Berlingske Business

Kamp om motiver i insidersag

Forsvaret efterlyser et motiv i Midtbank-sagen, fordi de tiltalte ikke selv tjente en krone på de omstridte handler. Er der handlet uforsætligt, er anklager og forsvarer enige om, at de anklagede ikke skal straffes.

»Hvad er motivet?«

Det retoriske spørgsmål klingede skarpt i Vestre Landsrets store retslokale i Århus, der i de næste par uger vil være scenen for Danmarkshistoriens største insidersag.

Bagmandspolitiet ved vicestatsadvokat Jens Madsen kræver ubetinget fængsel for de fire tidligere Midtbank-chefer, der ved retten i Herning sidste år blev idømt betinget fængsel.

»Hvad er motivet? Der savnes fuldstændigt et motiv i denne sag,« sagde advokat Jakob Lund Poulsen, der er forsvarer for Midtbanks fhv. bestyrelsesformand, Ib Schmidt Hansen.

Med det retoriske spørgsmål om motivet - eller manglen på samme - løftede forsvaret på første-dagen af ankesagen sløret for, hvad de særligt vil fokusere på for at undgå, at deres klienter kommer i fængsel.

De fire anklagede og forsvaret vil naturligvis stædigt fastholde, at der ikke blev handlet på baggrund af insider-viden., da der blev opkøbt aktier af Realkredit Danmark på et tidspunkt, da der var kommet luft under forhandlingerne mellem Midtbank og Svenska Handelsbanken.

Ingen personlig vinding
Omvendt er vicestatsadvokat Jens Madsen i besiddelse af et sandt arsenal af belastende notater, bestyrelsesreferater og meget andet, der som minimum godtgør, at der for alvor var lettet på hatten mellem parterne, da især den sidste og største handel fandt sted den 6. februar 2001, da Midtbank opkøbte ca. 105.000 styk egne aktier af Realkredit Danmark.

Derfor er det umiddelbart objektivt vanskeligt at se, at der ikke vil falde en eller anden form for straf, når dommen afsiges i begyndelsen af april.

Forsvarets strategi er derfor åbenlyst at påpege, at de anklagede ikke fik nogen personlig vinding ud af selve den kontroversielle handel med Midtbanks aktier, da de ikke ejede disse aktier selv.

»I Midtbank var der en direktion på to og en bestyrelse på ni personer. Alle var med til at træffe beslutningen om at købe aktierne, og alle vidste det samme. Hvis der overhovedet er tale om en strafbar handling, så må der da være tale om simpel uagtsomhed, når så mange er vidende om det - og der tilmed ikke kan findes noget motiv for handlingen,« lød det fra Jakob Lund Poulsen.

Simpel uagtsomhed bliver ikke straffet med fængsel. En sådan form for et gult kort kan de anklagede utvivlsomt godt leve med - i hvert fald har Steen Hove, fhv. direktør i Midtbank, tidligere signaleret, at han godt kunne acceptere, at han havde medvirket til at lave en fejl, da de omstridte aktier blev købt tilbage i en presset periode umiddelbart før aflæggelsen af årsregnskabet - men at han ikke ville kunne leve med et stempel i panden, hvor der står »svindler«.

Teoretisk diskussion
Anklager Jens Madsen var enig med forsvaret i, at hvis de tiltalte blev dømt for simpel uagtsomhed, så bør de ikke straffes.

Ikke overraskende fastholdt Jens Madsen, at muligheden for en dom for simpel uagtsomhed nærmest er lig med en teoretisk diskussion.

»Det er lige meget, hvorvidt man kalder det for forhandlinger, kontakter, møder eller alt muligt andet. Det afgørende er, hvis indholdet af disse drøftelser kunne få indflydelse på aktiekursen,« sagde Jens Madsen og læste efterfølgende en lang række papirer op i retten for netop at bevise, at forhandlingerne mellem Midtbank og Svenska Handelsbanken var så tætte, at det afgjort ville have betydning for kurserne, hvis informationerne var blevet offentliggjort.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen