Berlingske Business

Jeudan vil kun have kontorejendomme

Jeudan vil kun have kontorejendomme - 1
Jeudans portefølje består bl.a. af Københavns tidligere kommunehospital, hvor adm. direktør Peter Hallgren er fotograferet. Nu har selskabet sikret sig investeringskræfter for to mia. kr., som udelukkende skal bruges på kontorejendomme.<br> Foto: David Høgsholt

Kapitaludvidelse giver Jeudan kræfter til indkøb for to mia. kr. Selskabet er i forvejen Københavns største investor i kontorejendomme.

Ejendomsselskabet Jeudan afsluttede i går en handel på en milliard kr., da selskabet købte de resterende ejendomme i EjendomsSelskabet Norden.

Porteføljen består blandt andet af det gamle Kommunehospitalet, et par ejendomme på Holmen og på Sjællandsbroen, og når disse er renoveret for 200 mio. kr. har Jeudan på få år øget sine ejendomsinvesteringer fra én til fire milliarder kr. Det gør Jeudan til en af de største investorer i kontorejendomme i det indre København.

Men der er mere i vente. Jeudan har annonceret en kapitaludvidelse på mellem 550 og 600 mio. kr., som skal give selskabet fornyede kræfter til at købe yderligere ejendomme for to milliarder kr.

»De to milliarder skal bruges på kontorejendomme i København. Jeg tror ikke på noget som helst andet. Og vi vil nok købe op i store klumper, for med store investeringer er der ikke så mange, der kan være med,« siger Jeudans adm. direktør Per Hallgren.

Jeudan gør en dyd ud af at købe relativt billige kvadratmeter, og er gået langt uden om de dyre havnefrontsdomiciler. Til gengæld har Jeudan så en meget høj udlejningsprocent og giver tilsvarende et højt afkast til sine aktionærer. I de sidste fem år er det blevet til et årligt afkast på 24 pct.

De nytilkøbte ejendomme ligger foreløbig langt fra Jeudans gennemsnitlige udlejningsniveau på 97-98 pct.

Det skyldes primært at Kommunehiospitalet er under ombygning. Med der er indgået en 20 årig lejeaftale med Københavns Universitet for en del af bygningen, og størsteparten bliver udlejet til Københavns Kommune på aftaler, der strækker sig over ti år.

I de nyindkøbte ejendomme på Holmen har udlejningsprocenten lidt under det kæmpe store byggeri af Operahuset. Men Per Hallgren forudser, at de bliver attraktive, når operaen er åbnet.

I forbindelse med ejendomsinvesteringen opjusterer Jeudan sine forventninger til driftsresultatet i år fra 80 til mellem 90 og 100 mio. kr. Og i 2005 ventes yderligere fremgang.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen