Marie-Louise Knuppert.

Underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforenings Thomas Philbert Nielsen kalder dét forslag for »helt uantageligt«. For det første fordi arbejdsnedlæggelsen er en »alvorlig sag. For det andet fordi en sådan ordning ifølge DA ville føre til det rene anarki ude på virksomhederne.

»Det ville jo medføre, at arbejdstagerne får ret til selvtægt og en selvhåndhævelse af en lovgivning, som vel og mærke er meget upræcis. Det siger sig selv, at det kan give betydelige vanskeligheder med at afgøre, hvornår lovgivningen er overtrådt,« siger han.

Helt overordnet karakteriserer han udspillet fra LO som »en buket blomster med mange tidsler«, hvoraf flere elementer »lugter af fortid«. Om LOs forslag om at få opbygget en landsdækkende offentlig datatbase, som fortæller alt om virsomhedernes arbejdsmiljø, siger han blot:

»Man skal passe meget på, at virksomheder ikke bliver miskrediteret af offentligheden på et falsk grundlag. Man risikerer nemt at hænge virksomheder ud.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen