Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Jobbørs springbræt for veluddannede indvandrere

Erhvervslivet mangler højtuddannede medarbejdere. Højtuddannede indvandrere går ledige. Nu skal de to forenes i en storstilet indsats med en jobbørs på nettet for veluddannede indvandrere.

Det skal være slut med, at topuddannede indvandrere skriver hundredevis af ansøgninger uden at få job og ender med at bage pizzaer og køre taxa. Erhvervslivet skriger på dygtige medarbejdere. Og nu får de dem. Et samarbejde mellem indvandrerorganisationer og erhvervslivet står bag en storstilet indsats for at få højtuddannede indvandrere i job.

Indvandrere med en naturvidenskabelig uddannelse på mere end tre år kan lægge deres CV på en ny jobbase på nettet, hvor danske virksomheder så nemt og overskueligt kan finde de medarbejdere, som de siger, at de mangler.

»Vi har taget erhvervslivet på ordet. De siger, de mangler højtuddannet arbejdeskraft inden for specielt de naturvidenskabelige fag. Nu stiller vi den arbejdskraft til rådighed - på erhvervslivets præmisser,« siger Søren Lybecker.

Han er leder af kommunikationsfirmaet AdTomic og manden bag projektet. Baggrunden for, at projektet er sat i gang er, at Søren Lybecker er skuffet over, hvordan udlændinge behandles på arbejdsmarkedet, samtidig med at toppen af dansk erhvervsliv gang på gang har ytret stor bekymring over, at der mangler medarbejdere fra de naturvidenskabelige fag. Udlændinge skal ikke opfattes som sociale belastninger, men som uudnyttede ressourcer, siger han.

»Jeg vurderer, at der er 800-1.000 indvandrere med naturvidenskabelig uddannelse, som kan komme ind og ligge i vores base med det samme,« siger Søren Lybecker.

Projektet hedder www.omarjob.nu og er opkaldt efter stand-up komikeren Omar Marzouk. Komikerens rolle bliver at uddele priser til de virksomheder, der ansætter indvandrere fra projektet.

Fra 18. februar kan indvandrere med naturvidenskabelig baggrund tilmelde sig på netsiden, hvor de kan lægge oplysninger om uddannelse og arbejde. Folkene bag omarjob.nu går de enkeltes eksamenspapirer igennem.

Og fra starten af marts åbnes sitet så offentligt, hvor danske virksomheder kan søge frit efter nye medarbejdere blandt de tilmeldte.

Sherin Khankan, der er af syrisk afstamning og i dag formand for kritiske muslimer, er projektets repræsentant over for offentligheden.

»Der er et stort behov for at fokusere på indvandrernes kompetencer. Mange indvandrere er i dag skræmt fra at søge job, da de har dårlige erfaringer med mange afslag,« siger hun.

Omarjob.nu er kun forbeholdt indvandrere. Projektet fik oprindeligt 300.000 kroner af tidligere indenrigsminister Karen Jespersen (S) og har siden fået stor opbakning fra en stribe virksomheder som TDC, ISS, Danfoss, Tryg samt en række fagforeninger for akademikere som IDA, AC og endeligt Erik Bonnerup, formand for Integrationstænketanken.

Det samlede budget er på en million kroner, som kommer fra netværket af virksomheder bag, og projektet ventes at løbe mindst et halvt år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen