Berlingske Business

Juridisk slagsmål om Grassos løn

Juridisk slagsmål om Grassos løn - 1
Richard Grasso har meddelt New York Stock Exchange, at han ikke er indstillet på at betale en eneste cent tilbage af sin løn. Arkivfoto: Dennis Brack/Bloomberg

Sidste efterår måtte Richard Grasso gå af som boss for New York Stock Exchange (NYSE) efter offentlige protester over hans høje løn. Nu presser USAs finanstilsyn og New Yorks statsanklager ham til at betale nogle af pengene tilbage.

NEW YORK: Cremen af New Yorks finansliv er blevet stævnet af det amerikanske finanstilsyn SEC, som vil vide, hvordan tidligere medlemmer af NYSEs bestyrelse kunne finde på at godkende eks-bossen Richard Grassos mange millioner i løn.

De berørte finanspinger omfatter bl.a. Goldman Sachs direktøren Henry M. Paulson, direktør for J.P. Morgan Chase, William Harrison, og James Cayne, som er direktør for Bear Stearns & Co.

De sad alle i bestyrelsen for NYSE, da Richard Grasso fik forhandlet og genforhandlet sine lønpakker som direktør og bestyrelsesformand i 1995, 1999 og 2003. SEC har nu udbedt sig detaljerede oplysninger om, hvordan denne godkendelse gik for sig.

Grasso måtte gå af sidste år efter stærk offentlig kritik af den løn- og frynsepakke, han havde oparbejdet gennem sine mange år på børsen. I alt omfattede pakken 189,5 mio. dollar - ca. 1,1 mia. kroner.

Siden har NYSEs midlertidige bestyrelsesformand, John Reed, opfordret sin forgænger til at betale noget af megalønnen tilbage - 120 mio. dollar - ca. 720 mio. kroner - ville være passende, har Reed skrevet i et brev til Grasso.

Og nu er myndighederne efter Grasso for at forsøge at hive nogle af pengene hjem. Ikke bare SEC er på færten af den tidligere så succesombruste børsboss. New Yorks statsanklager er også i færd med at undersøge, om der er belæg for at sagsøge Grasso selv og evt. de bestyrelsesmedlemmer, der godkendte hans løn.

Ikke pebernødder
Men Grasso giver ikke op så let. Han har ikke gjort noget forkert, siger han, og han har ikke tænkt sig at betale så meget som eneste cent tilbage. For øvrigt, skriver hans sagfører i et svarbrev til John Reed fra NYSE, så har Grasso aldrig fået 50 mio. dollar - ca. 300 mio. kroner - af sin løn. Vær venlig at indbetale dem, lyder det fra Grasso. Grassos sagfører gør også opmærksom på, at Reed selv ikke ligefrem har nøjedes med jordnødder i sin egen finanskarriere. Han fik f.eks. 287,5 mio. dollar - ca. 1,7 mia. kroner - i aktieoptioner, da han i sin tid var topchef hos Citigroup. Og John Thain, Grassos efterfølger på direktørposten hos NYSE, indkasserede hele 300 mio. dollar - ca. 1,8 mia. kroner - i optioner, da han var hos Goldman Sachs.

Så hvad er problemet med Grassos millioner?, lyder det. Den bestyrelse, hvis lønudvalg enstemmigt godkendte hans lønpakker, var jo selv en del af den internationale finansverden og vidste godt, hvad topchefer koster.

Grassos indflydelse
»Disse bestyrelsesmedlemmer var bekendt med markedet for seniorledere i succesrige institutioner. Deres egen medianløn i løbet af Grassos embedsperiode som direktør for børsen var adskillige hundrede millioner dollar,« står der bl.a i brevet fra Grassos sagfører.

Problemet kan vise sig at være, at det var Grasso selv, der i vid udstrækning bestemte, hvem der skulle sidde i bestyrelsen og dens lønudvalg. Medlemmerne havde derfor en vis interesse i at være venlige mod Grasso.

Den videre efterforskning vil vise, om de amerikanske myndigheder kan skrue en sag sammen på basis af denne interessekonflikt, eller om Grasso ender med at få lov til at beholde alle sine rare penge uden videre slagsmål.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen