Berlingske Business
13:22Danske aktier topper i Europa

Junckers i minus med 500 millioner

Junckers, Køges kriseramte gulvkoncern, kom ud af 2003 med et minus på 518 mio. kr. Investeringsselskabet Axcel er klar til at videreføre selskabet, som har mistet kunder under krisen.

Med et minus på over en halv mia. kr., sætter den kriseramte gulvvarekoncernen Junckers i Køge et dystert punktum som børsnoteret selskab.

2003-regnskabet fra selskabet er mere et gravskrift end et brugbart værktøj for aktionærerne. Junckersaktierne kan nemlig ikke handles på grund af betalingsstandningen. Og på den kommende generalforsamling skal aktionærerne tage stilling til, om de vil gå med til at investeringsselskabet Axcel overtager virksomheden mod en kapitalindsprøjtning på 100 mio. kr.

Redningen forudsætter, at aktiekapitalen nedskrives til nul og at selskabet afnoteres på fondsbørsen.

Datoen for generalforsamlingen ventes offentliggjort i eftermiddag. Lykkes manøvren, er der sikret 500 arbejdspladser, men 1.500 aktionærer har tabt deres investering.

Ifølge Junckers årsregnskab er der foretaget nedskrivninger for 414 mio. kr. Aktiekapitalen er tabt, og egenkapitalen er negativ med 24 mio. kr.

Revisionsselskabet Ernst & Young, giver regnskabet en blank påtegning. Det gør Junckers anden revisor, Rir Revision, for så vidt også. Men Rir Revision påpeger, at »der er væsentlig usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften«.

Revisoren skriver videre, at hvis en rekonstruktion ikke lykkes, vil der ske yderligere nedskrivninger af blandt andet anlægsaktiver.

»Dette vil efter vort skøn reducere resultat og egenkapital væsentligt,« skriver Rir Revision.

For Axcels direktør Christian Frigast er der ingen overraskelser i regnskabet.

»En revisor skal advare om følgerne af, at der eventuelt ikke måtte komme penge ind i virksomheden. Men det gør der. Vi skyder 100 mio. kr. i selskabet og dermed kan vi sikre den fortsatte drift,« siger han.

Junckers samlede afsætning faldt med seks procent i 2003. Årsagen var et stagnerende og faldende salg af trægulve til amerikanske og europæiske markeder. En lav dollarkurs gjorde sit til, at Junckers ikke fik meget ud af at sælge til dollarmarkeder, og samtidig lagde SARS en kraftig dæmper på byggeaktiviteten i Asien, hvilket også smittede direkte af på koncernen.

12. november gik Junckers i betalingsstandsning. Det var Nordisk Investeringsbank NIB, som rykkede tæppet væk under selskabet, fordi Junckers ikke var i stand til at indfri et lån hos NIB på 93 mio. kr.

Uklarheden om Junckers situation fik ifølge regnskabet en række kunder til at finde andre leverandører.

Bliver Axcels overtagelsesforsøg til virkelighed, så forventer Junckers at 2004 ender med et positivt resultat tæt på nul.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen