Berlingske Business
10:16Eurozonen: PMI-indeks faldt i oktober

Jyske Bank forstærker fæstningen

Med en alliance med Nykredit forstærker Jyske Bank fæstningsværket over for fjendtlige opkøb. Samtidig løser det Nykredits problem med manglende distributionskanaler.

Endnu et par fandt i går sammen på den finansielle sektors dansegulv, da Jyske Bank og Nykredit gik væk med hinanden i hånden. Der bliver ikke noget ægteskab af alliancen, bedyrer de begge, men ikke desto mindre besegles den med en forlovelsesring på godt 600 mio. kr.

Det er, hvad Nykredit betaler for at 9,9 procent af aktierne i Jyske Bank for at understrege det forpligtende i samarbejdet.

Men i samme åndedrag deponerer Nykredit reelt råderetten over aktierne til Jyske Bank, idet parterne har aftalt, at Nykredit giver Jyske Bank »uigenkaldelig fuldmagt til at udøve stemmeretten på hele sin aktiepost i Jyske Bank«. Og hvis en udefrakommende skulle forsøge sig med en overtagelse af Jyske Bank, må Nykredit kun stemme for overtagelsen af banken, hvis banken selv tilslutter sig.

»Nu får vi mulighed for at sende et endnu stærkere signal, hvis der er nogen, der ikke har fattet det. Når bestyrelsen automatisk råder over en kapital på 9,9 pct, så kan den i en situation, hvor nogle ville os det uinviteret, samle kapital og stemmer nok til at forhindre et indløsningstilbud på Jyske Bank,« siger Jyske Bank-direktør Anders Dam.

Banken har en vedtægt om, at uanset hvor mange aktier man har i banken, kan man maksimalt stemme med 2.000 stemmer. Det er altså umuligt for en fjendtlig køber at overtage banken mod de øvrige aktionærers vilje.

Og skulle EU f.eks. lancere et direktiv, der gør den slags stemmebegrænsninger umulig, har banken sikret sig, at den alligevel sidder med en afgørende aktiepost, nemlig de ti pct. der skal til at forpurre en total overtagelse.

»Det er da helt rigtigt set. Der findes ikke noget regelsæt, man ikke kan tilpasse sig i forhold til,« siger Anders Dam.

Aftalen er også et egentligt forretningsmæssigt samarbejde, idet de to parter danner et IT-drifts- og teknikselskab, så de kan spare penge på EDB-driften. Med tiden kan samarbejdet udvides til også at omfatte udvikling af software, storindkøb af IT-udstyr mm.

Vigtigst for Nykredit er, at aftalen giver realkreditkoncernen en fremtrædende placering på Jyske Banks hylder. Nykredit får dermed løst et af sine største problemer, nemlig at koncernen ikke som konkurrenterne Realkredit Danmark og Totalkredit via samarbejdsaftaler med hhv. Danske Bank, og kredsen af små og mellemstore banker har adgang til et salgsnet over hele landet.

I forvejen er Jyske Bank med i samarbejdet omkring Totalkredit og er største aktionær i Totalkredit. Aftalen med Nykredit er strikket sådan sammen, at det økonomiske incitament for banken for at sælge hhv. Nykredit- og Totalkreditprodukter er lige stort. Anders Dam bedyrer, at banken ikke vil bremse yderligere produktudvikling i Totalkredit.

»Men her og nu får vi øget vores produktflade og kan dermed tilbyde kunderne de euro-lån, som Nykredit har, men som Totalkredit ikke har,« siger han.

loa@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen